Særlig boligform vinder frem, og det er der flere årsager til, mener ekspert

Da 33-årige Anne Dahl Thing og hendes kæreste, Alexander Dahl, skulle genforhandle lånet i deres hus, kiggede de hinanden i øjnene.

De boede i den lille by Ganløse i Nordsjælland, og de havde netop fundet ud af, at deres lån i huset fremover ville blive meget dyrt.

Derfor besluttede de, at det skulle være nu. De ville gøre alvor af en idé, de havde haft, siden at de blev kærester.

- Jeg havde set en reklame for åbent hus hos bofællesskabet Stiesdal, så vi var ude at kigge, og jeg faldt totalt for det, hvor min kæreste var lidt mere sådan: ”Øj, det er også et stort skridt, og det er et stort skridt at sælge et hus for noget, man jo aldrig rigtig kan være sikker på fungerer", fortæller Anne Dahl Thing.

Alligevel pakkede parret i sommeren 2023 deres ting og flyttede sammen med deres to børn, Norr og Lykke, tre kilometer væk.

De flyttede ind i bofællesskabet Stiesdal, som ligger i den lille by Veksø mellem Ballerup og Frederikssund.

Døren står åben

Anne Dahl Thing har selv boet i bofællesskab som barn.

Hun beskriver, at hun har "virkelig gode" minder derfra. Og det vil hun gerne give videre til sine egne børn.

- Det liv, vi kan tilbyde vores børn her, tiltaler os. Der er altid legekammerater. Og så er det fantastiske ved at bo på en bondegård jo også, at vi kan tilbyde dem et liv med dyr, hvor de lærer at have ansvar for at passe ordentligt på tingene og være hensynsfulde, fortæller hun.

Der bor fire familier i bofællesskabet. Otte voksne og ti børn.

Hver familie har deres egen lejlighed, og så er der fællesspisning en gang om ugen, hvor man spiser med, hvis man har lyst.

De har heste, kødkvæg, geder, høns og kaniner. Hestene tilhører to af familierne, og de resterende dyr skiftes alle fire familier til at passe en fast dag om ugen og en weekend om måneden.

Desuden har bofællesskabet en månedlig arbejdsdag og husmøder, hvor de planlægger livet omkring det, der er fælles.

- Derudover bor vi jo bare fire familier i det samme hus i hver vores lejlighed. Og det er jo fuldstændig ligesom at bo i en lejlighed i en normal opgang. Bortset fra at vi næsten aldrig har lukket dør ud til gangen. Så folk kan kigge op, og børnene løber ud og ind, siger Anne Dahl Thing.

Det kan gøre vores liv lettere

Bofællesskaber har i flere år været i opblomstring.

Ifølge en analyse og kortlægning af bofællesskaber i Danmark fra 2021 findes der over 400 bofællesskaber i Danmark, og antallet har siden 1970'erne i det store billede været stigende.

Det findes der flere forklaringer på.

En af dem er, at bofællesskaber har flere funktioner og kan opfylde flere behov.

Det fortæller forfatter og livsstilsekspert Julia Lahme.

- De kan gøre os mindre ensomme, give os mere fællesskab, men også gøre vores liv lettere. Derfor ser vi også, at der er rift om pladserne i de bofællesskaber, der er henvendt til børnefamilier, siger hun og fortsætter:

- Noget af det nye ved det her er, at vi ellers i Danmark har haft en kultur om, at man køber en bolig, når man er ung, og så er man rig i kraft af mursten, når man bliver gammel. Men vi ved, at konjunkturerne ikke nødvendigvis går den vej længere.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Vi søger specifikke fællesskaber

Derudover har vi flere aktive år, hvor vi har det godt, efter at børnene er flyttet hjemmefra.

Og der kan man også have brug for andre fællesskaber, lyder det fra livsstilseksperten.

