Jesper spørger: Hvor er træerne på Ejler Billes Allé?
En allé er defineret som en vej med træer langs hele vejen på begge sider. Men hvordan kan det så være, at Ejler Billes Allé i Ørestad, hedder Allé, når der ikke er et eneste træ langs vejen?
De fleste af os forbinder ordet allé med en flot vej. Der er dog ét ufravigeligt krav, før en vej kan kaldes en allé: Der skal være træer på begge sider af vejen, langs hele vejen.
Derfor undrer Jesper Andersen sig over, at Ejler Billes Allé i Ørestad hedder Allé, når der ikke er et eneste træ langs vejen.
Hvor er træerne?
- Det har undret mig rigtig meget, at der ikke er plantet træer på Ejler Billes Allé i Ørestad, når en allé er en vej med træer i begge sider.
Sådan skriver Jesper Andersen til os, på vores Spørg Os side, og et flertal af jer har stemt spørgsmålet videre. Derfor dykker vi nu ned i mysteriet om de manglende træer.
Foto: TV2 Lorry
Den fine allé
Ordet allé stammer fra Frankrig, og blev brugt allerede i 1600-tallet, men det tog rigtigt fart under industrialiseringen i 1800-tallet, da man byggede og byggede, og hurtigt løb tør for vejnavne.
Følg med på Spørg Os siden
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens udvalgte spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
Kom ind på siden her
Det fortæller Line Sandst, der blandt andet forsker i vejnavne, og endda har skrevet en Ph.d. om fænomenet. Derfor har vi spurgt hende, hvad der er rimeligt at forbinde med ordet allé.
- Ordet har nogle associationer, der peger i en lidt finere retning end en vej. En vej er jo bare en form for vejforløb. Hvis man træder ind på en allé, hvor der ikke er træer, så bliver man skuffet, siger Line Sandst, der er adjunkt i dansk sprog på Aalborg Universtet.
Foto: TV2 Lorry
Det er ikke længere unormalt, at der ikke er en sammenhæng mellem vejnavne og virkeligheden, fortæller Linde Sandst. Det spor har vi trukket med os fra industrialiseringen.
Men generelt vil mennesker gerne have, at det ord, vi bruger, også er det, vi får, siger hun.
- Vi vil jo gerne se en relation mellem sprog og virkelighed. Det er også derfor, vi reagerer på at komme til en allé, hvor der ikke er træer. Vi forventer, at der er den forbindelse. Men ofte er den forbindelse kappet, netop fordi det skal gå så utroligt stærkt. Nu hvor man bygger over det hele, må man finde på nogle navne hen ad vejen. Så på en måde bliver forbindelsen mellem navn og betydning sekundær, siger Line Sandst.
Historien gentager sig
Det er faktisk ikke første gang, at København har haft en allé uden træer. Det skete også i 1970'erne, hvor træerne blev fældet langs Vigerslev Allé. Det ville forfatter Peter Olesen ikke finde sig i dengang.
- Så jeg skrev til den daværende stadsgartner og spurgte, hvorfor hedder Vigerslev Allé 'Allé', når den ikke har nogen træer? De var fældet, fordi man ville udvide vejen.
Stadsgartneren skrev tilbage til mig og spurgte: Hvor mange træer mangler der? Så skridtede jeg vejen af og skrev tilbage: 385 træer. Så skrev han til mig: Dem planter vi, inden året er omme. Der opdagede jeg i den grad, at det kan betale sig at blande sig, fortæller Peter Olesen.
Foto: TV2 Lorry
Her små 50 år senere står træerne der endnu. Peter Olesen har et godt råd til Jesper Andersen:
- Jeg synes, han skal prøve at skrive til den nuværende stadsgartner. Hvis det ikke hjælper, så kan det være, vi kan bruge min historie. Den er jo positiv, siger Peter Olesen.
Så let er det ikke længere
Det er vejnavnenævnet, der indstiller navneforslag til Københavns Teknik-og Miljøudvalg, som derefter tager beslutningerne om vejnavne i København. Vejnavnenævnet ligger under Teknik-og Miljøforvaltningen. Det var derfor også dem, vi tog fat i først, da vi begyndte den her undersøgelse i juni 2021.
De sendte os videre til By og Havn, der har udviklet Ørestad. By og Havn sendte os herefter tilbage til Københavns Teknik-og Miljøforvaltning. Og sådan gik det et par gange. Indtil alle blev enige om, at By og Havn har ansvaret på området.
Efter at vi har tjekket op på den her sag løbende gennem syv måneder, forklarer By og Havn os nu, at det faktisk aldrig har været meningen, at der skal plantes træer på Ejler Billes Allé i Ørestad.
Derfor er det endnu mere mystisk, hvordan man fandt på at kalde den for en allé. Svaret ser ud til at være gået tabt i de 20 år, der er gået, siden man planlagde den nye bydel Ørestad.
Hverken TV 2 Lorry eller By og Havn har kunne finde noget, der kan give et svar, i referater eller dagsordener, fra møderne i Vejnavnenævnet for 20 år siden.
Foto: TV2 Lorry
En lille løsning
Vores vedholdenhed har dog givet en slags pote, for nu kommer der omsider træer på Ejler Billes Allé. I hvert fald noget af alléen. I den ene side.
By og Havn fortæller os, at der er bevilget en beplantning af træer på cirka en kvart allé til vejen. Den kommer til at pryde den ene side af vejen ved et nyt byggeri mod fælleden, når det engang står færdigt.
Svaret ærgrer Jesper Andersen fra Ørestad:
- Det skal være træer, så det giver karakter af en allé, når vejen hedder Allé. Så der er jo stadig et stort stykke af vejen, der vil fremstå kedeligt, og som ikke vil være i overensstemmelse med vejnavnet, siger han til os.
Så selvom vi gjorde, hvad vi kunne, forbliver Ejler Billes Allé i Ørestad altså en vej.
Se historien på video her
Hvad undrer du dig over?
Har du et andet spørgsmål af bred interesse for hele Lorryland, så skriv det i boksen. Vi sætter løbende spørgsmål til afstemning og kaster os over dem, som flest ønsker svar på.