Anne-Marie undrer sig: Hvorfor laver vi ikke flere tage, der kan forsinke vand fra de mange regnskyl?

Anne-Marie Olsen fra Albertslund har en biodiversitetsgruppe i sin grundejerforening sammen med nogle af foreningens andre beboere. 

Her sår, planter og dyrker de “vild med vilje”, staudebede og krydderurter.

Nu er Anne-Marie Olsen også begyndt at kigge på, om foreningen med lige omkring 300 rækkehuse, må lave grønne tage med beplantning på husene, udhusene eller skurene. 

Hun har nemlig læst, at tagene har mange fordele.

- Taget opsamler regnvand, og selvom der ikke er den store biodiversitet i det, så tiltrækker det fugle og insekter, og så er det kønt at se på, siger Anne-Marie Olsen. 

Mens hun har afsøgt mulighederne i sin egen forening, har hun spekuleret over, hvorfor vi generelt ikke bygger flere af de såkaldte sedumtage. 

Den spekulation har fået hende til at skrive til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os. 

- Hvorfor bruges der ikke mere sedum på tagene, når store regnmængder igen og igen fylder kloakkerne?, spørger Anne-Marie Olsen. 

Det undersøger vi her! 

Hvad er et grønt tag?

Grønne tage er tage med beplantning. Ofte består den grønne del af taget af stenurter, der også hedder sedum. 

Og det levende tag er ikke blot til pynt.

Det fortæller Berit Rørbøl, der er haveekspert hos Bolius. 

- Når det regner, kan planterne suge en del af regnvandet. Ud over det, sænker planterne regnvandets tempo, så det løber langsommere ned til kloakkerne, siger hun til TV 2 Kosmopol.

På den måde kan det grønne tag aflaste kloaksystemet.

Styrker biodiversiteten og sænker varmen

Der er dog også andre sidegevinster ved sedumtage. 

De grønne tage kan give biodiversiteten lidt bedre kår, og så kan de være med til at køle byerne ned. 

Det fortæller Tue Patursson, der er ekspert i byggeteknik og klimasikring hos Bolius. 

- Byerne er ofte en til to grader varmere end landområderne. Det skyldes blandt andet den mørke asfalt på vejene og de sindssygt mange sorte tage, der suger varmen til sig. Grønne tage kan være med til at sænke den temperatur, siger Tue Patursson

Endelig kræver sedum næsten ingen pleje. Sedumtag består af meget lave planter, og jordlaget er heller ikke særlig tykt.

- Det skal ikke vandes. Det kan have brug for noget næring, men generelt det er en meget lidt næringskrævende plante, siger Berit Rørbøl.

- I princippet kan urterne holde i 100 år eller mere. Spørgsmålet er mere, om taget nedenunder kan holde i så lang tid, men planterne i sig selv kan holde rigtig længe, siger hun. 

Tungt og fladt 

Selvom der er mange fordele ved sedumtage, er det ikke muligt at udskifte alle eksisterende tage med grønne tage. 

Selv de lette sedumplanter er tungere end tagpap, og bliver endnu tungere, når det regner. 

- Man skal tjekke konstruktionen. Hvis det er et tegltag, kan det måske lade sig gøre. Hvis det er af tagpap, kan det nok ikke, siger Tue Patursson fra Bolius.

Et fladt tag er et godt udgangspunkt for sedum. Hældningen på taget skal nemlig være relativt lav, da det grønne lag kan glide af, hvis taget er for stejlt. Hældningen må maksimalt være 30 til 32 grader fortæller Tue Patursson.

Konservative byboere

Ud over de tekniske begrænsninger for at lægge grønne tage, kan vi også have svært ved at bryde vores byggetraditioner.

- Der er lidt konservatisme i forhold til bygninger. Vi kan godt have tendens til at tænke “det her plejer vi at gøre”, siger Tue Patursson.

Endelig skal lokalplanerne tillade grønne tage. Der kan være regler for, hvordan tagene skal se ud. Nogle lokalplaner har regler for, at tage for eksempel skal være af rødt tegl eller sort tagpap. 

Flere grønne tage i København

Vores spørger, Anne-Marie Olsen, er særligt interesseret i, hvorfor vi ikke ser flere grønne tage i vores hovedstad.

Svaret er, at der historisk set hverken har været tradition for eller egnede tage til en grøn beplantning. Men udviklingen er i gang, når det gælder nybyggeri.

I kommunens nyere lokalplaner har grønne tage førsteret. Hvis man vil bygge med flade tage, skal man følge den standardformulering, der står i de nyere lokalplaner:

- Flade tage, der ikke anvendes til opholdsareal eller solenergianlæg, skal være grønne tage, det vil sige med urter, stauder, græs, sedum eller lignende, oplyser Teknik og Miljøforvaltningen til TV 2 Kosmopol. 

Man finderfor eksempel formuleringen i forslaget til lokalplanen for Københavns kommende bydel Jernbanebyen.

Det er dog ikke alle områder af byen, der overhovedet har lokalplaner, og det er som sagt primært nyere lokalplaner, der har regler for grønne tage.

Tak til Anne-Marie Olsen for spørgsmålet! 

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, vi undersøger næste gang.