I Danmarks single-mekka bliver fremmede nødt til at flytte sammen for at få tag over hovedet
Der er nu flere singlehusstande end familiehusstande i hovedstaden, og det skaber problemer på boligmarkedet.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
I København er kernefamilien for længst blevet udkonkurreret.
Over halvdelen af alle husstandene i kommunen består i dag af en enkelt voksen, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Samtidig er antallet af singler, der bliver nødt til at flytte sammen for at få råd til en bolig, steget markant.
Det skaber udfordringer på det københavnske boligmarked, hvis udvalg slet ikke stemmer overens med efterspørgslen, mener flere eksperter.
- Det er næsten lukket land at komme på boligmarkedet i København, hvis man er single, siger Thomas Hovgaard, presseansvarlig hos ejendomsmæglerkæden Estate.
Hvor mange singler er der i København?
Der er 166.004 singlehusstande i Københavns Kommune, viser Danmarks Statistiks tal fra 2024. Antallet har været støt stigende siden 2016.
Singlehusstande dækker i denne sammenhæng over husstande med én voksen med eller uden børn.
Der er i alt 326.521 husstande i Københavns Kommune.
Desuden er antallet af singlefamilier - altså personer med eller uden børn - steget markant i løbet af de seneste 20 år. I 2024 er der ifølge Danmarks Statistik 255.005 singlefamilier i Danmark.
At antallet af singlefamilier er så meget større end antallet af singlehusstande indikerer, at mange singler bor under samme tag.
Singler, der gerne vil købe en bolig i København, bliver mødt af to udfordringer, fortæller han:
Den første udfordring er, at der ikke er nok små boliger, da man siden 2005 har haft regler for, hvor mange kvadratmeter en bolig minimum skal have, når man bygger nyt i København.
Den anden udfordring er, at priserne på selv mindre lejligheder i København er tårnhøje.
- En toværelses lejlighed på 50 kvadratmeter på Vesterbro koster 3,5 millioner kroner. Du må låne cirka fire gange din husstandsindkomst, og det betyder, at selv en gymnasielærer, der måske tjener 45.000 kroner om måneden, ikke engang kan købe den, siger Thomas Hovgaard:
- Og det har jo åbenlyst den konsekvens, at det giver en skævvridning. Så bliver København en kaffe latte-ghetto med dyre caféer og lækre tøjforretninger for dem, der har råd. Lidt ligesom i New York, hvor dem, der ikke har råd til at bo der, må flytte ud til New Jersey.
Kommunen ville have færre borgere på overførselsindkomst
I 2005 besluttede Københavns Kommune, at alt nybyggeri skulle være mindst 95 kvadratmeter i gennemsnit, og at hver enkelt bolig skulle være mindst 75 kvadratmeter.
Ifølge CEPOS var reglen et forsøg på at "bryde den onde spiral", hvor "kommunen over en lang årrække har fået en befolkningssammensætning med en høj andel beboere på overførselsindkomster".
Reglen er blevet reguleret af nogle omgange siden 2005, og i den seneste kommuneplan fra 2019 står der, at det nu er 50 procent af et nybyggeri, der skal bestå af boliger på mindst 95 kvadratmeter i gennemsnit, mens den anden halvdel kan have den
Tvungen kollektiv
Det er ikke kun hovedstadens unge studerende, der gemmer sig bag statistikken over de mange singlehusstande, fortæller Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter.
Det er i høj grad også voksne mennesker midt i livet.
- Det er på mange måder et udtryk for et moderne samfund, siger Curt Liliegreen.
- Når man bliver gift, bliver man ikke nødvendigvis ved med at være gift til den dag, man dør. Og efter skilsmissen flytter man ikke nødvendigvis sammen med sin nye kæreste, men forbliver i hver sin bolig og nyder den frihed, det trods alt giver.
Men det er langt fra alle, der har råd til et cola-forhold (couples living apart, red.) i København. Og det kan ses i statistikkerne, fortæller Curt Liliegreen, der især har lagt mærke til udviklingen af singler, der bor under samme tag i hovedstaden.
