Kæmpe kystsikringsprojekt sat på pause: Borgmester føler sig "kørt rundt i manegen" af ministerie
Omkostningstunge krav om naturgenopretning har fået kommunerne bag et kæmpestort kystsikringsprojekt langs Nordkysten til at sætte projektet på pause. Nu retter borgmester kritik af Miljøministeriet.
Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Projektet Nordkystens Fremtid er et af Danmarks største kystsikringsprojekter, der har til formål at sikre, at den sjællandske nordkyst ikke eroderer og forsvinder ud i havet.
Det er nabokommunerne Helsingør, Gribskov og Halsnæs, der har puttet penge og kræfter i anlægget, der har varet ti år og som endnu ikke er nået til første spadestik.
Et stik med spaden, der risikerer at få længere udsigter.
For de tre kommuner har nu i fællesskab trykket bremsen i bund på projektet, der ventes at blive op mod 150 millioner kroner dyrere end budgetteret, skriver Danmarks Radio.
-Vi føler, vi bliver kørt rundt i manegen.
Ifølge DR skyldes det, at Miljøministeriet har pålagt kommunerne at tage hensyn til de beskyttede stenrev, der er lagt ud for kysten.
Og det er altså en operation, der kan nærme sig 150 millioner kroner - en sum, de tre kommuner ikke havde budgetteret med.
- Projektet er sat på pause, fordi vi ikke ved, hvad vi skal gøre. Det er helt på pause, for vi har ikke pengene. Vi får en helt fast ramme til anlægsudgifter. Ministeriet beder os om at skære ned på dagtilbud og renovering af skoler for et projekt, som styrelsen har været med til at gøre dobbelt så dyrt. Det er jo et umuligt valg, siger borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K) til TV 2 Kosmopol.
Sandfodring kan skade stenrev
Forklaringen på, at projektet nu ser ud til at blive så meget dyrere, skal findes på havbunden.
De beskyttede stenrev i vandet er nemlig i fare for at blive dækket af det sand, der skal pumpes ind på stranden og havbunden som kystsikring - en metode kaldet strandfodring - der går ud på at lægge sand og småsten ud langs kysten.
Sandpumpningsprocessen vil være skadeligt for miljø- og dyrelivet omkring stenrevene, lyder vurderingen.
Derfor skal revene genopbygges efter endt sandfordring, og det er dét, der gør projektet så meget dyrere end planlagt.
- Det er bare ikke i orden at komme med en frisk udmelding uden at have forholdt sig til den samlede finansiering, så jeg er irriteret.
Og merudgiften på de omkring 150 millioner kroner til beskyttelsen af stenrevene kommer staten ikke til at hjælpe med i form af tilskud.
Det er i hvert fald sådan, Helsingør-borgmesteren Benedikte Kiær (K) tolker det svar, Miljøministeriet giver til Danmarks Radio.
- Det er bare ikke i orden at komme med en frisk udmelding uden at have forholdt sig til den samlede finansiering, så jeg er irriteret. Vi føler, vi bliver kørt rundt i manegen. Og så den her udmelding, der kommer, helt uden at man forholder sig til sagens kendsgerning. Jeg synes, det er pinligt, siger Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør Kommune.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
- Kender ikke projektet
I DR's artikel har Miljøministeriet givet et såkaldt fagligt svar om, at "man i forvejen har givet et tilsagn om tilskud til projektet på 68 millioner kroner - eller hvad der svarer til 45 procent af de oprindelige anlægsudgifter".
"Praksis for erosionsprojekter dikterer ifølge ministeriet, at der maksimalt kan gives et tilskud til 50 procent af anlægsudgifterne".
Men det er ikke en forklaring, borgmester Benedikte Kiær (K) giver meget for.
Hun mener, at ministeriet ikke har sat sig ind i sagen, inden det svarede. Ifølge borgmesteren er projektets totale anlægsudgift nu fordoblet - og derfor bør det statslige tilskud ifølge hende også vokse tilsvarende.
- Det fortæller bare, at man ikke kender projektet og ikke ved, hvor meget det koster. 45 procent af 300 millioner kroner er ikke 68 millioner. Det behøver man vist ikke engang være matematisk student for at regne ud, siger hun.
Forsinker den her pause projektets slutdato?
- Ja, dét gør det, svarer borgmester Benedikte Kiær (K).
Vil drøfte den videre proces i august
TV 2 Kosmopol ville gerne have forelagt Miljøminister Magnus Heunicke (S) den kritik, som borgmester Benedikte Kiær kommer med af hans ministerie.
Ministeriet oplyser, at han er på sommerferie og derfor ikke er til at træffe.
De har derfor sendt et fagligt svar, det samme der fremgår brudstykker af i Danmarks Radios historie.
Vi bringer svaret i sin fulde længde i faktaboksen herunder.
Svar fra Miljøministeriet
Hermed det faglige svar, Miljøministeriet sendte til Danmarks Radio, i sin fulde længde:
”Kystpuljen er en hjælp til de mange gode projekter, kommunerne igangsætter.
De fleste projekter har fået mellem 1 og 30 millioner kroner. Projektet Nordkystens Fremtid har i alt fået tilsagn om tilskud på cirka 68 millioner kroner fra staten, og projektet har dermed fået tilskud svarende til cirka 45 procent af deres anlægsudgifter. Bortset fra kommuner ved den jyske vestkyst, hvor der er særlige udfordringer, så har de øvrige kommuner fået en mindre andel af deres anlægsudgifter dækket.
Praksis for erosionsprojekter er i dag sådan, at der max. kan tildeles tilskud til 50 procent af anlægsudgifterne. Det loft er indført for, at så mange som muligt kan få en andel af midlerne fra puljen.
Det er kommunerne, der er myndighed og har ansvaret for kystbeskyttelsen. Miljøministeriet har haft en vejledende rolle i projektet. Projektet kan ikke gennemføres uden fravigelse af beskyttelseshensynene i habitatdirektivet. Det er en betingelse efter EU-retten, at der skal kompenseres for skade på beskyttet natur ved fravigelse. Genopretning af stenrev er derfor en del af det samlede projekt, og genopretning er normal praksis, når genopretning er mulig. Det er efter en samlet afvejning ministeriets vurdering, at der i projektet skal arbejdes videre med naturgenopretning og ikke udpegning af et nyt Natura 2000-område.
Miljøministeren har møde med borgmestrene i august, hvor man vil drøfte projektet og den videre proces.”
