Nyt tilfælde af alvorligt omsorgssvigt: Thomas blev forgiftet af kaffe og cigaretter

Bare ni dage før Nanna Kirstine Dahl blev fundet med alvorlige ætsningsskader på bostedet HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted, blev en anden beboer sendt til skadestuen med forgiftning. Nu vil kommune flytte sin beboer væk fra bostedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Thomas Frank Sørensen blev sendt på skadestue med forgiftning, efter han spiste cigaretter og kaffe på sit bosted. Et tydeligt tegn på omsorgssvigt, mener eksperter.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

Thomas Frank Sørensen har infantil autisme og kræver konstant opsyn, da han ikke kan tage vare på sig selv.

Derfor har Gladsaxe Kommune, som han bor i, i samarbejde med hans mor visiteret ham til bostedet HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted.

- Tanken var jo, at vi havde fundet et sted, der kunne rumme Thomas og passe på ham, siger hans mor Susanne Hansen til TV 2 Kosmopol.

Men nu vil Gladsaxe Kommune i enighed med hans mor flytte ham væk fra bostedet.

Jeg tænker, at de må lukke stedet.

— Ida Marie Mundt, lektor i socialpædagogik, Københavns Professionshøjskole

For hvad, der skulle have været den rette hjælp for Thomas Frank Sørensen, udviklede sig til en fortælling om ture på skadestuen, utryghed, og hvad eksperter kalder alvorligt omsorgssvigt.

- Det er frygteligt. I øjeblikket kører jeg derop hver dag for at se, hvordan han har det, og hvem der passer ham, siger Susanne Hansen.

Hvorfor?

- Fordi jeg er utryg.

Og noget tyder på, at det har Thomas' mor god grund til at være.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Susanne Hansen er forfærdet over situationen på HabitusHuset Ny Mårumvej, efter hendes egen søn er sendt på skadestuen flere gange, og en anden beboer i lørdags er afgået ved døden.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Nanna død efter ætsningsskade på bosted

Mandag kunne TV 2 Kosmopol fortælle om 30-årige Nanna Kirstine Dahl, der på tragisk vis afgik ved døden lørdag aften, efter hun den 28. april pådrog sig alvorlige ætsende skader på sin hud, mens hun var i bostedets varetægt. 

I en måned svævede hun mellem liv og død på Rigshospitalet fordi ætsningsskaderne  havde medførte akut nyresvigt, blodforgiftning og en tilstødende lungebetændelse.

Men før hendes nyrer svigtede hende, så var det i første omgang bostedet, der svigtede den 30-årige Nanna Kirstine Dahl, lyder det blandt andet fra lektor i socialret ved Århus Universitet, Eva Naur.

- Der er sket et omsorgssvigt. Nanna har ikke fået den hjælp og omsorg, som hun har brug for. De har pligt til at passe på hende, udtaler hun til TV 2 Kosmopol.

Nanna Kirstine Dahl blev fundet med alvorlige ætsningsskader på bostedet HabitusHuset Ny Mårumvej. I lørdags gik hun bort som følge af de omfattende skader.

Thomas forgiftede sig selv i bosteds varetægt

Bare ni dage før Nanna Kirstine Dahl bliver fundet smurt ind i ætsende rengøringsmiddel, bliver Thomas Frank Sørensen sendt til skadestuen. Han havde spist cigaretter og kaffe i en mængde, der forgiftede ham.

Det sker på trods af, at de begge var tildelt et såkaldt 1:1-tilbud på HabitusHuset Ny Mårumvej. Det vil sige, at beboerne altid har en pædagog til at følge dem gennem hele dagen. Om natten er der desuden altid en vågen nattevagt til rådighed.

Netop af den grund, så bør det aldrig kunne ske, at Thomas Frank Sørensen får mulighed for at forgifte sig selv, mener lektor i socialpædagogik ved Københavns Professionshøjskole, Ida Marie Mundt, der er forfærdet over de to sagers ligheder.

- Det er bekymrende, at det er lykkedes ham at finde cigaretter og putte dem i munden, når han burde være fulgt af en pædagog.

- Det er et stort svigt, der sker i de to sager, der ligner lidt hinanden. Hvor er de mennesker, der skal passe på dem?, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Lektor i socialret Eva Naur stemmer i;

- Fejlen, der bliver begået her, er lige så grov og lige så alvorlig som den, der bliver begået overfor Nanna. Der sker bare to forskellige konsekvenser, forklarer hun.

- Det er et stort svigt, der sker i de to sager, der ligner lidt hinanden. Hvor er de mennesker, der skal passe på dem?, siger Ida Marie Mundt til TV 2 Kosmopol.
Foto: Lene Nydahl Jensen / TV 2 Kosmopol

Det kunne have reddet Nannas liv

Faktisk mener Ida Marie Mundt, at hændelsen, hvor Thomas Frank Sørensen bliver sendt til skadestuen, bør have advaret bostedet, og i sidste ende kunne det måske have reddet Nanna Kirstine Dahls liv. 

- Jeg synes, at det her er en graverende nok sag til, at ledelsen fik øjnene op for, at strukturen og rutinerne ikke er i orden, og det kunne man have rettet op på, udtaler hun.

Tip os

Kender du til sagen? Eller kender du til andre sager på bosteder, vi bør vide noget om?

Skriv til os på essl@tv2kosmopol.dk

Enorm personalegennemstrømning

Ikke nok med, at Thomas Frank Sørensen blev forgiftet, så er han en dag tilbage i 2017 blevet glemt i ni timer. Ni timer, hvor han hverken fik mad eller medicin.

