TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Her er de fem 'typer' lommetyve, du skal holde øje med

Politiet har lavet en liste over, hvem lommetyvene typisk er. Se nederst, hvilke typer du skal passe på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Her anholder civile betjente en formodet lommetyv. Klippet er fra TV 2's krimimagasin Station 2.

Endelig er temperaturerne blevet så behagelige, at vi kan nyde livet udenfor på, men med de lunere grader følger også trick- og lommetyve. For når der er flere mennesker på gaden, får banditterne bedre arbejdsbetingelser.

- Hvis der bare står 10 mennesker foran Amalienborg, kan de ikke gemme sig, og så kommer de ikke der, men hvis der er fyldt med mennesker, har de let ved at operere, fortæller Jesper von Bülow, fungerende politikommissær i Københavns Politis tyveri- og røverafsnit.

Ligner rejsende

Station 2 Politirapporten har fulgt hans kolleger, der arbejder civilt på gadeplan for at gribe gerningsmændene på fersk gerning. Blandt andet bliver fire udenlandske mænd anholdt, da de bevæger sig rundt i Kastrup Lufthavn. Betjentene er før stødt på mændene og genkender dem hurtigt i folkemængden. Med rygsække på ryggen ligner de rejsende på vej gennem terminalen, men ingen af dem checker ind eller bevæger sig op mod sikkerhedskontrollen. I stedet går de frem og tilbage for til sidst at gå udenfor for at ryge og tale sammen, mens de civilklædte politifolk på skift holder øje med dem.

Mændene slukker smøgerne, splitter op og bevæger sig igen indenfor i lufthavnen. En af de mistænkte køber togbillet, mens en anden bevæger sig op mod metroen, og betjentene frygter, at mændene får held til at slippe væk i menneskemylderet på togperronen og beslutter sig for at anholde dem, selv om de ikke har taget dem på fersk gerning den dag.

 
Foto: Station 2 / TV 2

Øget fokus har hjulpet

De fire udenlandske mænd er langt fra de eneste, der bliver snuppet og mistænkt for at have haft fingrene i andres lommer. Ifølge politiets egen statistik steg antallet af trick- og lommetyverier i 2016 markant og nåede hele 39.726 tilfælde på landsplan. Selv om tallet sidste år faldt til 36.314, og politiet har øget fokus på tyvene, er det stadig nødvendigt at se sig over skulderen, når man færdes i bylivet.

- Vi tror selvfølgelig på, at vores øgede fokus og indsats virker, men tyvene er her hele tiden. Det, vi ser rigtig meget af for tiden, er folk, som får afluret deres pinkoder, når de køber billet på stationerne, og så får de efterfølgende stjålet deres pung, og kortet bliver så lænset, siger Jesper von Bülow.

Fem typer gerningsmænd

Københavns Politi har udarbejdet fem gerningsmandsprofiler på de typer, som betjentene ud fra deres arbejde typisk oplever står bag lomme- og tricktyverierne. Første profil handler om de lommetyve, der opererer på gadeplan.

Det er ofte personer med østeuropæisk udseende, de arbejder aldrig alene og har som regel skråtasker, bykort og lignende til at dække af med, når selve lommetyveriet bliver begået.

15.000 kroner på 10 minutter

Hvis du bliver udsat for lommetyveri i bussen eller i metroen, er der stor sandsynlighed for, at du møder profil nummer to på politiets liste. Det vil ofte være en kvinde, der er en del af en gruppe på to-tre personer.

Bag den tredje profil gemmer sig de personer, som politiet kalder for pinkodeaflurere eller lommetyve. Det er ofte personer med østeuropæisk eller nordafrikansk udseende, og de er som regel meget velklædte og ligner rejsende.

De arbejder i grupper på flere end tre personer og aflurer folks koder, når de benytter kreditkort ved eksempelvis billetautomater og i kiosker. Efterfølgende omringer de offeret på trappen eller på vej ind i et tog, så den ene afdækker og laver forvirring, mens en anden laver tyveriet, og med både kreditkort og pinkode i hænderne tager det kun 5 til 10 minutter at hæve de 15.000 kroner, som i mange banker er loftet for, hvad der kan trækkes på én dag.

Turisten og de falske betjente

Den fjerde af politiets gerningsmandsprofiler er midaldrene mænd med østeuropæisk udseende i pæne vindjakker med en skjorte under. Typisk arbejder de sammen i grupper på tre personer, hvor den ene agerer turist, mens de to andre medgerningsmænd udgiver sig for at være betjente. De vil så ransage/visitere efter falske penge og stoffer, hvilket den første gerningsmand (turisten) indvilliger i, hvorfor deres udvalgte offer så typisk også gør det.

