Far til tre skal betale 17.000 om måneden for at blive gældfri: "Det er et sort hul"
Kasper Asmussens forbrydelse kostede ni år i fængsel. En straf, han betalte. I dag vokser gælden for den kriminelle fortid med tusindvis af kroner om måneden.
Man kan beskrive Kasper Asmussen på flere måder.
Han er familiefaren fra Vallensbæk, der stræber efter et godt liv sammen med sin kæreste og deres tre børn. Snart er han færdiguddannet psykolog, han har ambitioner for sin virksomhed, og han drømmer om at arbejde med udfordrede unge.
Alt dét er han, ja. Men han er også tidligere narkosmugler.
I 2014 blev han idømt 14 års fængsel i en af danmarkshistoriens største narkosager.
Efter knap ni år blev han prøveløsladt, og i dag fortæller Kasper Asmussen, at han skylder staten mere end 1,5 millioner kroner for de omkostninger, der var forbundet med retssagen mod ham.
Søndag kunne TV 2 fortælle, hvordan dømtes gæld for sagsomkostninger de seneste 10 år er eksploderet. I dag er gælden på 6,4 milliarder kroner. Et beløb, der på grund af en rente på 7,5 procent vokser mere hvert år, end de nu 86.000 skyldnere afdrager.
Med dommen i 2014 blev Kasper Asmussen, der i dag er 38 år, en del af den statistik.
Han ser sin gæld som et “sort hul”, og selv med en snarlig uddannelse som psykolog og den løn, der følger med en sådan titel, har han svært ved at se, hvordan han nogensinde skal blive gældfri.
- Jeg vil rigtig gerne leve et normalt liv. Men det kan være svært, når man sidder med så stor en gæld.
Dømte betaler:
Den ubetalte regning på mere end seks milliarder kroner omfatter de sagsomkostninger, som pålægges kriminelle i forbindelse med deres retssager.
Under en retssag skal den dømte eksempelvis betale udgifterne til deres beskikkede forsvarsadvokat og visse dele af politiets efterforskning. Udover de konkrete udgifter skal den dømte betale en rente på 7,5 procent, som bliver lagt oveni sagsomkostningerne.
En farlig sneboldseffekt
Anholdelsen af Kasper Asmussen skete som led i en stor politiaktion mod indsmugling af narkotika.
Den samlede tiltale mod de i alt fem involverede mænd gik på, at de skulle have smuglet og planlagt at smugle flere hundrede kilo narkotika fra Holland til Danmark.
Kasper Asmussen blev dømt for at have taget del i indsmuglingen af mellem 130 og 150 kilo narkotika.
Jeg startede som ung med at lave nogle dumme ting i nogle forkerte miljøer, og så nogle gange er det en sneboldeffekt, hvor der bliver rykket grænser, siger Kasper Asmussen i dag til TV 2.
Han når dårligt at afslutte sin sætning, før han understreger, at han på ingen måde er ude på at benægte sit eget ansvar. Det er ikke derfor, han har sagt ja til interviewet.
Han vil være med til at belyse konsekvenserne ved en gæld for sagsomkostninger, når man “gerne vil noget andet med sit liv”.
Straffen stopper ikke efter fængslet
I dag er dommen afsonet, kriminaliteten lagt bag ham. Det er, som han formulerer det, ikke værd at kaste sin uddannelse, familielivet, hverdagen på gulvet. Det ved han nu.
Men selvom straffen er afsonet, og kriminaliteten er fortid, er han ikke fri. Kriminaliteten, der satte Kasper Asmussen godt otte år bag tremmer, tynger ham fortsat i form af gælden.
Konsekvenserne rammer ikke kun Kasper Asmussen, men også hans familie.
Med en hund og tre børn begynder pladsen i den lejede lejlighed i Vallensbæk at føles trang. De drømmer om et hus, en have. En stor og praktisk familiebil.
- Det er ikke, fordi det skulle være en eller anden kæmpe Porsche eller Lamborghini. Vi gad godt købe noget praktisk. Men også dét har vi lige fået afslag på, fordi jeg har en gæld.
Hvordan føles det at have afsonet sin dom og komme ud til så stor en gæld?
- Det føles som en form for dobbeltstraf. Som et fortsat økonomisk fængsel, man kommer til at skulle leve med. Så straffen slutter jo ikke rigtig, når fængselsdommen er slut, siger Kasper Asmussen.
17.000 om måneden i 30 år
Efter at have afsonet godt otte år af sin fængselsstraf, færdiggjort en HF-uddannelse og påbegyndt psykologistudiet blev Kasper Asmussen i 2021 prøveløsladt.
Så længe han fortsat læser psykologi, behøver han ikke betale af på sin gæld. Men til sommer, når han er færdiguddannet, venter afbetalinger i et omfang, der virker ”uoverskueligt”.
Alene i renter vil hans gæld i øjeblikket stige med omtrent 12.000 kroner om måneden. Hvis han samtidig vil afdrage gælden over 30 år, kræver det, at han betaler yderligere 5.000 kroner om måneden.
- Jeg vil rigtig gerne betale af på min gæld. Det er ikke sådan, at jeg tror, at jeg bare skal lægge mig ned og få det hele serveret. Jeg vil gerne gøre en indsats. Men lige nu føler jeg lidt, at det er et sort hul, der bare kommer til at suge i en uendelighed, siger Kasper Asmussen om sin gæld.