- Mange singler bliver nødt til at flytte sammen med andre singler, som de ikke har en relation til, for at få råd til at bo i København, siger han.
- Det er nok lidt lettere for de unge at flytte sammen. Hvis du er midaldrende, så er du ikke længere så tolerant, så har du fået dine særheder og har måske krav på noget mere privatliv, og så er det ikke så sjovt at skulle bo sammen, funderer Curt Liliegreen.
Drop de prisvindende kollegier
Spørger man Thomas Hovgaard, bør boligmanglen løses ved at bygge billige studieboliger til de unge, så deres forældre holder op med at købe lejligheder til dem, og de lejligheder dermed kan gå til singlerne.
- Måske kunne vi godt sænke det arkitektoniske ambitionsniveau og få fyret nogle flere billige boliger op til de unge mennesker, som ikke behøver være super tjekket og vinde en eller anden pris, siger han.
Vi skal finde ud af, hvordan vi skal indrette byen, så den passer til de nye måder, folk ønsker at leve på
Curt Liliegreen vurderer, at det særligt er boliger til de midaldrende singler, der mangler på det københavnske boligmarked: Nogle toværelses lejligheder, der er større end 50 kvadratmeter.
- De midaldrende singler falder mellem to stole: De er for gamle til kollegieværelser og for unge til seniorboliger, siger han.
Bofælleskaber er løsningen
Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, kender udmærket til singletilvæksten i København.
Hun ser udviklingen som et udtryk for, at vi som samfund har forandret os meget de senere år: Kernefamilien er ikke nødvendigvis udgangspunktet længere, i dag kan tilværelsen se ud på mange måder.
- Vi skal finde ud af, hvordan vi skal indrette byen, så den passer til de nye måder, folk ønsker at leve på, siger hun.
Hun har især fokus på, hvordan man som single i byen sørger for stadig at være en del af fællesskaber, så ens sociale liv ikke føles amputeret, fordi man ikke har en traditionel familieform.
Og her kommer bofællesskaber ind i billedet.
- Vi skal jo sikre, at der er tilstrækkeligt med boliger, der er til at betale. Men også, at vi får mange flere bofællesskaber, hvor man måske har lidt mindre plads til sig selv privat, men samtidig har mulighed for at deltage i fællesskab med andre, siger Line Barfod til TV 2 Kosmopol.
Op til statsministeren
Der findes nogle bofællesskaber i København, men hovedstaden halter langt efter mange andre danske kommuner, mener borgmesteren.
- Det er noget, jeg stadigvæk bokser med. Jeg ville gerne have haft, at der var sat penge af til, at det var noget, vi prioriterede at få etableret. Men det er ikke lykkedes mig at få et flertal for det, siger Line Barfod.
Mener du, at I har været hurtige nok til at få etableret singlevenlige boliger i København?
- I København mangler vi boliger til alle typer. Vi mangler også i den grad familieboliger, der er til at betale. Til gengæld har vi alt for mange af de her megadyre private udlejningsboliger, siger Line Barfod.
- Derfor er udfordringen, hvordan vi kan arbejde på at få flere bofællesskaber, hvor der både kan være singleboliger, men måske også familieboliger. Det er noget, som vi drøfter med de almene boligorganisationer, og så undersøger vi, om vi kan bruge nogle af de få grunde, som kommunen ejer, til det.
Men er der nogen konkrete planer for flere billige boliger i den nærmeste fremtid?
- Lige nu bliver der stort set ikke bygget nogen almene boliger, fordi priserne er så høje på byggemarkedet, siger Line Barfod.
- Nu prøver vi at få den nye boligminister (Sophie Hæstorp Andersen (S), red.), der jo i den grad kender til problemerne fra sin tid som overborgmester i København, til at komme igennem med en midlertidig ordning. Det må vi jo se, om hun får lov til af statsministeren, siger Line Barfod til TV 2 Kosmopol.
