TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Hun hørte nyheden i radioen: “Det var en fuldstændig åbenbaring”

Franciska Rosenkilde var med det samme klar over, at hendes liv ville blive forandret for altid, da hun lyttede til en udsendelse i radioen for næsten 10 år siden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

En formiddag i 2014 åbnede verden sig på en ny måde for Franciska Rosenkilde. Hun stod i køkkenet, radioen kørte på P3, men pludselig måtte hun spidse ører, da det handlede om det nye parti ved navn Alternativet.

- Jeg hørte om et parti, som talte om klimakrisen som en vigtig krise. For mig var det en fuldstændig åbenbaring. Jeg havde ikke hørt politiske partier tale om klima på den måde før.

- Så jeg måtte tage kontakt og høre mere, fortæller politisk leder af Alternativet, Franciska Rosenkilde, da TV 2 Kosmopol er på besøg i hendes københavnerhus.

Det kunne ikke gå hurtigt nok med at vokse op for lille Franciska.
Foto: privatfoto

Alternativet fylder rundt 

I disse dage er det 10 år siden at Alternativet så dagens lys. Partiet skulle føre politik på en helt ny måde – og gå forrest i klimakampen.

1 ud af 70

I portrætserien "1 ud af 70" sætter TV 2 Kosmopol fokus på en række politikere valgt ind i hovedstadsområdet. 

Se afsnittet om Franciska Rosenkilde på TV 2 Kosmopol.

 Men det viste sig at være en stor udfordring med mange bump undervejs.

Siden februar 2021 er det Franciska Rosenkilde, der har været leder af det stormombruste parti, og det virker som om, hun har fået mere styr på de alternative tropper.

- Jeg tror, jeg er rigtig god til at finde orden i kaos. Det er meget det, der har været gennemgående i mit liv.

Det vidste du ikke om Franciska Rosenkilde

Hun har danset ballet siden hun var fire år. Og hun danser stadig ballet hver uge, dog ikke længere i tåspidssko.

Hun har boet over 25 forskellige steder i København. Hun har boet i alle bydele - dog aldrig på Østerbro.

Hun har arbejdet otte år som kok og køkkenchef

De forløbne 10 år er klimaet kommet på alles læber, og de fleste partier har nu klima øverst på dagsordenen, men i følge den 47-årige politiske leder gør det ikke Alternativet mindre aktuelt nu.

- Når man ser på den politik, der bliver indgået, så er klima desværre overhovedet ikke det vigtigste for de andre partier. 

Se hele portrættet af Franciska Rosenkilde (ALT) her.

- Jeg tænker, at det bliver tydeligere og tydeligere for borgerne, at så længe det er de partier, der sidder på magten nu, der bestemmer, så er der ikke nogen grøn omstilling.

"Det her billede viser tydeligt, at jeg var ikke super optaget af at være barn", siger Franciska Rosenkilde selv om dette billede.
Foto: privatfoto

Ville være voksen

Nu er Franciska Rosenkilde lige der, hvor hun gerne vil være, for bordenden og i fuld gang med at redde kloden, men spørger man til hendes barndom, så var det ikke lige noget for hende.

- Egentlig sagde det mig ikke så meget at være barn. Jeg ville rigtig gerne blive voksen hurtigt. Jeg tror, det handlede meget om, at jeg gerne selv ville bestemme, hvordan mit liv skulle se ud.

- Vi flyttede meget rundt og jeg har ikke sådan et tilhørsforhold til en barndom, kan man sige. Jeg ville bare gerne blive voksen.

Franciska kort tid før hun flytter hjemmefra
Foto: privatfoto

Franciska var ikke mere end 15 år, da hun flyttede hjemmefra, og det passede hende rigtig godt, for fra det tidspunkt kunne hun selv bestemme.

- Jeg syntes rigtig godt om at være ung, det levede helt klart op til de forventninger, jeg havde som barn, siger hun i dag med et grin.

Franciska var vild med endelig at være ung og kunne bestemme selv
Foto: privatfoto

Det ender galt 

Franciska Rosenkildes vej ind i politik gik gennem maden. 

- Jeg har altid godt kunne lide at lave mad. Jeg har lavet mad, siden jeg var lille, faktisk. Men da jeg blev ældre, begyndte jeg at have en større forståelse for, hvad det betyder for min sundhed, hvad jeg spiser. Og hvad det betyder for jordens sundhed, hvordan maden bliver produceret.

Så Franciska Rosenkilde tog en uddannelse indenfor ernæring og sundhed på Suhrs, og senere tog hun en kandidat på Københavns Universitet i fødevaresystemer og klimaforandringer.

- Og der tænkte jeg, det her ender galt! Vi er nødt til at ændre det her strukturelt. Og så var der ikke andet at gøre for mig, end at gå ind i politik.

