36-årig frygtede, at han var for gammel, men det blev hans livs bedste beslutning

Rasmus Berg Larsen var gourmetkok i 15 år, men corona-nedlukningen tvang ham til at gentænke sit arbejdsliv.

Rasmus Berg Larsen arbejdede i 15 år som gourmetkok på blandt andet en Michelin-restaurant. I dag er kokkehuen skiftet ud med frisk luft og tidligt fri. Han er nu med i en udstilling, der skal ændre samtalen om faglærte.

De fleste har nok oplevet det.

Den der lille stemme i baghovedet: 

"Er du egentlig glad for dit arbejdsliv?", hvisker den.

Måske suppleres tanken af en svag knugen i maven. 

Du ignorerer følelsen, for du har jo det job, du har drømt om og kæmpet for.

Du er faktisk også virkelig god til dit job. 

Du har heller ikke råd til at starte på en ny uddannelse, for nu har du skabt dig et liv med økonomiske forpligtelser.

Og hvor kikset ville det ikke også være, at starte på en ny uddannelse midt i 30'erne, hvor alle klassekammeraterne kommer dugfriskt ud af grundskolen.

Så du fortsætter i samme trummerum, men med en konstant følelse af at noget kunne være bedre. 

Hvis man går med en knugen i maven hver dag, man tager på arbejde, så skal man lave noget nyt

— Rasmus Berg Larsen

Sådan havde dengang 33-årig Rasmus Berg Larsen det. 

Han havde været gourmetkok i 15 år, og han elskede den travle hverdag. 

Presset og den efterfølgende eufori, når alting klappede og gik op i en højere enhed i køkkenet, gav et kæmpe kick. 

Alligevel forandrede noget sig. 

Rasmus kom ofte først hjem klokken to om natten, og det passede rigtigt dårligt med ønsket om at være en god familiefar.

En livsændrende beslutning

Trods kærligheden til et arbejdsliv i højt tempo, begyndte det pressede arbejdsmiljø efter 15 år alligevel at tære på den hårdtarbejdende kok. 

Desuden var Rasmus Berg Larsen i mellemtiden blevet far, og med lange arbejdsdage til langt ud på natten, var der ikke så meget tid til hans datter, som han ønskede. 

Men hvordan slår man så op med det arbejdsliv, man elsker, men inderst inde ved, ikke er det rigtige for én længere?

For Rasmus blev svaret en verdensomspændende epidemi. 

Da coronavirussen ramte Danmark i 2020, var det pludselig jobbet, der slog op med ham - og ikke omvendt. 

Som så mange andre kokke stod han nemlig med en fyreseddel i hånden, da landets restauranter måtte lukke ned. 

For Rasmus blev, hvad der for nogen var, en ulykke, dog til en løsning. Og faktisk vil han i dag gå så langt som til at sige, at fyringen i sidste ende har resulteret i, at han er blevet et bedre menneske.

Frygtede at være for gammel

Flere af Rasmus Berg Larsens håndværkervenner arbejdede fortsat under corona-nedlukningen.

Som arbejdsløs fangede det naturligt hans interesse, og så var frisk luft og normale arbejdstider også noget, der lokkede. 

Han kendte lidt til blikkenslagerfaget og besluttede sig for at give det en chance trods frygten for at være den ældste person på hele uddannelsen. 

En frygt, der hurtigt blev gjort til skamme.  

- Da jeg gik i gang, tænkte jeg, om jeg var for gammel til at tage en uddannelse. Men det var jeg overhovedet ikke, siger han til TV 2 Kosmopol.  

På hans egen lærerplads har de endda en lærling på 60 år ansat, fortæller han. 

Blikkenslager-faget har som et af de eneste erhverv vejrlig, det vil sige, at de holder fri, når det regner. Det gør nemlig, at de ikke kan udføre deres arbejde forsvarligt.

Rasmus håber, at hans historie kan give andre modet til at skifte retning midt i livet, hvis de går med en knugen i maven, når de går på arbejde. 

Det er nemlig slet ikke så farligt, er hans erfaring. 

- Hvis man går med en knugen i maven hver dag, når man tager på arbejde, så skal man lave noget nyt, siger han til TV 2 Kosmopol. 

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Derudover vil han gerne vise unge, at der er en anden vej end den gymnasiale efter grundskolen.  

Selv har han aldrig været i tvivl om, at han skulle have en erhvervsuddannelse, men da han han gik ud af grundskolen, følte han, der var et stort pres for, at han skulle vælge en gymnasieuddannelse. 

- For mig var det bare et pres, der var unødvendigt. Så det ville være fedt, hvis man kunne inspirere nogle unge mennesker til at tage en håndværkeruddannelse i stedet for at sidde og kæmpe sig igennem en gymnasial uddannelse og eventuelt en universitetsuddannelse, siger han til TV 2 Kosmopol. 

Et opgør med en taberdagsorden

Rasmus Berg Larsen har af samme grund valgt at være en del af fotoudstillingen og -bogen 'Faglært' sammen med 20 andre lærlinge. 

