København skifter gear: Snart kan det være slut med benzin- og dieselbiler i byen
Alle kommuner må have én zone, der er fri for fossilbiler. Men det er slet ikke nok, mener Københavns Borgerrepræsentation, der nu vil have flere fossilbiler ud af byen.
Langt flere områder i Københavns Kommune skal være fri for biler, der kører på benzin og diesel.
Sådan lyder det fra Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus, der den 14. marts vedtog at arbejde på at få flere såkaldte nulemissionszoner i kommunen.
Det vil sige områder, hvor diesel og benzin-køretøjer ikke må køre.
Det var Radikale Venstre, der stillede forslaget, og Katrine Kildgaard, der er teknik- og miljøordfører for Radikale Venstre på Københavns Rådhus, er glad for, at Borgerrepræsentationen bakker op om forslaget.
- Jeg synes, det er enormt positivt, at der er opbakning til at presse på for at få frihed til at implementere grøn omstilling, siger Katrine Kildgaard.
Én zone er ikke nok
Forslaget fra Radikale Venstre opstod efter, at regeringen den 9. februar gav mulighed for at lave én nulemissionszone i alle danske kommuner.
Og selvom aftalen dengang vakte begejstring på Københavns Rådhus, var der også flere af rådhusets politikere, der havde håbet på mere.
Én enkelt zone uden fossile køretøjer er ikke tilfredsstillende.
- Vi er dem, der kender København bedst, det gør regeringen ikke. Jeg bliver ret skuffet over, at vi skal pakkes ind i regler og krav. Vi har ambitiøse mål, siger Katrine Kildgaard.
Konservative, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stemte imod Radikale Venstres forslag, mens resten af Borgerrepræsentationen stemte for.
2030 kommer snigende
De ambitiøse mål, som Katrine Kildgaard referer til, er kommunens mål om at gøre København fri for fossilbiler i 2030.
Og Katrine Kildgaard mener, at kommunen bliver begrænset, hvis de ikke bliver sat fri af Christiansborg til at etablere flere zoner.
For trafik står for en markant procentdel af CO2 udledningen i Københavns Kommune.
- De her zoner er virkelig vigtige, hvis vi skal i mål med vores CO2 reduktioner. Transporten fylder rigtig meget, siger Katrine Kildgaard.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Delte meninger om, hvor zonerne skal ligge
Hvis man spørger Radikale Venstre, hvor nulemissionszoner skal etableres, er der et par områder, der ville være oplagte.
Middelalderbyen bliver nævnt som det første. Det vil sige den ældste del af indre København, der blandt andet inkluderer Kongens Nytorv, Holmens Kanal og Slotsholmen.
Københavns Kommune har længe arbejdet for at få en nulemissionszone i det område, og allerede i 2020 indgik kommunen sammen med flere ministerier en samarbejdsaftale, der skulle undersøge den mulighed.
Dengang blev konklusionen, at der ikke var lovhjemmel.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
På trods af, at lovhjemmelen findes nu, fortalte teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) og børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) i februar til TV 2 Kosmopol, at Middelalderbyen ikke længere havde samme interesse for dem.
- Vi må se, hvor det giver mening, men det gør det ikke i Middelalderbyen længere. Vi har brugt rigtig mange penge på at fjerne en masse gadeparkeringspladser i området, og derfor er meget trafik ledt væk derfra, sagde Line Barfod, der blev bakket op af børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K):
- Det giver ikke mening bare at tage sådan et lille hjørne, for hvis vi skal have en fossilfri by, så skal vi have det over hele København.
Overborgmester Sophie Hæstorp (S) ser dog stadig Middelalderbyen som et godt bud.
Radikale Venstre foreslår også nulemissionszoner ved nye byudviklingsområder og områder med mange institutioner og skoler.
Det er politikerne på Christiansborg, der kan give kommunen mulighed for at udvide antallet af nulemissionszoner.
Nu er forslaget rykket videre til teknik- og miljøforvaltningen, og forhåbningen er for politikerne på rådhuset i København er, at det i sidste ende bliver muligt for Københavns Kommune at få dispensation, til at oprette flere områder hvor benzin- og dieselbiler ikke er velkomne.
