Forfaldent pragtpalæ i København har stået tom siden 2007: "Det er en skandale"
En gigantisk og kulturhistorisk pragtvilla på Østerbro, der engang var landets dyreste bolig, har i flere år står tom og forfalder mere og mere, for hvert år der går. Det møder kritik fra flere kanter, som ønsker, at der bliver taget hånd om den bevaringsværdige bygning.
Knuste ruder, en facade, der smuldrer, og træplader som er sat op foran vinduerne på nederste etage.
Det lyder mest af alt som et gammelt spøgelseshus og er ikke just beskrivelsen af en kulturhistorisk og bevaringsværdig bygning.
Men det er det - det sidste, altså.
På Dag Hammarskjölds Allé 28 på Østerbro i København ligger et sandt pragtpalæ i barokstil – problemet er bare, at det i mange år har ligget øde hen uden at få så meget som en kærlig hånd.
Bygningen, der er opført i 1917 - og som i sin guldalder gik under navnet ”Lille Amalienborg” - har derfor ikke længere så meget pomp og pragt over sine knap 1.900 kvadratmeter.
Den har nemlig stået tom mere eller mindre siden 2007, selvom der har været forskellige prominente ejere.
(Artiklen forsætter efter billederne)
Foto: Anne Sophia Hermansen
Foto: Jan Christiansen/TV 2 Kosmopol
Foto: Anne Sophia Hermansen
Danmarks dyreste villa
I 2007 blev ”Lille Amalienborg” solgt til erhvervsmanden Fritz Schur for svimlende 67 millioner kroner, som på den tid var en rekordsum.
Rigmanden havde store planer og ville restaurere bygningen, som allerede dengang virkelig trængte til det. Men ifølge Ekstra Bladet løb istandsættelsen af uvisse årsager ud i sandet - og palæet fik lov til blot at sygne yderligere hen.
I 2015 havde Fritz Schur dog held med at sælge villaen videre til den tyrkiske stat for 63 millioner kroner. Tyrkiets plan var at gøre bygningen til deres fremtidige ambassadebygning.
Men her otte år senere står Lille Amalienborg stadig tom og ser endnu mere forfalden ud end nogensinde før. Standen er så ringe, at den tyrkiske stat, som stadig ejer bygningen, bør gøre noget.
Det mener i hvert fald Anne Sophia Hermansen, der er kulturkommentator for Weekendavisen og samfundsdebattør.
- Når man kommer forbi Østerbros mest mondæne adresser, så forventer man ikke at se, hvad der kan betegnes som et arkitektonisk ringvrag. Hvis man kan komme ind i bygningen, så er jeg bange for, at man vil kunne se, at den er direkte klar til nedrivning, siger hun til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
"Skamforvaltet"
Bygningen er ifølge Slots- og Kulturstyrelsens database klassificeret som en bygning af høj bevaringsværdighed, da den har en arkitektur- og kulturhistorisk betydning for København.
Udover at den på et tidspunkt altså har været landets dyreste hushandel, så har "Lille Amalienborg" nemlig også en på mange måder unik historie som hovedkvarter for nazisterne under Besættelsen. Og så har bygningen også været brugt af Røde Kors.
Og det er ifølge Anne Sophia Hermansen nogle af de mange årsager til, at det er vigtigt at holde ”Lille Amalienborg” i god stand.
Dag Hammarskjölds Allé 28
Ejendommen har et grundareal på 1.596 kvadratmeter og et beboelsesareal på 1.839 kvadratmeter. Den består af fire etager med to adskilte garager, ligesom det også har et beskyttelsesrum tilknyttet under kælderen.
Palæet på Østerbro blev opført og tegnet af arkitekten Carl Brummer for byggematador og trælasthandler Harald Simonsen i 1917. Simonsen brugte villaen til sin private bolig og kontor, hvor han blandt andet også boede med sin datter Erna Hamilton, der er kendt fra tv-dokumentaren Grevinden på Tredje.
Simonsen blev dog tvunget til at sælge sin ejendom under Anden Verdenskrig, da nazisterne skulle have et nyt hovedkvarter end Hotel D’Angleterre.
Efterfølgende har bygningen været anvendt af Dansk Røde Kors.
I 2000 blev boligen solgt for 3.432.000 kroner, mens den i 2007 blev solgt til erhvervsmanden Fritz Schur for 67 millioner kroner i 2007.
Schur solgte dog boligen videre til den tyrkiske stat i 2015 for den nette sum af 63 millioner kroner med det formål at gøre bygningen til deres fremtidige ambassadebygning.
Ejendommen har en bevaringsværdi på 3 og 4, hvilket placerer den i en høje ende af skalaen.
Kilder: Den Offentlige Informationsserver under Udviklings- og Forenklingsstyrelsen & Politiken
Men den vigtigste årsag skal findes i, at arkitektur påvirker mennesker.
- Hvis du bevæger dig i slum, så kommer det også til at indvirke på din tænkning og virkelighedsopfattelse. Jeg tror rent ud sagt, at vi bliver dummere mennesker af at gå rundt i omgivelser, der er meget grimme. Hvis hele byen var fyldt med bygninger, der er lige så skamforvaltet som “Lille Amalienborg”, så ville der jo ikke være ret mange, der synes, at det ville være fedt at bo i København, siger Anne Sophia Hermansen.
