Jan Milton fra Hundested er en af et stigende antal personer, der fortæller, at de mener at have været udsat for såkaldt drugging - altså at blive forgiftet ved at få puttet noget i sin drink.
Oplevelsen fandt sted, da Jan Milton var til koncert på spillestedet Gjethuset Frederiksværk, hvor han skulle høre sin søn spille en koncert sammen med sit band.
- Jeg havde en hyggelig aften og havde drukket tre øl. Den sidste øl får jeg stillet sammen med nogle andre øl på et bord. Pludselig kan jeg ikke finde ud af, hvilken der er min, og så tager jeg bare en og drikker den.
Jan Milton fortæller, at øllen havde en lille bismag.
- Den smager lidt underligt. Jeg når lige at tænke: Den smager sgu da mærkeligt. Men så glemmer jeg det, og tænker ikke mere over det, siger Jan Milton.
Giftlinjen har de seneste år modtaget markant flere opkald med anmeldelser af drugging. I 2022 ringede borgere 535 gange og fortalte, at de mistænkte, at de havde fået puttet et stof i deres drink.
Syv år tidligere - i 2015 - var tallet 95.
Det ville være en god idé, hvis man som udgangspunkt, når der sker den slags ulykker, med det samme tester for den slags stoffer.
TV 2 Echo har for nylig afdækket problemerne med drugging med fokus på situationen i Aalborg. Men også i hovedstadsområdets natteliv er problemet velkendt.
Københavns Politi har inden for et år haft 109 anmeldelser af sager om forsøg på bedøvelse.
- Vi ser en stigning i antallet af drugging-anmeldelser. Det tager vi selvfølgelig meget alvorligt, skriver Jesper Beuschel, vicepolitiinspektør, leder af Afdelingen for borgernær kriminalitet, i en mail til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Gik mod trappen - og så blev alt sort
Jan Milton gik hjem kort efter, at han havde drukket den mistænkelige øl. Det er i hjemmet, det går galt.
- Da jeg kommer ind og sætter mig i sofaen, begynder jeg at blive meget, meget, meget træt. Jeg kan huske, at jeg rejser mig, og går hen mod trappen op til min seng på hemsen. Og så kan jeg faktisk ikke huske mere, før jeg vågner næste morgen, og nærmest ikke kan røre mig, siger Jan Milton.
Mens det sortnede, tog situationen en mere dramatisk drejning.
- Det, der er sket i mellemtiden, er åbenbart, at jeg er gået op af den stejle trappe op til hemsen. Jeg må være gået næsten helt op, og så faldet ned igen. Det gætter jeg på, for jeg kan slet ikke huske noget af det, fortsætter Jan Milton.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Det næste, han kan huske, er, da han vågner med kraftige smerter i nakke og skuldre.
- Det viste sig at være et brud på sjette nakkehvirvel. Derfor skal jeg gå med nakkestøtte. Da jeg kravlede op af trappen, må jeg have haft helt afsindige smerter, men jeg kunne slet ikke mærke noget på grund af den her bedøvelse, siger Jan Milton, som også fik et brud i skulderledet under faldet.
To typer drugging
Giftlinjen har de senere år fået markant flere opkald fra folk, der oplever, at de er blevet drugget.
- Vi nåede altså op på over 500 henvendelser sidste år, siger Dorte Palmquist.
Hun er ledende overlæge hos Giftlinjen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Dorte Palmquist fortæller, at der groft sagt er to forskellige kategorier af drugging, som bekymrede borgere ringer ind om.
- Den ene type fortæller, at de har fået en anderledes - og mere hurtig - beruselse end den, de kender, der ikke står ikke mål med den mængde alkohol, de har drukket. Nogle af dem bliver bevidsthedspåvirket, nogen har svært ved at trække vejret, nogen har blackouts. I de tilfælde tyder det på, at de har fået et bedøvende lægemiddel eller rusmiddel.
Den anden kategori er dem, der har fået et centralstimulerende rusmiddel.
- De har typisk opført sig anderledes, end de plejer. De har måske været mere flirtende eller mere udadreagerende. Nogen har været aggressive, været op at slås, og gjort ting som de slet ikke plejer, forklarer Dorte Palmquist.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Uheldigt offer
Jan Milton er ikke i tvivl om, at han tilhører den første kategori, der har fået et bedøvende middel.
