Ali blev en del af det kriminelle miljø som 12-årig – men han mener ikke, at straf for rekruttering vil virke
Regeringen ønsker med sin nye bandepakke at bekæmpe rekruttering af helt unge og små søskende til bandemiljøet ved at gøre rekruttering ulovligt. Men det bliver svært at håndhæve, siger kilder i miljøet.
Fødekæden ind i bandemiljøet skal stoppes.
Der er fremlagt tal på, at hver fjerde nyt bandemedlem har storebrødre, der er med i bandemiljøet, og netop derfor ønsker regeringen med sit nye udspil til endnu en bandepakke at tage ”bedre hånd om unge på kanten af bandekriminalitet”.
Det skal blandt andet ske ved at gøre det ulovligt at rekruttere børn og unge ind i bandemiljøet. Altså gøre det strafbart.
Men spørger man Ali Najei og andre, der kender bandemiljøet indefra, så bliver det en umulig opgave at straffe sig til en løsning.
Ifølge dem sker der ikke en egentlig rekruttering, hvor nogen lokker de mindre ind i miljøet.
- For os handlede bare om at være i et fællesskab og have det godt. Og så lave nogle småpenge her og der. Men det udviklede sig jo. Det blev jo ret ekstremt til sidst. Når man har lavet 1.000 kroner, kan man så ikke også lægge et ekstra nul bagved? Eller måske to eller tre?, siger Ali Najei til TV 2 Kosmopol
Han fortæller, at det er let at blive draget af banderne, når man som et ungt menneske først én gang har fundet fascinationen i gadens fællesskaber.
Ali Najei var kun 12 år, da han første gang stjal en taske, og så viste det sig, at der var 20.000 kroner i.
- Det var rigtig mange penge, når man kun var vant til at få en 20 'er derhjemmefra. Men jeg blev fandeme anerkendt ret hurtigt af de andre. De kunne se, at 'ham der, han tør sgu godt', fortæller Ali Najei.
Foto: Privatfoto
"At stjæle er fucking sejt"
Det var anerkendelsen og fællesskabet, der fik ham ind i det kriminelle miljø.
- I skolen laver du lektier, men du er ikke god nok. Herude stjæler du en taske - og du er fucking sej! Den unge er lige blevet anerkendt for sin handling, siger han.
I dag hjælper han unge ud af kriminalitet. Han er stifter af projektet Kapitel1, hvor han til dagligt arbejder med at skabe stabile liv for udsatte unge.
Ali Najei mener, at det netop er gennem gadens småkriminelle socialiseringsprocesser, at helt unge får relation til personer i bandemiljøet. Det billede tegner sociologen Hakan Kalkan også:
- Den generelle proces foregår ved, at man bliver socialiseret ind i det her miljø som helt ung. Det er ikke sådan, at en 13-14 -årig, lovlydig borger pludselig bliver bandemedlem. De har haft en kriminel løbebane i forvejen, siger Hakan Kalkan, fra Roskilde Universitet.
Det samme fortæller Mudi Jarkass, som gennem et årti har hjulpet udsatte unge til et mere lovlydigt liv gennem eksempelvis fritidsjobs. Han har stiftet Fritidsakademiet FRAK i København, som arbejder for på at give unge på kanten af samfundet en vej ind på arbejdsmarkedet.
- Penge er altid en faktor i alt det her. Man hører tit, at status og magt er vigtige for de her unge mennesker, forklarer Mudi Jarkass og uddyber:
- Alle vil gerne være noget for nogen. Og det er det, tror jeg, som gør, at unge bliver draget af i blandt andet bandemiljøet. Det her med lige pludselig at få et sted, hvor du hører til.
Også han afviser, at der foregår egentlig rekruttering.
Foto: Jakob Hybholt/TV 2 Kosmopol
Lommepengejob virker
Mudi tror derimod meget på en anden del af bandepakken, som drejer sig om, at "kommunale lommepengejob skal vise børn og unge vejen væk fra kriminalitet."
Erfaringer viser, at unge, som har et fritidsjob, efterfølgende klarer sig bedre i uddannelse og i beskæftigelse. Denne erfaring skal tages med ind i kampen mod banderne", som det hedder i bandeudspillet.
- Hos FRAK giver vi de unge et arbejde og et arbejdsfællesskab at være en del af. Det vil sige, at du møder ind et sted, fordi der er nogen, der rent faktisk forventer noget af dig. Du bliver anerkendt for den arbejdsindsats, du ligger. Det får du en løn for. Du får kollegaer. Og du får alt det, vi andre også har fået i et fritidsjob, siger Mudi Jarkass.
Også den del af bandepakken ser sociologen Hakan Kalkan perspektiver i:
- Lommepengejobs er gavnlige, fordi en del af baggrunden for, at man bliver en del af det her miljø, er eksklusion. Man føler sig ekskluderet fra samfundet. Så hvis man kan styrke båndene til samfundet igennem jobs, vil det være gavnligt.
Ali Najei tror også på, at småjobs kunne afholde nogen fra det kriminelle miljø og også kunne have holdt ham ude af bandemiljøet:
- Jeg tror helt sikkert, at hvis jeg har fået nogle småjobs, hvor min interesse har været involveret i form af hjælpetræner til boksning, så tror jeg, det har hjulpet mig rigtig meget til at blive mere bevidst omkring, hvordan man egentlig kan tjene penge, og hvordan man også godt kan blive anerkendt for den, man egentlig er.