Sabina hadede sin krop: Tykfællesskaber har hjulpet hende med at acceptere sine deller
Efter mere end 20 års kamp har Sabina Hult fra Vanløse endeligt accepteret sin krop, som den er. Tykfælleskaber har hjulpet hende til at sætte den fri.
Sabina Hults krop har fyldt rigtig meget det meste af hendes liv, og det er ikke kun i fysisk forstand.
Hvad, der startede som velmenende råd fra sundhedsplejersken, endte med mere end 20 år med utalige slankekure og en stærk overbevisning om, at hvis bare hun kunne gøre sin krop mindre, så ville hun passe bedre ind i verden.
Hver gang jeg steg op på en vægt, så fik jeg faktisk selvmordstanker
Ønsket om et vægttab har sågar fyldt så meget, at hun har glemt flere gode minder fra sin gymnasietid, fordi hun dengang var så optaget af, hvordan hun tog sig ud, og hvordan andre så på hende, mener hun selv.
Hver gang hun gik i krig med en slankekur, oplevede hun dog at tage det hele på igen og mere til.
Til sidst var hadet til hendes krop så altoverskyggende, at Sabina Hult i 2017 stod med selvmordstanker, hver gang hun trådte op på en vægt.
Lige der besluttede hun, at nu var det tid til at prøve noget helt andet.
Det eneste andet alternativ hun så, var at starte på, hvad der syntes som en umulig rejse.
Nemlig at acceptere sin krop, som den var!
Nu havde hun været på sit livs sidste slankekur.
Jeg er okay med den krop, jeg har, og jeg synes, den har lige så meget ret til at være her som alle mulige andre kroppe.
Som Sabina hult ganske rigtigt havde forudset, blev rejsen til selvaccept ikke nem.
De første år på rejsen fandt hun sig selv i et limbo af at have sagt farvel til slankekurene, mens hun stadig levede i et samfund, der i hendes optik diskriminerede mod hendes tykhed.
Selv nævner hun eksempler som caféstole med armlæn, biografsæder, flysæder, udfordringen med at finde tøj i normale butikker og et sundhedssystem, der ofte "behandler" tykheden, frem for at kigge på de konkrete symptomer, som man ville ved en person med en normativ krop.
Hun beskriver sig selv som en såkaldt "Small Fat", hvilket vil sige, at hun godt er bevidst om, at hun ikke er så hårdt ramt som andre tykke i vores samfund.
Alligevel har følelsen af, at der bliver set skævt til hende, stadig overbevist hende om, at det måtte være hendes krop, der var problemet.
I dag er Sabina Hult på den anden side, som hun selv forklarer det, og har fundet en helt ny accept af sin krop.
- Jeg er okay med den krop, jeg har, og jeg synes, den har lige så meget ret til at være her, som alle mulige andre kroppe har, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Mikro tykaktivistiske initiativer
Sabina Hult er i dag det, hun selv kalder for mikro tykaktivist.
Inspireret af nogle af de større tykaktivister, er hun nemlig begyndt på sine egne aktivistiske initiativer:
Kropsanarki, beskriver Sabina Hult som et kunstprojekt udsprunget af hendes personlige kropsfrigørelsesproces. Her laver hun blandt andet aftegninger af sin egen krop, som også har hjulpet hende til et nyt syn på hendes egen krop.
Du kan følge Kropsanarki-projektet på Instagram her.
Derudover tegner Sabina også flittigt under navnet SheDevel Designs.
Her har en del af hendes designs også til formål at provokere lidt, forklarer hun til TV 2 Kosmopol:
Tykfælleskaber hjalp til selvaccept
Det, der for alvor blev et vendepunkt for Sabina Hult, var, da hun som en del af sin nye vej i livet meldte sig ind i flere tykfællesskaber.
Noget hun havde afholdt sig fra tidligere i frygt for i endnu højere grad at blive set som en tyk person.
Det gør mig rigtig ked af det og også vred, at så mange mennesker skal have det så dårligt med deres krop.
Det er en følelse, hun ved, at flere tykke personer kæmper med, og derfor kan det faktisk også føles utrolig ensomt at leve med en tyk krop, forklarer hun.
Hvad vil du sige til den tykke person, som sidder derude og ikke nået dertil, hvor du er nu?
