En tur i S-toget endte med at blive en rigtig ubehagelig oplevelse for 24-årige Émillie Sophie Sussie Scharf.
Sammen med sin lillesøster og lillesøsterens veninde kørte hun i sidste uge fra Hillerød til København, hvor de sad skråt over for en fremmed mand.
Gennem næsten hele turen sad manden og filmede dem med sin telefon, fortæller hun.
- Vi kunne se i genspejlingen i vinduet, at han heldigvis primært filmede mig og ikke min lillesøster, skriver Émillie Sophie Sussie Scharf i et opslag i Facebook-gruppen “Hillerød skal være en hyggelig by.”
Under togturen spurgte hun flere gange, hvorfor manden filmede dem, og hun bad ham flere gange om at lade være.
Han reagerede dog ikke på det, og for Émillie Sophie Sussie Scharf var det en yderst ubehagelig oplevelse. Hun valgte at dele billedet af manden i Facebook-gruppen for at advare andre, men opslaget er siden taget ned.
Hver anden dansker er blevet fotograferet uden at blive spurgt om lov, og mere end hver tredje har oplevet, at andre har delt billeder af dem eller af deres børn uden samtykke.
Det viser en ny repræsentativ undersøgelse foretaget af Norstat for Telenor.
Kan være grænseoverskridende
Jonas Ravn, der er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel i Center for Digital Pædagogik, fortæller, at siden telefonerne har fået kameraer, har vi fået et andet forhold til at tage billeder.
- Der har været et skred i forhold til at tage billeder af hinanden og lægge dem op. Snapchat og storykultur er en kommunikationsform, og “det gør man bare”, siger Jonas Ravn til TV 2 Kosmopol.
Hvis det er billeder af nogen, der har været ude for en trafikulykke, eller hvor der foregår noget meget privat, så kan man ikke bare videregive dem
Men særligt hvis man er i en situation som Émillie Sophie Sussie Scharf og ikke ved, hvorfor man bliver filmet, kan det være grænseoverskridende.
Selvom det i Émillies tilfælde ikke gjorde en forskel, er Jonas Ravns råd at sige fra.
- Det, vi fortæller børn og unge, som også gælder for voksne, det er, at man skal gå hen til personen og sige, at man ikke vil filmes.
Det lyder banalt, men der er faktisk noget om snakken, for mange skal mindes om, at alle ikke har lyst til at blive taget billeder af, eller at ende på forskellige sociale medier.
- Der er en flertalsmisforståelse af, at “sådan er det jo bare”, siger Jonas Ravn.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Det er tilladt at filme andre
Men hvad må man egentlig, og hvad kan man gøre, hvis man bliver filmet i offentligheden?
Det er helt lovligt at filme folk i offentligheden. Det fortæller Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
- Man må godt filme og fotografere personer på frit tilgængelige steder. Der kan være strammere regler for, hvad man må bruge det til, siger han til TV 2 Kosmopol.
Man kan altså ikke blive straffet for at filme mennesker i offentligheden og opbevare det på sin telefon.
Men det bliver kompliceret, hvis materialet bliver delt. Det kan nemlig være strafbart at dele private billeder.
- Hvis det er billeder af nogen, der har været ude for en trafikulykke, eller hvor der foregår noget meget privat, så kan man ikke bare videregive dem, siger professoren med henvisning til straffeloven §264d.
Det gælder dog ikke for billeder, man for eksempel bare synes er pinlige.
- Det kan være, man bliver set med den forkerte kæreste, og så er det bare ærgerligt. Som udgangspunkt kan man også risikere, at billeder, man synes er pinlige, bliver videregivet.
Hvad siger straffeloven?
Straffeloven § 264a
Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.
Straffeloven § 264 d
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Stk. 2.
Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.
Ifølge GDPR kommer det an på formålet med billedet. Hvis man tager et billede af Storkespringvandet, hvor en række turister sidder foran, er det i udgangspunktet fint at dele.
Hvorimod hvis man tager en video af en specifik person, og deler det på ens offentlige Instagram uden samtykke, vil det typisk ikke være lovligt og den filmede person kan klage til Datatilsynet.
Men der er altså ikke noget retligt, man kan gøre, hvis man bliver filmet i offentligheden. Her kan man kun håbe på, at folk stopper med at filme, eller sletter billederne, hvis man beder dem om det.
Sten Schaumburg-Müllers har to råd til, hvordan man kan håndtere en situation hvor man bliver filmet i offentligheden.
- Det ene råd er helt latterligt. Det er, at man kan lade være med at gå ud i offentligheden. Ellers kan man minde folk om, at de ikke bare må lægge videoerne op.
