Faldefærdigt posthus bliver til 300 mikro-lejligheder

Hillerød Posthus er netop blevet solgt. Nu skal der opføres 300 mikro-lejligheder, som skal styrke fællesskabet og den grønne omstilling.

30 til 35 kvadratmeter!

Det er størrelsen på de 300 mikro-lejligheder, der skal opføres i det gamle Hillerød Posthus fra 1976, som ligger lige ved Hillerød Station.

quote Ved at bygge små boliger gør man dem også billigere.

Jesper Ole Jensen, seniorforsker, BUILD hos Aalborg Universitet, København

- Micro Living-konceptet betyder, at det er boligtyper og størrelser til 'Young professionals' og andre, der ønsker en mindre bolig til en overkommelig husleje. Mange lejere især unge og singler ønsker et mindre antal kvadratmeter, siger Thomas W. Færch, CEO i Gefion Group i en pressemeddelelse og fortsætter: 

- Beboerne får en lejlighed, der er optimeret ned til mindste detalje, så de ikke spilder kvadratmeter. Micro Living taler ind i tidens trend med ESG og bæredygtighed, hvor mange ønsker at bidrage til den grønne omstilling ved at bo mindre, så CO2-aftrykket mindskes. 

Se visualiseringer nederst i artiklen.

Populært at bo småt

Det bliver mere populært at bo småt. Rundt omkring i hovedstadsområdet skyder flere og flere mikrolejligheder op. Blandt andet Copenhagen Village på Vestebro og de helt nye Mylo mikrolejligheder i Sydhavnen.

- Der er mangel på billige boliger i byerne blandt andet til studerende. Ved at bygge små boliger gør man dem også billigere. Og så er der jo en række fælles faciliteter, typisk som tagterrasse, vaskeri, fælles køkken, fitnessrum og så videre, siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker, BUILD hos Aalborg Universitet i København til TV 2 Kosmopol. 

quote Beboerne får en lejlighed, der er optimeret ned til mindste detalje, så de ikke spilder kvadratmeter

Thomas W. Færch, CEO i Gefion Group

TV 2 Kosmopol blev vist rundt i det gamle posthus
TV 2 Kosmopol blev vist rundt i det gamle posthus
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol
Posthuset som det står i dag. Faldefærdigt og ikke været i brug siden 2018.
Posthuset som det står i dag. Faldefærdigt og ikke været i brug siden 2018.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol
TV 2 Kosmopol blev vist rundt i det gamle posthus.
TV 2 Kosmopol blev vist rundt i det gamle posthus.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Står klar i 2027

Det er PostNord, der indtil nu har ejet det gamle posthus i Hillerød, hvor bygningerne har stået tomme siden 2018. Grunden er netop blevet købt af Gefion Group, der skal stå for det fem etagers høje byggeri. 

- Vi forventer, at projektet vil stå klar om 2-2½ år afhængigt af hvor lang tid, det tager med lokalplan og renovering. Vi glæder os til opgaven, og det bliver en gennemgående energirenovering. 

Udover de mange nye micro-lejligheder etableres 87 parkeringspladser, som primært bliver til de kommende beboere. 

Gefion Group vil genbruge den eksisterende bygning, der er lavet af beton. Det nye, der bliver bygget på, er baseret på trækonstruktioner, så projektet har et højt ambitionsniveau for bæredygtighed.

Projektet er også udarbejdet ud fra samme ambition som Hillerød Kommune i forhold til bæredygtigt byggeri. Projektets klimapåvirkning (LCA) vil give en markant lavere CO2-udledning i forhold til det fastsatte krav på 12 kilo per kvadratmeter per år, der er gældende fra 2023.

Visualisering
Visualisering
Visualisering
Visualisering

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik