TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Kommentator: Mette Thiesen har to muligheder for at overleve politisk

Mette Thiesen vil de næste par dage invitere sig selv til kaffe hos Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne, vurderer Pia Allerslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Knap én uge efter hun blev valgt ind i Folketinget for Nye Borgerlige med 4357 personlige stemmer, har Mette Thiesen meldt sig ud af Nye Borgerlige.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Mette Thiesen har mandag meldt sig ud af Nye Borgerlige og er nu løsgænger i Folketinget, oplyser hun på Facebook

Udmeldingen sker, kort inden at Nye Borgerliges hovedbestyrelse skulle afholde møde om en sag om Mette Thiesens kæreste, der blandet andet angiveligt skulle have sendt ”truende og intimiderende beskeder” til en medarbejder i Nye Borgerlige.

Det betyder, at Mette Thiesen nu er løsgænger i Folketinget. Men ifølge politisk kommentator Pia Allerslev, så vil Thiesen kæmpe for at komme ind i et andet parti hurtigst muligt:

- Jeg tror, at hun de næste par dage kommer til at invitere sig selv til kaffe hos Inger Støjberg eller Morten Messerschmidt for at finde ud af, om der kan være en fremtid for hende i et af de partier, siger hun til TV 2 Lorry.

Det er kun Danmarksdemokraterne eller Dansk Folkeparti, der er mulige for Mette Thiesen, fordi hun i valgkampen har været så markant på udlændingeområdet, at andre partier vil have svært ved at få hende til at passe ind, vurderer Pia Allerslev.

Men det tidligere Nye Borgerlige-medlem er ikke nødvendigvis én, de kommer til at slås om at få ind i partierne.

- Min vurdering vil være, at Inger Støjberg vil være ligeglad med hende. Hun har masser af mandater, og har ikke brug for en, der ikke nødvendigvis er loyal og lydig. Messerschmidt vil have godt af et ekstra mandat, men spørgsmålet er, om han vil have hende ind i en i forvejen decimeret folketingsgruppe.

Derfor kan personlige forhold spille meget ind for Mette Thiesens fremtid i et af de to partier de næste par dage.

- Det afhænger meget af hendes relation til de to, siger Pia Allerslev.

Løsgængeri bliver enden

Hvis det ikke lykkes Mette Thiesen at finde en plads i et nyt parti, så vil det betyde enden for hendes folketingskarriere til næste valg:

- Som løsgænger har hun kun denne her valgperiode, for hun vil ikke kunne gøre sig tilstrækkeligt bemærket til at blive valgt ind igen uden for partierne, siger Pia Allerslev.

Men det betyder ikke, at hun kommer til at være uden indflydelse som løsgænger på Christiansborg:

- Mette Thiesen har kastet sig over mange dagsordener, og hun er jo en markant politiker, så man kan sagtens se hende blive på Christiansborg og gøre indflydelse som løsgænger, siger Pia Allerslev.

Mette Thiesen har tidligere været medlem af Det Konservative Folkeparti, og har siddet i Hillerøds kommunalbestyrelse for både Konservative og Nye Borgerlige.

Anspændt forhold til Vermund

Selvom det er spektakulært at melde sig ud af et parti, under en uge efter hun blev valgt ind, så er det noget, der har været under opsejling længere tid, ifølge Pia Allerslev.

Under valgkampen kritiserede partiformand Pernille Vermund Mette Thiesen for udtalelser om, at Vermund modtog donationer på mere end 22.200 kroner, selvom det er imod reglerne.

- Der så man Pernille Vermund gå ud og tage afstand fra hende offentligt, og når en leder går ud og tager afstand under en valgkamp, så er man allerede i bad standing, og så skal der ikke meget til for at vælte læsset, siger Pia Allerslev.

Derfor tror den politiske kommentator, at dagens udmelding sker efter længere tids gnidninger mellem den politiske leder og Thiesen:

- Jeg tror, at Vermund er en tydelig og markant leder, og man er ikke i tvivl om, hvor hendes grænser for, hvordan man opfører sig, går – hverken privat eller politisk. 