 
Foto: Station 2 / TV 2

Efterfølgende mangler den forurettede sine kontanter og i enkelte tilfælde kreditkort med den kode, de selv har oplyst. Ofrene for den slags tyverier er typisk fra Asien eller andre verdensdele, hvor de vil have svært ved at skelne mellem en falsk og en rigtig politimand i Danmark. Herboende danskere er ikke i målgruppen og har derfor ikke nogen umiddelbar grund til at være bekymret.

Lidt for venlige dansetyve

Den femte og sidste profil på politiets liste over typiske trick- og lommetyve er de såkaldte danse- eller urtyve, som de kaldes. Der er ofte tale om mænd med nordafrikansk udseende. De er 15-25 år og meget opsøgende på gaden, hvor de hilser og virker meget venlige.

Næsten for venlige.

De går tæt på den udvalgte person og begynder nærmest at spænde ben på ham eller hende. Imens står en eller flere medgerningsmænd bagved og griner. De spørger typisk til fodbold, og derefter forsvinder de hurtigt, og forurettede mangler pludselig sit ur. På samme måde stjæler de også ofte punge.

Kriminalitet på samvittigheden

De fire udenlandske mænd, som havner i politiets varetægt i Politirapporten i Kastrup Lufthavn, passer på flere af profilerne, og selv om de umiddelbart ikke kan kædes sammen med et aktuelt tyveri, viser det sig, at der alligevel er noget at komme efter. Da betjentene kommer tilbage til politistationen med mændene, viser det sig, at i hvert fald tre af de mistænkte tidligere har fået domme for lommetyverier, og at de ikke må opholde sig i Danmark.

De bliver alle varetægtsfængslet og har siden fået domme på mellem en og seks måneders fængsel for forskellige tyveriforhold.

Den fjerde mand blev løsladt igen.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2.dk
Betjente fik fat på pinkode-lurer - og så tog han flugten
Mand forsøger at skjule narko ved at snige sig væk fra politiet
Plyndrede smykkeforretning - afsløret på video

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Netop afgjort: Robert Hansen kommer ikke ud til jul

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Robert Hansen skal være varetægtsfængslet hen over julen. Det rapporterer eb.dk fra et retsmøde i Københavns Byret. Han sigtes for vold.

- Jeg synes, det er en ærgerlig og unødvendig ting, at Robert han skal sidde varetægtsfængslet hen over jul og nytår, siger skuespillerens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til Ekstra Bladet. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Skadedyrbekæmper igennem 45 år har ikke oplevet noget så voldsomt før

Man kan helt ufrivilligt give rotterne et godt levegrundlag i kloakken.
Foto: Kim Drud / Rottefængeren Aps

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024. Derfor vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne.

Og det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Psykisk mistrivsel fylder i julen hos Børnetelefonen

Arkivfoto: Noget af det, der også fylder i juledagene, er problemer i kategorien "forholdet mellem barn og forældre". I 2023 udgjorde den kategori 19 procent af henvendelserne i perioden 23. december til 31. december.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Børnetelefonen og HØRT forventer at få travlt i juledagene med opkald fra børn og unge, for hvem juledagene sværere at komme igennem.

Børns Vilkår oplever en stigning i andelen af henvendelser, som omhandler psykisk mistrivsel. Fra 2021 til 2023 er andelen steget fra 22,4 procent til 28,8 procent.

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, som Børnetelefonen og HØRT hører under, oplyser, at spiseforstyrrelser kan være svære at håndtere i julen.

- Der er en del unge, der kæmper med spiseforstyrrelser, og der kan være nogle forventninger om, at der skal spises store mængder mad sammen. Og det kan give anledning til konflikter i nogle af familierne, siger Kjeldahl.

Derudover er der nogle skilsmissefamilier, som vælger at holde jul sammen, men ikke formår at holde den gode stemning, uddyber han.

Rasmus Kjeldahl nævner også, at der bliver åbnet mange øl og flasker med rødvin i julen, hvilket kan få det til at kamme over og føre til omsorgssvigt i familierne.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Resistent hudsvamp fra Asien spreder sig i Danmark

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det begynder som en lille rød plamage på huden, og så vokser det udad i en ringformet zone med skæl på.

Sådan beskriver Ditte Marie Saunte, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Europæiske Hudlægers Svampeudvalg, en resistent hudsvamp, der er dukket op i Danmark.

Der er tale om svampen "Trichophyton mentagrophytes genotype 8". Den stammer fra Asien, og det første tilfælde af svampen i Danmark blev opdaget i 2018.

Svampen er resistent overfor det mest anvendte svampemiddel. Det gør den svær at behandle. Tilmed spreder den sig hurtigt til store dele af kroppen.

- Nogle patienter vågner om natten på grund af kløe, så det påvirker deres livskvalitet. Og så er det socialt hæmmende, siger Saunte.

Udover det udbredte udslæt, og at den spreder sig hurtigt, er svampen ikke farlig, tilføjer Ditte Marie Saunte. Hun understreger, at de danske tilstande "heldigvis" er et godt stykke fra den epidemi, man ser i Asien.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google