Bag fotoprojektet 'Faglært' står uddannelsesinstitutionen Technical Education Copenhagen (TEC).

De 21 lærlinge er alle med i korte videoer, en fotobog og en fysisk fotoudstilling, som har stået flere steder i hovedstadsområdet.

Fotografierne har blandt andet været udstillet på Kongens Nytorv, BLOX, Frederiksberg Runddel og på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken.

Den fysiske udstilling 'Faglært' består af fotografier og plakater med 21 lærlinges historier.

Projektet er skabt med en ambition om at udfordre den gængse fortælling, der ofte er omkring erhvervsuddannelser, siger TEC's direktør, Morten Emborg:

- Det har været lidt en taberdagsorden at tale om at være faglært og gå på en erhvervsuddannelse. Det har været et fravalg. Kan du ikke blive andet, så kan du altid få en erhvervsuddannelse. Og de her historier viser det stikmodsatte. Dérfor er de så vigtige, siger han til TV 2 Kosmopol.

Og så har det været vigtigt at vise, at der kan være mange veje og overvejelser, før man vælger en faglært uddannelse. 

At det netop ikke er noget, man bare vælger, fordi der ikke var et bedre alternativ. 

Det mener han, at de 21 lærlinges historier afspejler i høj grad:  

- Det, jeg synes kendetegner mange af de her historier, er, at det faktisk er nogle ret reflekterede valg, de har taget de her unge mennesker, når de har valgt en faglært uddannelse, siger han. 

Du kan komme med Rasmus Berg Larsen på job i Fredensborg, hvor han skal montere nye kobber-tagrender, i videoen øverst i artiklen. 

Link kopieret!

Seneste nyt

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Politi og beredskab rykket ud til mulig drukneulykke

Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi rykkede kl. 09:19 lørdag morgen ud til meldingen om en mulig drukneulykke ved Skodsborg Strandvej i Skodsborg.

Det oplyser vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.

Efter mere end en times eftersøgning med blandt andet helikopter, blev aktionen afblæst.

- Det viste sig, at det bare var et paddelboard, der drev rundt i vandet. Så man kan sige, at aktionen var vellykket, siger Flemming Hansen.

Politi og beredskab forlod stranden igen omkring kl. 10:35.

Link kopieret!

Efter 13 år er det slut: Kendt restaurant konkurs

- Vi har valgt at udfase alle ikke danske ingredienser med undtagelse af gær, fordi det ikke findes dansk og økologisk, fortalte Christer Bredgaard til Sascha Yang til i marts , da OPLEV lagde vejen forbi.
Foto: Andreas Hentze Madsen, TV 2 Kosmopol

Il Buco på Islands Brygge i København ville være den mest bæredygtige restaurant i verden. Nu er drømmen brast. Det fremgår af stedet hjemmeside.

- Vi har lukket dørene for sidste gang. Jeg vil for altid være taknemmelig for de sidste 13 år, skriver Il Bucos ejer, Christer Bredgaard og fortsætter:

- Jeg håber, du vil se dette som en dvale i stedet for en lukning, og jeg tror på, at vi vil mødes igen i nye rammer.

Avisen Amagerliv har set nærmere på restaurantens seneste regnskab, der viser, at steder har kæmpet med et stort økonomisk underskud.

- Regnskabet viser, at virksomheden trådte ind i 2024 med et resultat før skat på minus 2,3 millioner kroner, skriver Amagerliv.

Link kopieret!

Efter røveri: Cyklende mand efterlyses

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En person er fredag aften, kort før midnat, blevet udsat for en røveri på Industrivej i Solrød.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

I den forbindelse bringer politiet en efterlysning.

- Vi søger en mand, ca. 60 år, som kom cyklende forbi samtidig og kortvarigt talte med forurettede. Ring 1-1-4 hvis du har oplysninger til sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Link kopieret!

Lidt lunere vejr i vente i dag

Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Er du allerede ved at være lidt træt af sne og frost, der er gode - okay bedre - nyheder på vej.

DMI oplyser til Ritzau, at lørdagen kommer til at byde på nogen til en del sol og mest tørt, men ud på eftermiddagen bliver det mere skyet.

Temperaturen vil mellem frysepunktet og 4 graders varme,

I aften og nat bliver det først skyet, men efterhånden tager et regnvejr over - og dermed bliver den sidste rest sne skyllet bord.

Link kopieret!

FCN besejrer topholdet AGF hjemme i Farum

Superligaens tophold AGF satte tre point til, da holdet fredag aften var på besøg på Right To Dream Park i Farum mod FC Nordsjælland.

Kampen endte 1-0 til hjemmeholdet, efter at Milan Iloski var først over en returbold i kampens overtid og scorede kampens afgørende mål.

FC Nordsjælland rykker med sejren op på fjerdepladsen og er kun ét point efter den førende trio bestående AGF,FC København og FC Midtjylland.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google