Herunder kan du se, Mette Thiesen facebook-opdatering om udmeldelsen af partiet. 

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Bil kørt i sø midt i København

En bil er her til morgen kørt i Sortedams Sø ved Dronning Louises Bro i København.
Foto: Jesper Schjødt / TV 2

En bilist er tidligt lørdag morgen kommet på afveje og kørt i Sortedams Sø tæt på Dronning Louises Bro i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Rasmus Nielsen til B.T.

- Bilen holder halvt i søen. Og vi ved ikke, hvordan den er havnet der, siger vagtchefen til mediet.

Ifølge vagtchefen er der ikke nogen personer, der er kommet til skade i forbindelse med uheldet, der fandt sted kort før klokken 07.00.

Politiet oplyser til TV 2, at føreren af bilen nu er anholdt og mistænkt for at køre i påvirket tilstand. Manden befandt sig stadig i bilen, da politiet ankom, efter vidner havde ringet 112.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Advarer om glatte veje

Fredag faldt der sne flere steder i hovedstadsområdet. Her er det et billede fra E47 nord for København.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Weekendens vintervejr med spredte snebyger og temperaturer omkring eller under frysepunktet giver risiko for sne- og isglatte veje i hele landet.

Det oplyser Vejdirektoratet til TV 2 Vejret.

Derfor skal man være opmærksom, hvis man skal ud at køre og i det hele taget skal der køres efter forholdene.

Selvom temperaturen i luften og på bilens termometer kommer over frysepunktet i løbet af lørdag, så er der frost i vejbanerne.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Over en tredjedel af alle drab i 2024 fandt sted i hovedstadsområdet

Over en tredjedel af de 37 drab der blev begået i 2024 fandt sted i hovedstadsområdet.

Det viser en opgørelse lavet af Ritzau.

I alt blev 14 personer slået ihjel i TV 2 Kosmopols sendeområde sidste år.

I faktaboksen herunder kan du blive klogere på hvert enkelt drab.

Læs om de 14 drab her:

* 5. januar bliver en 29-årig polsk mand fundet dræbt af et skud i brystet på et hotelværelse i Brøndby. To mænd mistænkes for at stå bag drabet. Den ene er fængslet, mens den anden er efterlyst.

* 14. januar bliver en 22-årig fundet skuddræbt i en bil på Frederiksberg. En 17-årig dreng fængsles for medvirken til drabet. Drabet efterforskes stadig, men menes at hænge sammen med en konflikt mellem den forbudte bande Loyal To Familia og rockergruppen Hells Angels.

* 7. februar får en 31-årig georgisk mand sprøjtet lattergas i ansigtet i en bus i København. Kort efter bliver han ramt af et knivstik i brystet, der koster ham livet. En 20-årig mand idømmes seks års fængsel for vold med døden til følge.

* 5. marts bliver en 33-årig mand dræbt af flere knivstik i Københavns Nordvestkvarter. En 30-årig mand er tiltalt for drabet. Offer og gerningsmand har samme efternavn, og ifølge B.T. er de brødre.

* 30. marts bliver en 25-årig mand dræbt af to skud. Han bliver fundet livløs i en bil på Frederiksberg dagen efter. En 25-årig er sigtet for drabet, mens to andre mænd i 20’erne er sigtet for medvirken til drab.

* 22. maj bliver en 15-årig dreng stukket med en kniv i brystet, da han står af bussen i Husum ved København. En 14-årig menes at stå bag drabet, mens en 15-årig er blevet idømt tre års fængsel for medvirken til drabet. Den 14-årige får sin sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

* 3. juli bliver en 28-årig mand dræbt af knivstik på Amagerfælledvej i København. En 25-årig kvinde er sigtet i sagen.

* Natten til 9. juli bliver en 42-årig transkønnet kvinde dræbt med flere knivstik i hals og bryst på Hotel Scandic i Sydhavnen i København. En 33-årig mand er fængslet i sagen.

* 18. juli bliver en 71-årig mand dræbt med flere knivstik i en lejlighed i Københavns Nordvestkvarter. En 47-årig mand er sigtet for drabet. Derudover er en 35-årig efterlyst i sagen.