- Det er nærmest udelukket, at det kan være andet, siger lægerne. Jeg fik taget alverdens sundhedstest derinde, hjertekardiografi og hvad ved jeg, siger Jan Milton.
Han tror ikke, at nogen har ønsket at bedøve ham. Han tror, at episoden er opstået, fordi han ved en fejl er kommet til at drikke en andens øl.
- Jeg tænker, det er uheldigt, at jeg har drukket den øl, der slog mig ud. Det kan enten have været en, der ville bedøve en anden, eller også en, der har brugt et stærkt stof, jeg bare ikke kunne tåle, siger Jan Milton.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Skal politianmeldes
Et problem er, at mange sager ikke bliver meldt til politiet. Hvis politiet skal kunne opklare sagerne, er det vigtigt, at ofrene bliver undersøgt, og at der bliver indsamlet beviser.
Det gælder for eksempel i de sager, hvor der ligger et seksuelt motiv bag. Uanset hvad motivet til den mistænkte drugging er, opfordrer Giftlinjen altid til politianmeldelse.
- Det er en kriminel handling i sig selv. Det kan være potentielt livsfarligt. Derfor anbefaler vi altid, at sagerne bliver meldt til politiet, siger Dorte Palmquist fra Giftlinjen.
Københavns Politi stemmer i:
- Man skal ringe til os med det samme, hvis man har mistanke om drugging. Det er vigtigt, at man kontakter os hurtigst muligt, da stofferne kun kan måles i kroppen i kort tid. Hvis man venter for længe, kan det ikke nødvendigvis bevises, skriver vicepolitiinspektør Jesper Beuschel til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Mange stoffer forlader blodet indenfor 12 til 24 timer. Selvom der har været en stigning i antallet anmeldelser, er det relativt få af sagerne, hvor politiet finder stoffer i deres blod eller urin.
- Det er dog vigtigt at sige, at det er uvist, hvorvidt de få positive testsvar skyldes, at de testede personer ikke er blevet drugget, eller om de er blevet drugget med hurtigt nedbrydelige stoffer, skriver vicepolitiinspektør Jesper Beuschel i sin mail.
Bør være fast procedure
For Jan Miltons vedkommende var han travlt optaget af at få behandlet sin brækkede nakke i de første dage efter episoden.
Først et par dage efter, da han kom sig over chokket, begyndte han at tænke over, hvordan det egentlig kunne ske. Derfor har lægerne ikke kunnet måle, hvad der var i hans blod.
- Måske ville det være en god idé, hvis man som udgangspunkt, når der sker den slags ulykker, med det samme tester for den slags stoffer, siger Jan Milton til TV 2 Kosmopol.
På Bispebjerg Hospital har de fået samme idé. Her arbejder de på at lave en fast procedure for, hvordan man kan måle for de mest almindelige stoffer, når folk kommer ind fra nattelivet.
- Det vil betyde, at man hurtigere kan få testet folk, hvis de kommer ind med mistanke om drugging. Indtil nu har det været problematisk at få taget de her tests, siger Dorte Palmquist, som hjælper med arbejdet omkring de nye procedurer.
Københavns Politi hilser det nye tiltag velkomment. Det kan hjælpe dem med at finde de beviser, der er afgørende for, at sagerne kan opklares.
- Det er positivt, da tid netop er en afgørende faktor i disse sager. Vi ser frem til at få det input til vores sager, når det er muligt, skriver vicepolitiinspektør Jesper Beuschel i sin mail til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Tjek din drink
Jan Milton skal have halskraven på i 12 uger. Genoptræningen forventes at tage cirka et halvt år.
Oplevelsen har gjort ham meget forsigtig med de øl, han drikker i byen.
- Jeg er nærmest paranoid nu, siger han.
Han kommer med en klar opfordring til alle, der færdes i nattelivet.
- Jeg synes kun, det kan siges for få gange: Man skal passe på sin øl og sine drinks. Og er du i tvivl om, hvilken der er din egen, så køb en ny.