- Jeg bliver næsten helt ked af det, bare du spørger mig. Det gør mig rigtig ked af det og også vred, at så mange mennesker skal have det så dårligt med deres krop, svarer Sabina Hult.
(Artiklen forsætter efter billedet ...)
Tykheden bliver irrelevant, når man kun er sammen med andre tykke mennesker, som alle sammen forstår, hvad det vil sige at leve i en tyk krop.
Foto: TV Midtvest
Et af de tykfælleskaber, der har ændret allermest for Sabinas selvopfattelse, er tykhøjskolen i Midtjylland, som hun deltog på for første gang i sommeren 2022.
En uge i selskab med udelukkende tykke mennesker, betød at hendes tykhed pludselig var fuldstændig ligegyldig, på en måde som hun ikke havde oplevet før.
- Tykheden bliver irrelevant, når man kun er sammen med andre tykke mennesker, som alle sammen forstår, hvad det vil sige at leve i en tyk krop, siger hun.
Højdepunktet på sidste års højskole ophold var for Sabina Hult "Dans dig sexet"-workshoppen.
Her så Sabina for første i gang i sit liv sin krop som noget, der kunne anses som sexet og attraktivt.
Det var til selvsamme workshop, at vores vestjyske kollegaer på TV Midtvest mødte Sabina Hult i 2023.
Hun havde klippet sine shorts ekstra korte til lejligheden. Og hun viste stolt sine bedste og mest sexede dansetrin frem, sammen med resten af danseholdet.
Noget hun aldrig ville havde gjort for bare få år tilbage.
(Artiklen forsætter efter videoen ...)
Blandt deltagerne til danse-workshoppen var også Regina Sirene Fjendbo, som er stifter af den to år gamle tykhøjskole.
Hun er fuldtids tykaktivist og har set tykhøjskolen som et tiltrængt og vigtigt initiativ.
- Tykhøjskolen handler om at få en pause fra omverdens yderblik på en. Der er rigtig mange tykke mennesker, som oplever at begrænse sig selv i deres livsudfoldelser, fordi andre mennesker har en holdning til dem på grund af deres kropsstørrelse, siger hun til TV Midtvest.
Hun fortsætter:
- Tanken med tykhøjskolen er, at man kan komme et sted hen, hvor vi har fjernet den her ydre dom over én på grund af sin tykke krop, hvor man kan få lov til at gøre alle de ting, som ikke tykke mennesker tager for givet i deres almindelige liv.
Sabina Hult er enig, og det er også hendes absolutte råd, til dem der sidder derude og muligvis stadig kæmper med at være tyk:
- Jeg vil anbefale, at man finder nogle af de her tyk-fællesskaber. Finder os andre, som er kommet ud på den anden side, og som kan støtte én i den proces. Og som forhåbentlig, når man har sagt det nok gange, kan lære dem, at det er ikke dem, der er noget galt med, siger hun
Selvkærlighed vil aldrig være nok i sig selv
Selvom Sabina er stolt af, hvor hun selv er nået til i dag, så er det vigtigt for hende at pointere, at hun ikke mener, at det skal være det enkelte menneske, der må arbejde på at elske sig selv.
Det bør nemlig slet ikke være så svært at være tyk.
Det er samfundet, der skal blive bedre til at omfavne alle kropsstørrelser. Individet skal ikke pålægges at løse et strukturelt tykfobisk problem, forklarer hun.
Men hun tror på, at tykfællesskaberne kan gøre meget, og kan hjælpe mange tykke til et gladere liv.
Selv indrømmer hun da også, at hun ikke nødvendigvis elsker hver eneste lille flig af sin krop i dag.
Hvilket jo egentligt nok gælder de fleste personer - tykke eller ej.
Men hun er lykkeligvis et helt andet sted, end hun var for fem år siden.
Hun beskriver det således:
- Helt overordnet, så er der meget kort i mit hoved i dag, fra tanken: “Det kunne da også være rart ikke at have den her mavedelle!” til “Det er bare sådan, det er!"
- "Den har jeg!"
- "Den er min!"
- "Og det er okay, den er her!"
Du kan møde Sabina Hult i videoen øverst i artiklen. Vi møder hende kort efter, hun er landet hjemme i Vanløse efter uge på tykhøjskole i det midtjyske.