* 8. august bliver en 43-årig mand, der ifølge flere medier er kendt i bandemiljøet, dræbt af skud på Nørrebro. En 29-årig dansk mand er sigtet i sagen. Ifølge politiet er drabet kædet sammen med drabsforsøg begået af unge svenskere.

* 8. september bliver en 17-årig dreng dræbt efter et knivstikkeri ved Kulbanevej og Vigerslev Allé i København. En 18-årig mand er sigtet i sagen.

* 28. oktober bliver en 23-årig mand stukket med kniv og dræbt ved Søndervangshallen i Birkerød. Tre mænd på 18, 19 og 21 år er fængslet i sagen.

* 18. november bliver en 75-årig mand knivdræbt i Frederiksværk. Politiet mener, at en 62-årig kvinde, som deler adresse med den dræbte, står bag drabet. Hun er fængslet i sagen.

* 30. december findes to familiemedlemmer døde efter en brand i et kolonihavehus ved Roskilde. Politiet formoder, at branden blev påsat af den ene af de to.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Myrdet mand i Hvidovre nu identificeret

Københavns Vestegns Politi har nu identificeret den mand, som fredag blev fundet dræbt i en lejlighed i Hvidovre.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X.

Mandens pårørende er underrettet. Af udmeldingen fremgår det, at politiet ikke vil kommentere sagen yderligere fredag aften.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

To fly fra København måtte opgive landing på glat bane

Foto: Hans Nørgaard - TV 2 Kosmopol

For anden dag i streg må Air Greenlands fly fra København fredag opgive at lande i den nye lufthavn i Nuuk i Grønland.

Det skriver mediet Sermitsiaq.

I stedet måtte flyet cirkulere fem gange over indlandsisen, før det i stedet fløj mod Keflavik Lufthavn i Island.

Til mediet fortæller Air Greenland, at årsagen er, at landingsbanen i Nuuk er for glat.

Den forklaringen kalder konsulent i flysikkerhed Hans Christian Stigaard for "mærkelig":

- Når man bygger en ny, fin landingsbane, til jeg ved ikke hvor mange millioner, så kan det vel ikke komme bag på nogen, at den bliver bliver glat, når det er frost, siger han til Ritzau og tilføjer:

- Jeg kender jo ikke de aktuelle vejrforhold, så selvfølgelig skal jeg være varsom. Men man må vel være forberedt på, at det bliver vinter.

Den nye lufthavn i Nuuk med blandt andet direkte rute til København og Island blev indviet 28. november.

Ifølge DR har lufthavnsprojektet i Nuuk kostet cirka to milliarder kroner.

Turen fra København tager knap fem timer og gør det nemmere at komme til hovedstaden i Grønland. Tidligere krævede det en mellemlanding i Kangerlussuaq, tidligere kaldet Søndre Strømfjord.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

UPS: Årets fodboldspiller afsløret før tid

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Før lørdagens officielle uddeling af prisen som årets mandlige fodboldspiller i Danmark har Dansk Boldspil-Union (DBU) i et opslag på herrelandsholdets Instagram-profil tilsyneladende afsløret vinderen allerede fredag eftermiddag.

Af opslaget, der er blevet slettet, fremgik det, at midtbanekrigeren Morten Hjulmand er kåret som årets fodboldspiller på herresiden for 2024.

Det skriver fodboldmediet Bold.

Den officielle kåring finder først sted lørdag aften ved sportsgallaen Sport 2024 i Boxen i Herning. Prisen uddeles i et samarbejde mellem DBU og Spillerforeningen.

25-årige Morten Hjulmand fik for alvor sit gennembrud på landsholdet under sommerens EM-slutrunde, hvor Hjulmand spillede sig ind som fast mand på Danmarks midtbane.

På klubholdet Sporting i Portugal er han anfører og en fast bestanddel af topholdet i den portugisiske liga.

Hjulmand er nomineret til prisen sammen med landsholdskollegerne Joachim Andersen og Pierre-Emile Højbjerg.

Det er spillerne selv, der har nomineret kandidaterne og stemmer om vinderen.

Der uddeles en tilsvarende pris på kvindesiden.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google