En dame træder ind i butikken for at købe sukater. Det har hun gjort siden 1945
Købmandsgården er både et museum og en butik, og man kan købe alt fra spegesild til sukater og sikelbørster.
Der lugter af kaffe og tjære, når man træder ind ad døren. Oplev er taget til Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde, hvor tiden har stået stille siden 1920’erne.
I loftet hænger kludesko, der er lavet af gamle cykeldæk og stofrester, og på disken står et farverigt udvalg af historisk korrekt slik.
- Vi prøver på at have et sortiment, der svarer til, hvad man kunne få i lige præcis den her butik for sådan cirka 100 år siden, siger Jacob Caspersen, der er museumsinspektør i Lützhøfts Købmandsgård.
Foto: Kristian Grøndahl / ROMU
Som for 100 år siden
Den gamle Købmandsgård er en del af museumsorganisationen ROMU i Roskilde, og her er næsten alt, hvad man kan få øje på, til salg.
På nær det utroligt grove toiletpapir. Det er kun til udstilling, men det gør heller ikke noget, for det knitrer som pergament, når man rører ved det.
- Vi prøver på at være den her lille tidslomme, hvor man ikke bare kan se tingene, som de var dengang, men faktisk også interagere med dem. Så det er lige så vigtigt, at vi har duften af tjære og kaffe, som det er, at vi har de rigtige historier på plads, fortæller Jacob Caspersen.
Den sidste købmandsgård
Købmandsbutikken har ligget i Ringstedgade siden 1892, og der har været købmand helt indtil 1979, hvor museet overtog stedet, som er det sidste af sin slags i Roskilde.
- Det er den eneste købmandsgård, der er bevaret i sin helhed. Langt de fleste er blevet bygget om til betonbyggerier eller parkeringspladser. Men her er alting tilbage.
Både butikken, de gamle kornmagasiner, og den gamle gårdsplads, siger Jacob Caspersen.
Både kasseapparatet og kaffemøllen virker stadig. Hvis man køber slik, bliver det vejet af på den store balancevægt, og Jacob Caspersen vrider et kræmmerhus af papir.
Mens Oplev kigger på en sikelbørste (cykelbørste, red.), kommer en dame ind for at købe sukater (kandiseret citrusskal, der ligner gummi og smager af sæbe, red.)
Hun er kommet i butikken siden 1945, og hun køber sukater i løsvægt, for dem, hun kan få i supermarkedet, er alt for små, forklarer hun.
Foto: Kristian Grøndahl / ROMU
Spegesild i lage og kærnemælk
Man kan ikke se, at det er et museum, hvis man ikke ved det. Der er ingen små skilte, der forklarer noget om stedet eller tingene. Men der er Jacob Caspersen.
Han ved det meste, og museet fungerer på den måde, at man må bevæge sig om bag disken, man må røre ved tingene, og man kan spørge om alt.
Da Jacob Caspersen lægger en vaskeægte spegesild op på disken, vil Oplevs udsendte reporter og fotograf gerne vide, hvem der køber spegesild i 2024.
-Det er der utrolig mange mennesker, der gør - nok mest op i den ældre generation, dem der kan huske, hvordan de rigtige smagte. De fleste bløder den op i vand, og der er nogle, der lægger den i kærnemælk de sidste 20 minutter for at gøre den ekstra mør, siger han.
Spegesild, som har ligget i saltlage, var en utrolig almindelig spise for omkring 100 år siden, og den kunne holde sig i lang tid, fordi den var saltet. Det var en god måde at få proteiner på, og det var billigt.
En spegesild koster 40 kroner. Det bliver et nej tak.
Spørg Os
Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her +_
Oplev køber i stedet 100 gram historisk korrekte pebermyntepastiller til 25 kroner.
- Vi plejer at sige: Det eneste moderne er priserne, siger Jacob Caspersen.