Du mener, at det er urealistisk at betale det fulde beløb tilbage?
- Det er jo ikke mere urealistisk, end at det vil tage over 30 år, hvis jeg kan finde 17.000 om måneden. Men det er måske urealistisk at tro, at man kan finde de penge udover alle faste udgifter.
Kan du ikke bare skrue ned for de faste udgifter og så betale de 17.000 om måneden?
- Jo, men hvis jeg har et beløb svarende til bistand tilbage, er det begrænset, hvor meget mere jeg kan skrue ned.
Foto: Ib William Christensen / TV 2
Psykolog med lav løn
Som reglerne er i dag, kan staten inddrive mellem 3 til 60 procent af ens løn, hvis man har gæld til det offentlige. Andelen afhænger af den enkeltes årlige indtægt.
Ser vi på Kasper Asmussens økonomiske fremtidsudsigter, vil han efter alt at dømme først betale skat af sin løn og derefter blive trukket 60 procent af det resterende beløb.
Det skyldes, at han som færdiguddannet psykolog står til at tjene på den gode side af en optrukket grænse på 447.919 kroner om året.
Men hele forudsætningen for, at staten kan inddrive gæld, er, at den tidligere dømte har en lovlig indtægt. Fortsætter man derimod med at begå kriminalitet og tjene sorte penge, kan staten ikke røre dem.
- Det er jo oftest dem, som egentlig gerne vil være samfundsborgere og rette op på deres liv, der bliver ramt af gælden. Det er næsten som om, at det rammer de forkerte, siger Kasper Asmussen.
Journalistiske principper
TV 2 publicerer nyheder ud fra journalistiske principper om etik og balance. Det betyder blandt andet, at vi faktatjekker, interviewer kilder og altid forsøger at lade sagens parter komme til orde. Du kan læse vores etiske retningslinjer her. TV 2 er desuden tilmeldt pressenævnet og følger de presseetiske regler.
Da han startede sin afsoning, havde han ikke afsluttet 9. klasse. Men i fængslet spirede lysten til at uddanne sig.
Han fik to bøger om psykologi i hænderne. Dengang forstod han ikke de komplicerede, engelske linjer, han prøvede at læse sig igennem.
Der var ikke mange, der troede på, at han ville lykkedes med at uddanne sig, husker han. Heller ikke ham selv.
Men HF’en fik han. Og karaktergennemsnittet blev tilpas højt til, at han kunne søge ind på psykologiuddannelsen.
I dag føles det “surrealistisk” at sidde med de to psykologibøger foran sig. Nu forstår han dem ikke bare. De fungerer også som en påmindelse om, hvor langt han er nået.
- Nogle gange glemmer jeg lidt at stoppe op og klappe mig selv på skulderen og sige, at jeg faktisk er nået rigtig langt, siger Kasper Asmussen:
- Men det er jo sådan lidt paradoksalt. Jo mere, jeg kommer til at knokle, og jo mere uddannelse, jeg tager, desto større lønindhold vil der være. Det giver ikke mening for mig.
Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
De "fiktive" penge
Tillader Kasper Asmussen sig at drømme om en fremtid uden gæld, ser han et system for sig, hvor man afdrager et “realistisk beløb” over fem år. Hvis man i den periode samtidig holder sig ude af kriminalitet, skal gælden slettes.
Kasper Asmussens tanker spiller på samme tangenter som de anbefalinger, en gruppe eksperter på området i forsommeren afleverede til Justitsministeriet.
TV 2 er i besiddelse af anbefalingerne, hvor der lægges op til at dække en gruppe dømtes sagsomkostninger, såfremt de holder sig ude af kriminalitet i fem år.
Der er dog en afgørende forskel på Kasper Asmussens drøm og realiteterne på Christiansborg. Selv hvis eksperternes anbefalinger bliver til virkelighed, vil det formentlig ikke få betydning for ham.
Der lægges således hverken op til at se på gæld med tilbagevirkende kraft eller på dømte ældre end 24 år. En indstilling, som både eksperter og politikere overfor TV 2 kritiserer.
Du er jo blevet dømt for at smugle mere end 200 kilo narko ind i Danmark. Hvorfor skal det være andre end dig selv, der betaler for sagens omkostninger?
Kasper Asmussen trækker vejret ind og kigger væk.
Han ved godt, at det kan være svært at argumentere for det retfærdige i, at han skal slippe for at betale, hvad det har kostet staten at dømme ham.
- Hvis gælden havde været noget mindre, ville jeg da synes, at det var helt retfærdigt, at jeg selv skulle betale det. Men lige nu står jeg med en gæld så stor, at den er umulig for mig at betale, siger han og fortsætter:
- Problemet for mig er at sætte mig i et økonomisk fængsel.
Men hvem skulle så betale for den gæld?
- Ja … Altså lige nu er der jo ingen, der betaler den. Så man kan jo sige, at det er lidt fiktive penge.
Årligt indbetales og inddrives der i omegnen af 215 millioner kroner af den nu 6,4 milliarder kroners gæld for sagsomkostninger, fremgår det af de førnævnte anbefalinger fra arbejdsgruppen. Samtidig lægges der cirka 367 millioner kroner på beløbet alene i renter.