39-årige Christian Breum fra Ballerup er tidligere kriminel.
I sine 20 år som kriminel har han tilegnet sig en gæld på over 2,2 millioner kroner fra sagsomkostninger i de sager, han er dømt skyldig i.
Men hvis han boede blot 50 kilometer øst for Ballerup - nemlig i Sverige - så ville han være tæt på eller helt gældsfri.
I Sverige griber de nemlig betaling af sagsomkostninger helt anderledes an, end vi gør i Danmark.
Hvis de ikke får hjælp til at komme af med deres gæld, så havner de tilbage i kriminalitet
Kriminologer roser svensk model
I sidste ende resulterer det ifølge danske og svenske kriminologer i, at færre svenske dømte begår ny kriminalitet.
- Mig bekendt er der ikke rigtig nogen lande, der har den samme praksis, som vi har i Danmark, hvor man slet ikke tager nogen resocialiserende hensyn i forhold til pålæg og statsomkostninger, siger Annette Olesen, der er kriminologisk lektor på Aalborg Universitet, til TV 2 Kosmopol.
I Malmø ligger det statsejede projekt Krami, der blandt andet arbejder for at styrke resocialiseringen af tidligere kriminelle. Her er sektionschefen overrasket over at høre, hvordan vi pålægger sagsomkostninger i Danmark.
- Det lyder meget vanskelligt for jeres tidligere kriminelle, der gerne vil leve et normalt liv, siger Michael Andersson, der er sektionschef hos Krami i Malmø, til TV 2 Kosmopol.
Sådan gør vi i Danmark
Hvis du i Danmark bliver dømt skyldig i en straffesag, så skal du foruden din straf også betale for sagens omkostninger.
Det kan være beløb fra tusinder af kroner til millioner af kroner.
Det fører ofte til, at den dømte får en gæld til staten for sagsomkostningerne. Gælden stiger med 7,5 procent årligt.
Derfor kommer mange dømte ud af fængslet med en uoverskuelig stor gæld, der i sidste ende kan virke demotiverende for at leve et lovlydigt liv. Det fortalte Annette Olesen i sidste uge til TV 2 Kosmopol.
- Pålægning af sagsomkostninger i straffesager er dybt problematisk, for det går altid udover dem, der gerne vil det rigtige, sagde hun.
Den svenske model
I Sverige pålægger de sagsomkostninger på en helt anden måde. Her kigger de blandt andet på den dømtes betalingsevne og muligheder for resocialisering, før det bestemmes, hvor mange penge den dømte skal betale for sagsomkostningerne.
Det betyder, at de i Sverige pålægger færre sagsomkostninger, end vi gør i Danmark.
Dermed bliver der skabt sammenhæng imellem de dømtes gæld fra sagsomkostninger og deres evne til at betale.
- Hvis de ikke får hjælp til at komme af med deres gæld, så havner de tilbage i kriminalitet, fortæller Mikael Andersson til TV 2 Kosmopol.
Flere penge i kassen giver håb for fremtiden
Den samlede gæld i 2023 for de tidligere dømte i Danmark er på 6,3 milliarder kroner. I 2023 var der 84.200 skyldnere. De afdrog i alt 211 millioner kroner. Det svarer til 3 procent af den samlede gæld.
Med andre ord: Den samlede gæld til staten bliver aldrig tilbagebetalt i Danmark.
I Sverige blev der pålagt 101 million svenske kroner i sagsomkostninger i 2022. Samtidig blev der tilbagebetalt 88 millioner svenske kroner. Det betyder altså, at de i Sverige har langt større succes med at inddrive gælden fra sagsomkostninger.
I perioden fra 2020 til 2022 blev 90 procent af de dømtes sagsomkostninger tilbagebetalt.
- Når de tidligere kriminelle ser en mulighed for at tilbagebetale deres gæld, så ser de også muligheden for at leve et produktivt liv og faktisk bidrage til samfundet, fortæller Mikael Andersson.
Men de har også kostet samfundet en masse penge. Bør de så ikke også betale alle sagens omkostninger?
- Det er klart, at alle mennesker skal tage ansvar for deres handlinger, men hvis det er samfundets mål at kriminelle fanger skal tilbage til samfundet og være produktive borgere, så må vi give dem forudsætningerne for at kunne gøre det, svarer den svenske sektionschef.
Gæld fra sagsomkostninger
Den samlede gæld i 2023 for de tidligere dømte er på 6,3 milliarder kroner. I 2023 var der 84.200 skyldnere. De afdrog i alt 211 millioner, som svarer til 3 procent.
I 2014 var den samlede gæld 3,4 milliarder kroner, som i alt 62.000 skyldnere skal betale. Det viser, at på ni år er gælden vokset med 2,9 milliarder.
Den samlede gæld stiger fortsat, da der løber 7,5 procent i årlige renter på de dømtes gæld. Derfor stiger den samlede gæld mere, end hvad skyldnerne kan betale.
Vi bør gøre mere
Den holdning tilslutter Robin Gålnander sig. Han er lektor i kriminologi hos Stockholms Universitet og har forsket netop i, hvad gæld betyder for kriminelles risiko for tilbagefald.
- At betale sin gæld af er en af de få måder, man kan komme tilbage til samfundet på. Så gør man endelig noget rigtigt, og man får følelsen af, at nu er man på rette vej, siger han til TV 2 Kosmopol og fortsætter:
- Vi bliver nødt til at indse, at vi kan og bør gøre mere for at hjælpe kriminelle med at håndtere deres gæld.
Ny model diskuteres i Danmark
På Christiansborg er partierne lige nu ved at forhandle mulighederne for en ny model for pålægning af sagsomkostninger.
TV 2 Kosmopol er i besiddelse af en endnu ikke offentliggjort rapport lavet af en arbejdsgruppe nedsat af regeringen.
Helt konkret anbefaler arbejdsgruppen, at dømte mellem 15 og 24 år skal have fjernet deres gæld, hvis de ikke begår ny kriminalitet i fem år.
Hvis vi skal tro de svenske erfaringer, kan det vise sig at være en god idé.