- Så i et samfund, vi ellers tænker, er så individualiseret, søger vi faktisk specifikke fællesskaber, siger Julia Lahme og påpeger, at bofællesskaber ofte er alders- eller interessedrevet.

Eksempelvis findes der bofællesskaber for seniorer eller bofællesskaber, der kun spiser økologisk.

Nogle vil måske tænke, at danskerne generelt er reserverede, og at vi godt kan lide at værne om vores privatliv. Det flugter jo ikke rigtigt med, at vi samtidig gerne vil bo i bofællesskaber?

- Vi er meget reserverede, men vi kan rigtig godt lide folk, der mener det samme som os. Så hvis vi er sikre på, at vi mener det samme om nogle specifikke ting, så vil vi gerne være sammen.

Fællesskaber på tværs af generationer

Også pensionsselskaberne har opdaget den stigende interesse for bofællesskaber, og flere af dem er begyndt at investere i især seniorbofællesskaber.

Netop seniorbofællesskaber var også på tegnebrættet hos pensionsselskabet Velliv.

Men efter at have undersøgt efterspørgslen nærmere kom Velliv frem til, at de tror mere på, at der vil være efterspørgsel på de såkaldte generationsbofællesskaber, hvor flere generationer bor sammen i samme område eller bebyggelse.

Det fortæller Solveig Rannje, som er ejendomsdirektør i Velliv Pension.

Derfor er Velliv i gang med at opføre 110 boliger i et bofællesskab i Birkerød.

Målgruppen for boligerne er familier, voksne singler, seniorer og unge par.

- Vi mener, at efterspørgslen er stigende på aldersblandede boliger. Det skal ikke forveksles med kollektiver fra 70’erne, for vi bygger boligfællesskaber forstået på den måde, at man har sin egen bolig, men deltager i fællesskabet via nogle faciliteter og aktiviteter, siger Solveig Rannje.

Nogle ting er svære

Tilbage i Veksø oplever Anne Dahl Thing og hendes kæreste, at det ikke længere kræver "en formel aftale" i kalenderen at mødes med andre voksne til et glas vin eller en gåtur.

- Før havde vi begge to en oplevelse af at være isolerede, efter at vi kom ind i det der "rigtige" voksenliv. Aftaler med venner blev måske om to måneder i 20 minutter på en legeplads, fortæller hun.

Nogle vil måske tænke, at man forpligter sig til en del, når man flytter ind i et bofællesskab. Er der mange forpligtelser forbundet med at bo i bofællesskab?

- Ja, det er der. Men det er ikke negative forpligtelser. Der er også enormt mange forpligtelser ved at bo i en villa på en almindelig parcelhusvej. Der skal man også skovle sne og vedligeholde hækken. Det bliver federe at have forpligtelser, når man er otte voksne om det, end når man er to.

Anne Dahl Thing fortæller, at hun og hendes kæreste, inden at de flyttede ind, især talte med hendes forældre, som selv havde prøvet at være de voksne i et bofællesskab.

Om hvad der var svært ved at være voksen i et bofællesskab, og om hvordan det var at bo så tæt på andre mennesker.

Er der noget, som I synes, er svært ved at bo i bofællesskab?

- Det er især sådan noget med, at vi pludselig skal vænne os til, at hvis der er noget, som koster penge, så skal vi blive enige om, hvordan vi bruger vores fælles penge. Og hvordan vi prioriterer opgaver. Og det kan jo være svært.

Familien har dog ikke oplevet, at nogen situationer har været så svære, at familierne ikke løste dem, eller at de blev uvenner.

Anne Dahl Thing ser for sig, at hendes familie bor i bofællesskabet i mange år.

- Man kan mærke på de børn, der bor her og er opvokset her, at de er socialt intelligente. De kan finde ud af at sige til og fra og søge de andre og trække sig. Det er virkelig en fornøjelse. Så jeg glæder mig sindssygt meget til at se, hvad det gør ved mine børn, når de har boet her et stykke tid, slutter Anne Dahl Thing.