600 p-pladser nedlagt: Nu diskuterer politikerne, hvad pladsen skal bruges til
Middelalderbyen i København bliver 600 parkeringspladser fattigere på gadeplan. Men politikerne er endnu ikke nået til enighed om, hvad de skal bruge pladsen til.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere cykelparkeringspladser, flere grønne oaser i det offentlige rum eller mere plads til udeservering.
Sådan lyder en del af forslagene til midlertidige initiativer, som politikerne i Københavns Borgerrepræsentation snart skal udvælge til at fylde pladsen fra de 600 parkeringspladser, som fjernes i Middelalderbyen.
- Det er først om nogle år, at der sker de helt store ændringer i Middelalderbyen.
- Og derfor er det også bydende nødvendigt, at vi finder ud af, hvad vi skal bruge arealerne til allerede her og nu, siger Christopher Røhl, som er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre.
Beslutningen om at fjerne parkeringspladserne er langt fra ny – men det er nu, at kommunen for alvor rydder parkeringsarealerne i bydelen. Allerede under budgetforhandlingerne til budgettet for 2023 besluttede politikerne, at over halvdelen af gadeparkeringerne i Middelalderbyen – den ældste bydel i København – skulle fjernes.
Nu er tiden så kommet til, at de københavnske politikere skal finde ud af, hvad de ledige parkeringsarealer skal bruges til, når der ikke skal holde biler parkeret.
I budgettet har politikerne afsat penge hvert år frem til 2028, som skal bruges på ”begrønning og byrumsforbedrende initiativer”, lyder det i det nyligt indgåede budget for 2025 i København.
FAKTA: Det vil politikerne prioritere i Budget '25
10 grønne bylivsgader. Der lægges vægt på projekter, som frigør sammenhængende arealer til grønt byliv og har lokal opbakning, samtidig med at der tages hensyn til fremkommeligheden i området for både bilister og bløde trafikanter.
Der oprettes 400-800 nye pladser til ladcykler som konvertering fra bilparkeringspladser.
Parkeringspladser til delebiler, herunder både biler med fast stamplads og biler uden stamplads.
Fem nye ældrevenlige byrum.
Udbygning af byens grønne kiler, tilkøb til skybrudsprojekter samt andre tiltag, som giver byen mere grønt byliv og fremkommelighed. Det er blandt andet midlertidige byrum i middelalderbyen, forbedrede byrum og forbindelser omkring Nørrebro station og bedre byrum ved Vanløse Skatepark.
”En del af projekterne har karakter af anlægsprojekter. Parterne er enige om at prioritere projekterne, herunder så vidt muligt tilvejebringe anlægsmåltal mv.”, står der i forligsteksten.
Kilde: Københavns Kommune
Og det er altså her, at mulighed for øget udeservering – ifølge et budgetnotat – kan komme endnu mere i spil.
"Lange udsigter" til permanente løsninger på nedlagt parkering
Det giver god mening, lyder det fra Christopher Røhl.
- Der er lange udsigter til, at vi kan få de her parkeringspladser i brug, siger Røhl med henvisning til, at en del af initiativerne til permanente byrumsændringer på parkeringsarealerne fortsat mangler finansiering fra kommunens side, hvis de skal blive til virkelighed.
Vi synes, det er attraktivt at få engageret det lokale erhvervsliv med for eksempel mere udeservering
Derfor håber Radikale Venstre, at partierne på rådhuset kan blive enige om at private aktører, kulturlivet og handelslivet kan få del i arealerne indtil mere permanente løsninger er klar - præcis som budgetaftalen lægger op til.
- Vi synes, det er attraktivt at få engageret det lokale erhvervsliv med for eksempel mere udeservering – også selvom det i første omgang er midlertidigt. På den måde kan vi prøve arealerne af og få erfaring med, hvordan det virker, lyder det fra Røhl.
"Rigtig meget larm og støj i forvejen"
Spørger man Det Konservative Folkeparti, ser de også gerne nye områder taget i brug – men ikke nødvendigvis til mere udeservering.
- Der er rigtig meget larm og støj allerede – og vi har allerede nu haft en større diskussion om det på rådhuset. Vi synes ikke, at de arealer skal bruges til midlertidig udeservering, siger Morten Melchiors, som er gruppeformand hos Konservative i Borgerrepræsentationen, og tilføjer:
- Vi synes, at der skal være begrønning, træningspladser og legepladser. Der er rigtig meget gang i den allerede – og støj og larm fra blandt andet udeservering.
Konservative går slet ikke ind for, at de her arealer bruges til yderligere udeservering – tværtimod.
Han understreger, at der allerede er mange steder i Middelalderbyen, hvor der er udeservering. Derfor mener Konservative, at man bør have øje for borgerne i byen også.
- Konservative går slet ikke ind for, at de her arealer bruges til yderligere udeservering – tværtimod. Der er mange borgere, som føler sig generet af det. Og det er ikke et spørgsmål om at lukke ned for det – men det er et spørgsmål om, at der ikke skal komme mere af det, siger Morten Melchiors.
"En enestående mulighed", siger brancheforening
Hos brancheforeningen Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) ser man positivt på muligheden for at få endnu mere udeservering i København.
- Nu (i forbindelse med nedlæggelsen af parkeringspladserne, red.) er der en enestående chance for at få mere udeservering. Så vi mener, at det er rigtigt at få kigget på det nu.
- Som café eller restaurant betyder det rigtig meget at have muligheden for udeservering, når vejret er varmt. Man vil lettere kunne holde sin omsætning, når der er varme perioder, hvor gæsterne gerne vil søge udenfor. Det har også en betydning i forhold til fastholdelse af medarbejdere – og det er svært at fastholde et højt serviceniveau, hvis der er stor personaleudskiftning, siger Torben Rosenstock, som er direktør for DRC.
Han påpeger desuden, at en måling fra Megafon i 2023 viste, at 96 procent af københavnerne tænkte positivt om at bo i en by med udeservering, mens under halvdelen af beboerne i byen følte gener fra udeserveringen.
Udeservering giver god stemning og liv i byen
- Udeservering giver god stemning og liv i byen, og nu har man mulighed for at bruge de gode erfaringer, vi fik under corona, hvor udeservering blev mere tilgængeligt i København. Det er klart, at det skal ske i dialog med Københavns Kommune, og man skal finde ud af, hvad der er de gode løsninger forskellige steder – vi forstår selvfølgelig alle hensyn, der skal tages, siger Torben Rosenstock.
Forligspartierne bag budgetaftalen i København har afsat 30 millioner kroner hvert år frem til 2028 til de byrumsforbedrende initiativer.
