Tonsvis af plastikaffald forsvinder: "Man bilder folk ind, at det bliver genanvendt"
Interne dokumenter viser, at affaldsselskab ikke kan garantere genanvendelse i det omfang, de lover.
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark
Mange danskere gør sig hver dag umage med at sortere affald, så deres plastikrester kan blive genanvendt.
Det er godt for miljøet, og de politiske målsætninger har været ambitiøse om at genanvende mest muligt. Men nu viser det sig, at Danmarks største affaldsselskab, Vestforbrænding, har forsøgt at skjule for kommuner og borgere, at genanvendelsen formentlig er meget lavere end lovet.
Det kan Ingeniøren afsløre på baggrund af interne e-mails og dokumenter fra affaldsselskabet, som mediet har fået aktindsigt i.
Gentagne gange har Vestforbrænding stået fast på, at mindst 75 procent af det indsamlede husholdningsplast fra kommuner i hovedstaden blev genanvendt. Men af de interne mails fremgår det, at selskabet kun kan dokumentere en reel genanvendelse på 31 procent af plastaffaldet.
Det er uklart, hvad der sker med resten.
Forklaringen skal findes i den ordning, som Vestforbrænding har med sin udenlandske samarbejdspartner.
Hullet aftale
Når Vestforbrænding har indsamlet den sorterede plast fra husholdningerne i hovedstadsområdet, sendes det til det store sorteringsanlæg Alba Braunschweig i Tyskland.
Man bilder folk ind, at deres plastik bliver genanvendt og går til noget meningsfuldt.
Aftalen med tyskerne er, at de udover at sortere 30 procent af affaldet ud i rene plastiktyper også skal sikre, at de kan afsætte mindst 75 procent af den totale mængde plastaffald til genanvendelse eller yderligere sortering hos andre virksomheder. Det kan være virksomheder i Tyskland eller i andre lande, og det gælder typisk plastik af dårligere kvalitet.
Men et hul i kontrakten gør, at der ikke bliver stillet tilsvarende krav til genanvendelsen hos de næste virksomheder i kæden.
Det betyder, at så snart Alba sender plasten videre, tæller det som genanvendelse, selvom Vestforbrænding ikke ved, hvor meget af det der i sidste ende bliver brændt eller genanvendt.
Organisation: Urealistisk fortælling
I 2018 indsamlede Vestforbrænding omkring 3500 ton husholdningsplast fra i alt 19 kommuner, og selskabet forventer, at mængden stiger til 5500 ton i 2020.
Et kig på kommunernes hjemmesider viser da også, at de tror på, at 75 procent bliver genanvendt - det gælder blandt andre Gladsaxe, Vallensbæk og Lyngby-Taarbæk.
Men ifølge strategisk direktør Anne Aittomaki fra miljøorganisationen Plastic Change kan en så høj genanvendelsesprocent, som Vestforbrænding lover, slet ikke lade sig gøre, blandt andet på grund af husholdningsplastens blandede kvalitet.
Hun mener, at det har været en fejl at fortælle borgerne, at så stor en del af plasten bliver genanvendt.
- Man bilder folk ind, at deres plastik bliver genanvendt og går til noget meningsfuldt. Men resten af kæden hænger ikke sammen – noget bliver til nye produkter i Tyskland, men meget andet bliver brændt af, ender på en åben losseplads i Polen eller bliver sendt til Asien, siger hun til Ingeniøren.
Beklager 'alvorlig fejl'
Både Ingeniøren og TV 2 har uden held forsøgt at få et interview med Vestforbrændings direktør Peter Basland. Men i et skriftligt svar fra direktøren til Ingeniøren lyder det:
- Vi må erkende, at vi har begået den alvorlige fejl ikke at forholde os skarpt nok til sondringen mellem ‘udsortering til genanvendelse’, som er første led i kæden mod genanvendelse, og faktisk genanvendelse. Den fejl retter vi op på nu.
Som følge af sagen har Vestforbrænding igangsat to eksterne undersøgelser, som skal afdække, hvor meget af plasten der reelt er blevet genanvendt i nye produkter. Samtidig arbejder Vestforbrænding på at udarbejde et nyt udbud og en ny kontrakt.
Ved du, hvor plasten ender? Eller har du et tip vedrørende plastaffald, som bør undersøges? Så skriv til TV 2s journalist Sofie Synnøve Herschend på sosh@tv2.dk.
