Kim undrer sig: Hvad mener Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre om dumping af slam i Køge Bugt?
Flere kystkommuner er gået sammen om at kritisere, at der dumpes slam i Køge Bugt. Men Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre har indtil nu været tavse.
Foto: Sebastian Holm/ TV 2 Lorry
Nu er de første kubikmeter slam smidt i Køge Bugt i forbindelse med etableringen af den kunstige ø Lynetteholm.
Det sker på trods af massiv modstand fra flere kystkommuner og de svenske myndigheder.
Det har fået Kim fra Brøndby Strand til at undre sig:
"Hvordan forholder Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre kommuner sig til dumpning af slam i Køgebugt?," skriver han til vores Spørg Os-redaktion, og uddyber:
"Vi hører kun Køge og andre kommuner ytre sig kritisk. Jeg finder det meget mærkværdigt, at så stor en potentiel miljøskandale ikke har alle Køge Bugt kommuners højeste prioritet."
Vi har undersøgt sagen!
Følg med på Spørg Os-siden
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens udvalgte spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
- Kom ind på siden her
To millioner kubikmeter
I forbindelse med etableringen af den kunstige ø Lynetteholm skal der graves cirka to millioner kubikmeter havbundsmateriale - såkaldt gytje - op fra Københavns Havn, sejles væk og dumpes i Køge Bugt.
Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommune har indgået en alliance, da de er bekymrede for, om gytjen er forurenet i en sådan grad, at det vil skade havmiljøet.
Hvor meget er to millioner kubikmeter gytje?
Det svarer til mere end 60.000 standard 20 fods containere fyldt til randen.
TV 2 Lorry kunne i december fortælle, at både svenske myndigheder og flere danske kommuner langs kysten ved Køge Bugt er kritiske overfor projektet.
By & Havn forsikrer
By & Havn forsikrer, at de har lavet et grundigt baggrundsmateriale, og at der ikke vil være skadelige virkninger ved projektet. Flere kommuner føler sig dog bekymrede over den miljømæssige påvirkning, som gytjen kan have for havmiljøet.
- Vi har haft en god og konstruktiv dialog med både de danske og svenske myndigheder, samt repræsentanter for kommunerne langs Køge Bugt. På den baggrund har vi drøftet, hvordan klapningen skal foregå, hvordan den skal overvåges og hvilke kriterier, der skal stilles for at sikre, at klapningen foregår i overensstemmelse med anlægsloven, siger Ingvar Sejr Hansen, der er udviklingsdirektør i By & Havn.
Efterlyser flere miljøundersøgelser
Borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen (K), mener, at der burde være foretaget flere undersøgelser, inden arbejdet gik i gang:
- Jeg er forundret, og fortørnet over den måde, bygherrerne håndterer projektet på, siger han.
Borgmesteren husker, hvor lang tid det tog at lave miljøundersøgelser, da Øresundbroen skulle etableres, og undrer sig over at dumpningen af slam er begyndt så hurtigt.
Henrik Rasmussen peger ikke på By & Havn som det sorte får:
- De har en anlægslov, som de med rette følger. Men regeringen og Københavns Kommune har presset på for et økonomisk projekt og ikke et klimavenligt projekt, siger han.
Borgmesteren er dog positivt stemt for at indgå i en alliance med de andre kystkommuner.
- Vi har kæmpet den samme kamp på hver vores side af regionsgrænsen. Men det er kun dejligt, at man også får syn på sagen længere væk fra København. Det er dog ærgerligt, at man skal helt derud, hvor det får konsekvenser, før der sker noget, siger han.
Foto: By & Havn
''Der må findes en bedre løsning''
Dumpingen møder også kritik i Hvidovre hos den nytiltrådte borgmester, Anders Wolf Andresen (SF):
- Grundlæggende synes jeg, at klapningen ikke er en god miljømæssig løsning. Jeg mener, man ikke skal dumpe slam på den måde, hvis der er noget i havbundmaterialet, der kan være skadeligt for havmiljøet, siger han.
- Det skal gøres miljømæssigt forsvarligt, og når projektet først skal stå færdigt i 2070, burde der være tid til at finde en bedre løsning.
Klapning
- Klapning er, når man graver havbund fra havne og sejlrender op, og dumper det på havet
- Navnet ”klapning” kommer af, at opgaven med at flytte og dumpe det opgravede materiale sker med et specialskib, der har klapper i bunden
- Dumpningen sker altid på en klapplads, som er godkendt af Miljøstyrelsen
Borgmesteren i Hvidovre oplever også bekymring blandt borgerne i kommunen.
Han mener ikke at være blevet inviteret ind i alliancen med Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommune, men indgår gerne i dialog med de parter, der er interesserede.
- Jeg kommer til at holde øje med udviklingen, og hvis jeg bliver inviteret til at indgå i en dialog med de andre kommuner, vil jeg gøre det, siger Anders Wolf Andresen.
Vil passe på stranden
I Brøndby er borgmester Kent Max Magelund (A) overrasket over at høre om alliancen mellem de fem kystkommuner, men vil også gerne være med i et samarbejde langs kysten.
By & Havns forsikringer om, at etableringen af Lynetteholm ikke vil skade havmiljøet, køber borgmesteren ikke.
- Jeg er meget kritisk overfor det, og jeg er ikke overbevist. Der skal virkelig være et bevis for at vores strand og miljø holder stik, siger han.
Lynetteholm er ikke borgermester Kent Max Magelunds eneste bekymring langs kysten. Naboen Hvidovre Kommune foruroliger også ved at planlægge et nyt, stort erhvervsområde kaldet Holmene på ni kunstige øer i vandet ud for Avedøvre Holme.
Området vil blive på 3,1 mio. kvadratmetre med plads til omkring 380 nye virksomheder. Ifølge planen skal Holmene at stå færdigt i 2045, men første spadestik forventes at blive taget i 2025.
Borgmesteren ser gerne en grundig undersøgelse af miljøkonsekvenserne med hensyn til både Lynetteholm og Holmene:
- Vi føler lidt, der er blevet sprunget over os. Men Københavns Kommune er storebror i de her sammenhænge, så det er ikke sikkert, at det får en betydning, hvad vi mener, siger Kent Max Magelund.
Borgmesteren fortæller, at Brøndby Kommune i de kommende måneder vil afholde møder om Lynetteholm.
Tak til Kim for spørgsmålet!
