Børn, der forsøger at stoppe et "dolol"-misbrug, må lide unødvendigt voldsomme smerter

Tendensen med at unge mennesker ned til 14-års alderen tager illegale opioid-piller, øger presset på de kommunale misbrugscentre.

TV 2 Kosmopol sætter denne uge fokus på den farlige trend, der i mange tilfælde helt går under myndighedernes radar.

Som følge af tendensen oplever man nemlig at skulle afhjælpe mindreårige ud af medicinafhængighed. En opgave som man mange steder ikke er rustet til at løse, da medicinafvænning ofte kræver en læge.

Kommunerne, som egentlig har ansvaret for at hjælpe folk ud af afhængighed, har mange steder nemlig ikke læger tilknyttet deres misbrugstilbud til unge.

Det bekræfter flere eksperter, som TV 2 Kosmopol har talt med. Det gælder blandt andet misbrugskonsulent Torben Vangsted, der ser det som en stor udfordring.

- Nedtrapningen på de her præparater handler om, at man over tid giver den unge mindre og mindre af det aktive stof, så abstinenssymptomerne bliver gradvist mindre farlige, siger han. 

Et afvænningsforløb for unge under 18 år, hvor man gradvist nedtrappes fra sit stofindtag, kræver en koordineret socialfaglig og en lægefaglig indsats.

Det skyldes, at pillerne skaber en stærk afhængighed, og at brugeren som følge heraf kan opleve voldsomme abstinenser ved ikke at få sit stof.

Og det er særligt den lægefaglige del, som man mangler i kommunerne.

Det kræver nemlig en læge, som kan vurdere den unges misbrug og efterfølgende udskrive og følge behandlingen med en gradvis nedtrapning af opioider.

Manglende lægehjælp kan presse børn og unge tilbage i misbrug

Speciallæge Dorte Nordholm fra det private misbrugscenter Alfa Fredensborg beskriver symptomerne ved opioid-abstinenser: 

- Man psykisk bliver trist, man bliver depressiv, man kan få kulderystelser og diarré. Og smerter som kan være helt ind til knoglerne ubehagelige.

Det er disse konsekvenser, der gør det svært for de unge at stoppe igen, hvis de først er blevet afhængige af opioid-piller.

Manglen på læger sætter medarbejderne på kommunernes unge-misbrugscentre i en desperat situation. Derfor er det ikke ualmindeligt, at de kontakter de opioid-afhængige unges egen læge for at få medicinsk støtte til en nedtrapning.

Det er dog ifølge næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Anne Christina Kjerulff, ikke en opgave, som de alment praktiserende læger skal tage sig af.

- Dét, at unge under 18 år tager det her medicin, er så speciel en opgave, at det ikke skal ligge i almen praksis. Vi har ikke erfaring med det – så vi kan ikke begynde også lave en udtrapning.

Men DSAM anerkender unge-misbrugscentrenes problem.

- Man kan se, at de unge falder mellem to stole, fordi at der ikke er nogen til at tage sig af den fysiske afvænning (nedtrapning, red.) i virkeligheden. Det er noget, vi skal gøre noget ved. For det kunne være noget, vi kommer til at se mere af i fremtiden, siger Anne Christina Kjerulff.

Hvis de opioid-afhængige unge ikke får nedtrapningshjælp, så er det ifølge speciallæge Dorte Nordholm meget svært for dem, ikke at falde tilbage i deres misbrug som følge af abstinenserne.

- Hvis man har det rigtig skidt og ved, hvordan man får det godt igen, nemlig bare ved at tage den næste pille, så er det utrolig svært at stå alene. Hvis man for eksempel skal afruses fra alkoholafhængighed, så er det jo en kort periode på et par uger, hvor man har det rigtig skidt. Især i starten og så aftager det. Inden for et par uger har man det faktisk bedre. Men med opioider har man det hele tiden skidt i væsentligt længere tid, siger Dorte Nordholm.

Nødvendig opprioritering

I Sverige har man haft en voldsom udvikling i brug af opioider blandt unge.

Professor i psykiatri ved Lunds Universitet, Anders Håkansson, advarer om, at det er sværere at fastholde unge mennesker i en misbrugsbehandling for opioid-piller med Tramadol (det aktive stof i flere opioid-piller, red.) end med andre rusmidler.

- Hos unge er det sværere at klare behandlingen mod netop Tramadol end behandling mod andre substanser. Og der er betydeligt flere patienter, som falder ud af Tramadol-behandling. Det viser, at det her er en substans, som både kræver, at man er social og psykologisk i sin behandling, men også ganske medicinsk.

Han håber nu, at Danmark kan bruge nogle af de tragiske erfaringer, man har gjort sig på den anden side af sundet.

- Det er afgørende, at man griber ind tidligt og opsøgende overfor de unge med en social og medicinsk tilgang, siger Anders Håkansson.

Og det er en udfordring, som han opfordrer Danmark til at fokusere på. Men hvis det skal ske, skal der handles hurtigt, mener lektor Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

- Der er en klar risiko for, at vi i Danmark kommer til at mærke, at der sker en stigning i brugen af piller blandt unge. Vi kan godt blive i stand til at gøre noget ved det. Men det vil koste mange penge, og vi er ikke på forkant nu.

Speciallæge Dorte Nordholm er enig i, at man kommunalt i Danmark ikke er på forkant i forhold til at imødegå tendensen med børn og unge, der bliver afhængige af opioid-piller.

- Det er jo det politikerne ikke kan lide at høre, men det kommer til at koste penge at opgradere rusmiddelenhederne. Ellers står den socialfaglige indsats jo alene uden læger. Og det er ikke det, der er kriterierne for en god behandling.

Det kræver en opprioritering af området. Og jeg vil vove den påstand, at det kan betale sig på længere sigt.

Tidligere på ugen fortalte TV 2 Kosmopol historien om 17-årige Freja, der kæmpede sig igennem abstinenserne, da hun trappede ud af pillerne. Se eller gense hendes historie herunder.