Franciska Rosenkilde lige der hvor hun bedst kan lide at være: Blandt grøntsager.
Foto: Stine Sylvestersen/ TV 2 Kosmopol

Og hvis man spørger Franciska Rosenkilde i dag, om der stadig brug for Alternativet om 10 år, svarer hun med eftertryk

- Ja, det er der helt sikkert. For de kriser, som Alternativet blev født for at finde løsninger på, de er jo kun blevet større. Så jeg er sikker på, at der er et Alternativet om 10 år.

Men burde I ikke have gjort jer selv overflødige på 10 år?

- Det kunne man have håbet på, men så hurtigt går det desværre ikke i dansk politik, slutter Franciska Rosenkilde med et stort smil.

- Vi har stadig meget at kæmpe for.

Blå bog: Franciska Rosenkilde (ALT)

Folketingsmedlem for Alternativet i Københavns Storkreds fra 1. november 2022.

Politisk leder for Alternativet fra 2021.

Kultur- og fritidsborgmester i København 2018-2021

Bor i København

Uddannelse

Geografi (cand.scient.geo.), Københavns Universitet, 2015.
Sundhed og humanernæring (prof.-bach.), Suhrs Højskole, København, 2010

Tema:

1 ud af 70

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Borgmester mindes særligt moment i forbindelse med Abildstrøms teaterflise

Jytte Abildstrøm borgmester på Frederiksberg, Michael Vindfeldt (S), i forbindelse med at Jytte Abildstrøm blev hædret med en teaterflise i sommeren 2024
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Michael Vindfelt, der er borgmester på Frederiksberg, var til stede i sommers, da Jytte Abildstrøm modtog hæder og en flise på Frederiksberg Allé.

Den dag mindes han i et Facebook-opslag.

- Det var tydeligt for alle i september, at Jytte nu var godt oppe i alderen - men stadig knivskarp. Og kæk! Hun kaldte mig således på scenen, overrakte mig sin egen bog og forlangte i den forbindelse til gengæld et løfte om, at Frederiksberg Have skulle omlægges til økologisk by-landbrug! I hendes levetid! Jeg svarede, at haven jo er statens, men at jeg lover, at vi skal have meget mere biodiversitet på Frederiksberg, skriver borgmesteren blandt andet.

- Jytte – dit lys brændte stærkt, så længe vi havde dig på denne jord. God flyvetur, flyvende farmor og ære være Jytte Abildstrøms minde og alle varme tanker til de efterladte.

Jytte Abildstrøm er gået bort i en alder af 90 år.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

FCN henter dansker i USA

Superligaklubben FC Nordsjælland henter den tidligere Silkeborg-spiller Tobias Salquist i MLS-klubben Chicago Fire.

Det oplyser FCN på sin hjemmeside torsdag aften.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

En person fundet død på skib i København

En person er fundet død på et skib ved Oceankaj i Nordhavn i København.

Det skriver Københavns Politi på X.

- Vi er til stede på et skib ved Oceankaj, idet der er fundet en død person på skibet. Der er ingen indikationer på, at der er sket et kriminelt forhold. De pårørende er ikke underrettet, skriver politiet uden at nævne flere detaljer.

Tidligere torsdag lød det fra politiet, at man var gået om bord på et skib for at "undersøge et forhold".

Både betjente og teknikere har været til stede.

På billeder kan man se, at skibet hedder "Alma". På det står der Limassol - en by i den sydlige del af Cypern.

Af skibsovervågningstjenesten MarineTraffics side fremgår det, at "Alma", som er et fragtskib, lagde fra kaj i den litauiske by Klaipeda den 31. december og ankom til København torsdag eftermiddag kort efter klokken 16.30.

Rutedata fra tjenesten viser, at skibet var sejlet nord for Landskrona i Sverige, før det vendte om og sejlede ind mod København.

Det er ifølge MarineTraffic 97,6 meter langt og 15,73 meter bredt.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Let stigning i antallet af fyrværkeriskader

210 personer blev behandlet for fyrværkeriskader i forbindelse med nytåret. Det er en let stigning sammenlignet med tidligere år.

Det viser en indsamling fra alle landets akutafdelinger lavet af Ulykkes Analyse Gruppen fra ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH). Opgørelsen gælder dagene 31. december 2024 og 1. januar 2025.

Af de 210 skader bliver 42 betegnet som "alvorlige". Året forinden var det 34 af skaderne, der var "alvorlige".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kombination af sne og vind kan ramme morgentrafik fredag

Fredag morgen kan man muligvis stå op til en blanding af snebyger og vind i store dele af landet.

Det siger Martin Lindberg, som er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det kommer til Jylland ud på natten eller sidst på natten, og så breder det sig ret hurtigt mod sydøst, siger han.

Dermed forventer han, at både Fyn og Sjælland vil blive ramt af sne i løbet af fredag morgen.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google