Spørg Os: Hvorfor koger vi klejner, når vi frituresteger al anden mad?

Klejnen er en af vores ældste julesmåkager. Den lille - kleine - sirligt vredne kage var populær allerede i 1700 tallet, og den er stadig en fast del af vores juletraditioner.

Hvis man ikke er gået over til at airfrye sine hjemmelavede klejner - jo, der findes opskrifter på det - sænker man dem ned i varm palmin eller fritureolie, indtil de er passende brune og sprøde.

Kim Nielsen fra Frederiksberg undrer sig over, at vi har et særligt ord for det, når det er klejner, vi lader syde i varmt fedtstof, så han har han skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:

- Hvorfor hedder det "at koge klejner" når det hedder at "friturestege fiskefileter", og det er den samme proces der udføres?, spørger han.

Det undersøger vi he

Søde sager som æbleskiver, klejner og pandekager var populære dengang, man kun havde et ildsted i køkkenet, fordi de kunne laves i ens egne gryder og pander.

Dengang skelnede man ikke mellem at koge i vand og stege i fedt, som vi gør i dag.

- Historisk set koger vi klejner, fordi vi kogte alting over det åbne ildsted, inden vi i løbet af1800-tallet fik støbejernskomfurerne med mindre ovne ind i hjemmene, siger Anja Jørgensen, der er museumsinspektør på Frilandsmuseet, til TV 2 Kosmopol.

Man kogte typisk klejner i svinefedt, for det var det eneste, man havde at koge i ud over vand. Smør var alt for kostbart, siger Anja Jørgensen.

Netop på den her tid af året fik husholdningerne friske forsyninger af svinefedtet, som museumsinspektøren kalder både 'velegnet og smagfuldt' at stege i.

- I 1700 og 1800 tallet slagtede man en gris til jul og udnyttede fedtet til at tilberede alt muligt i juleslagtemåneden, siger Anja Jørgensen.

Havde færre gastro ord

I 1700 og 1800 tallet boede langt hovedparten af danskerne på landet, og kontakten med udlandet var begrænset. Et ord som friture var ikke en del af det normale ordforråd.

- At friturestege er fransk, så det ville en dansk bondekone ikke bruge. Om det var vand, grød eller svinefedt, så kogte man det, siger Anja Jørgensen fra Frilandsmuseet.

I dag tænker vi typisk friturestegning som noget, vi sænker ned i hed olie.

- I dag koger de fleste klejner i palmin fra kokosolie. Så måske giver det mening i den dag i dag, at man 'koger' på de faste, fede ting og frituresteger i de vegetabilske olier, funderer Anja Jørgensen.

Kogekoner og kogekunst

Peter Juel Henrichsen er seniorforsker i Dansk Sprognævn, der værner om den danske retskrivning.

Han bekræfter, at kogning havde en bred betydning i gamle dage.

- At koge betød at sænke noget ned i varm væske. Det hed også en kogekone, når en kvinde kom og hjalp med at lave maden, og hun kunne meget mere end at koge

- Vi taler også om stor kogekunst, uden at det er relateret til selve det at koge, siger Peter Juel Henrichsen til TV 2 Kosmopol.

Først et dansk ord i 1950'erne

Peter Juel Henrichsen afsøger straks nogle af nævnets historiske kilder for at opklare, hvornår det blev normalt at fritere herhjemme og ikke bare koge alt.

Den første er 'Allers illustrerede konversationsleksikon' fra 1894, som fylder en hel hyldemeter.

- Det er et stort og grundigt værk om det, man talte om dengang. Begrebet 'frite' eller friture findes ikke, så redaktør Georg Lütken og hans hold har ikke på det tidspunkt skønnet det nødvendigt at forklare nogen, hvad det betyder, siger Peter Juel Henrichsen.

'Meyers Fremmedordbog' fra 1830 er den første store bog, der forklarer fremmede ord for danskerne. I udgaven for 1924 finder seniorforskeren faktisk ordet fritere.

- Her forklares det som: I en pande brunes smør eller olie, fortæller Peter Juel Henrichsen.

Da vi når til 1955, er ordet blevet dansk og kræver ikke længere en forklaring.

- Man har siden dengang kunnet tjekke i Retskrivningsordbogen hvordan man staver fritere, friture og deres afledede ord korrekt, men det viser ikke noget om, hvordan de blev optaget i vores almindelige ordforråd, erkender Peter Juel Henrichsen fra Dansk Sprognævn.

Den franske forbindelse

Jonatan Leer forsker i madkultur og er professor ved Örebro universitet i Sverige.

- Der var en stor bølge af fransk mad i 1950'erne og 1960'erne, der bredte sig i den bedre middelklasse, siger han til TV 2 Kosmopol.

Jonatan Leer er også medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi, som i år fejrer 60 års jubilæum.

- Akademiet blev stiftet i 1964 af en række ekstremt frankofile, passionerede amatørkokke som skuespillerne og kogebogs forfatterne John Price og Mogens Brandt, fortæller Jonatan Leer.

Og her ved vi med sikkerhed, at friturestegning var en af bølgens madlavningsteknikker.

- Mogens Brandt fortalte, at han havde en 'fritøse', hvor han friterede mad i svinefedt, ligesom han havde adskillige opskrifter i sine kogebøger med friturestegning, siger Jonatan Leer.

Før det havde det franske køkken og dets termer mest været for eliten.

Kær juletradition

Så når vi i dag stadig "koger" klejner, er det fordi den oprindelige sprogbrug hænger ved som en del af den traditionelle julehygge og minder os om både småkagens og vores egne historiske rødder.

Tak til Kim Nielsen for spørgsmålet!

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, vi undersøger næste gang.