- Så stod han bare uden for og ventede på, at der kom en pædagog til ham. Men der kom ikke nogen, fortæller Susanne Hansen.

Sagerne om omsorgssvigt på bostedet kan ifølge Ida Marie Mundt skyldes, at der er en stor personalegennemstrømning på bostedet.

Alene inden for det seneste år er over seks ud af ti medarbejdere blevet skiftet ud. På et enkelt team har personalegennemstrømningen ligget på over 100 procent det seneste år.

Det er noget som Socialtilsynet også er bekymret for.

''Som I også ved, så har vi en meget alvorlig bekymring for kvaliteten på Ny Mårumvej. Det er en bekymring, som har været gennem et stykke tid, og som senest er kulmineret i nogle meget voldsomme og alvorlige episoder.''

Sådan skriver socialtilsynet blandt andet i en mail til bostedet, som TV 2 Kosmopol har fået aktindsigt i.

Netop den store personalegennemstrømning har ifølge Ida Marie Mundt tydelige konsekvenser for et bosted.

- Det har en stor effekt. Når der er så stor en gennemstrømning, så viser det, at det ikke er en god arbejdsplads, siger hun.

Og det genkender Susanne Hansen alt for godt. Hun har oplevet, at der på 14 dage var ti forskellige medarbejdere, der tog sig af Thomas Frank Sørensen. 

Thomas Frank Sørensen blev i 2017 glemt i ni timer, hvor han hverken fik mad eller sin medicin.
Foto: Espen Slavensky - TV 2 Kosmopol

Får nu kommune til at handle

Omsorgssvigtet af Thomas Frank Sørensen og ikke mindst Nanna Kirstine Dahl har nu fået Susanne Hansen og Gladsaxe Kommune til at flytte Thomas Frank Sørensen til et nyt bosted. 

- Der er stor udskiftning i personalet, hvilket resulterer i mange vikarer og mange uuddannede medarbejdere, lav faglighed, mange magtanvendelser og manglende evne til at tage vare på Thomas sikkerhed, skriver Gladsaxe Kommunes psykiatri- og handicapchef Søren Hvid Karsten til TV 2 Kosmopol.

Men da Gladsaxe Kommune meddeler HabitusHuset om dette, så modtager de et overraskende svar.

HabitusHuset svarer nemlig, at kommunen var kommet dem i forkøbet, da bostedet allerede havde tænkt sig at opsige Thomas Frank Sørensen, fordi de ikke længere kan varetage ham forsvarligt.

Og det er mildest talt en bekymrende besked, hvis man spørger Ida Marie Mundt.

- Så kan vi da være bekymrede for alle beboerne. Så er det ikke kun ham og Nanna, vi skal være bekymret for. Med de informationer, som jeg har fået, så er jeg ikke tryg ved bostedet, pointerer hun.

Alle beboere er nu fraflyttet til omstridte bosted, HabitusHuset Ny Mårumvej ligger i Græsted.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Direktør er tavs

TV 2 Kosmopol har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra HabitusHusets direktør Martin Godske.

Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. 

TV 2 Kosmopol har i mere end en uge forsøgt at få direktør Martin Godske til at stille op til interview vedrørende sagen om Nanna Kirstine Dahl. 

I en mail skriver han, at "spørgsmålene er meget borgerrettede, og jeg kan af den grund ikke deltage i interview."

Jeg synes ikke, der er nogen, der skal bo sådan et sted.

— Susanne Hansen, mor til Thomas Frank Sørensen

Ida Marie Mundt kan kun se én konsekvens af sagerne fra HabitusHuset Ny Mårumvej for sig.

- Jeg tænker, at de må lukke stedet, slår hun fast. 

Susanne Hansen glemmer aldrig, hvad hendes søn og Nanna Kirstine Dahl er blevet udsat for på bostedet HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted.

- Jeg synes, at det er ganske forfærdeligt. Det virker som om, at de slet ikke har forstået beboernes behov. De kan jo ikke engang forstå almindelige menneskers behov, siger hun og afslutter:

- Jeg synes, ikke der er nogen, der skal bo sådan et sted.

Link kopieret!

Seneste nyt

Nu efterlyses de: To malerier af Grevinde Danner forsvandt for 100 år siden

Værket her er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner.
Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg

Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg Slot efterlyser to malerier af Grevinde Danner. Det drejer sig om to kunstmalerier af grevinde Danner, der havde det borgerlige navn Louise Rasmussen.

Det ene værk hedder Jomfru Louise Rasmussen Drømmer og er malet af Jais Nielsen. Det blev sidst set ved en udstilling på Charlottenborg i 1919.

Det andet værk er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner. Maleriet udsmykkede restauranten, der lå i Kinopalæet på Frederiksberg i København. Biografen blev revet ned i 1981, og maleriet er ikke set siden.

- Vi kan ikke spore, at de er blevet solgt på auktion, siger samlings- og udstillingschef på museet Mette Houlberg Rung.

- Den eneste grund til, at vi ved, at billederne har eksisteret, er fordi der har været sort/hvid gengivelser udstillet på Det Kongelige Bibliotek, lyder det.

Hænger værkerne ikke hjemme hos dig, har du måske alligevel oplysninger, der kan lede museet i retning af de to malerier.

- Nogle gange forsvinder kunstværker, hvis de går i stykker og bliver smidt ud, fordi man ikke ved, hvad man har mellem hænderne. Og det er også en brik, siger samlingschefen.

Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg
Link kopieret!

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google