Hvorfor gør Tyrkiet ikke noget?
Annesofie Becker, der er medlem i Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, som ”arbejder for at bevare og øge hovedstadens skønhed samt forbedre dens miljø”, er helt på linje med Anne Sophia Hermansen.
- Det er en skandale, at en så vigtig og prominent bygning har fået lov til at stå tom i så mange år. Bygningen er så imposant i sig selv, at der er al mulig grund til at bevare den. Jeg undrer mig virkelig over, at den tyrkiske stat ikke gør noget ved bygningen, for man vil vel normalt sætte en bolig af den kaliber i stand, siger Annesofie Becker til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen forsætter efter billedet)
Foto: Anne Sophia Hermansen
Anne Sophia Hermansen mener også, at den tyrkiske stat har et stort ansvar i det forfald, som bygningen gennemgår.
Nu er det jo den tyrkiske stat, der ejer bygningen. Er det ikke fair nok, at de må gøre med bygningen, som de lyster?
- Nej, det er det ikke. Det kan godt være, at de har ret til bygningen, fordi de ejer den. Men bygningen er en del af et offentligt rum, og man har nogle forpligtelser, når man indgår i et fællesskab. Derfor er vi nødt til at have nogle paragrafer, hvor det er et krav, når man opkøber boliger med en herlighedsværdi, så har man også en forpligtelse til at vedligeholde den, siger Anne Sophia Hermansen.
Begrænset lovgivning
Som lovgivningen er i dag, er det svært for både stat og kommune at gøre noget, når en bevaringsværdig bygning forfalder.
Slot- og Kulturstyrelsen har først bemyndigelse til at gribe ind i sager, når en ejendom er klassificeret som fredet, hvorfor det i udgangspunktet er op til kommunerne at tage sig af sager, hvor ejendomme ”blot” er klassificeret som bevaringsværdige.
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning udtaler i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol, at kommunen ikke har det store handlerum i denne type af sager.
- Forvaltningen har som bygningsmyndighed generelt begrænset mulighed for at forhindre forfald af tomme bygninger. Kun hvis der, som følge af mangler ved ejendommen, kan opstå fare for personer, der for eksempel passerer ejendommen eller går ind i ejendommen, kan bygningsmyndigheden imidlertid påtale forholdet i medfør af byggeloven, lyder det i svaret.
Hvornår er en bygning bevaringsværdig?
Bevaringsværdier er en måde at skelne mellem i hvilken grad bygninger - der karakteriseres som bevaringsværdige - er bevaringsværdige.
Vurderingen sker i de enkelte kommuner – og enkelte gang ved Slots- og Kulturstyrelsen - og her benyttes den såkaldte SAVE-metode som oftest.
SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" – altså kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet.
Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold:
Arkitektonisk værdi
Kulturhistorisk værdi
Miljømæssig værdi
Originalitet
Tilstand
Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen.
Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.
Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede.
Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.
Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.
Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed.
Når der senere sker ændringer med bygningen, kan karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering.
Bevaringsværdien siger naturligvis ikke noget om husets brugsværdi.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
Teknik- og Miljøforvaltningen skriver også, at kommunen var været til stede ved ejendommen flere gange for at besigtige den. Det seneste besøg i begyndelsen af sommeren gav dog ikke anledning til en påtale, da der ikke er farlige mangler på ejendommen.
- På besigtigelsen blev det konstateret, at alle døre var aflåste, og alle vinduer var lukkede/overdækkede med træplader. Det var derfor ikke muligt at komme ind i bygningen. Det er derfor bygningsmyndighedens vurdering, at ejendommen ikke er til fare for personer, og at byggelovens §18 derfor ikke kan anvendes.
Forfald sker flere steder
Det er ikke første gang, at Københavns Kommune står med en sag om en bevaringsværdig bygning som forfalder
I maj besluttede Teknik- og Miljøudvalget, at et bevaringsværdigt københavnsk bindingsværkshus fra 1777 skulle nedrives i Bredgade bag Designmuseet grundet mislighold. Det var klassificeret med en middelhøj bevaringsværdighed.
TV 2 Kosmopol har forsøgt at få teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod (EL), i tale for at høre, om borgmesteren ønsker flere værktøjer i denne slags sager. Hun har dog ikke mulighed for at stille op til interview inden artiklens udgivelse.
Line Barfod udtalte dog i forbindelse med sagen om bindingsværkshuset i Bredgade til Byrummonitor, at ”det er virkelig problematisk, at vi som kommune ikke har bedre redskaber til at forlange, at ejere passer ordentligt på vores kulturarv”.
Ambassaden er ikke vendt tilbage
TV 2 Kosmopol har også forsøgt at få den tyrkiske ambassade til at forholde sig til den kritik, der rejses af dem og for at få dem til at klargøre hvad planerne med ”Lille Amalienborg” er.
De er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Politiken spurgte dog i februar 2021 ind til planerne med villaen, og her lød det fra den tyrkiske ambassade, at ”en så gammel bygning kræver naturligvis et omfattende renovationsarbejde, som forhåbentligt kan begynde i de kommende måneder."