Spørg Os: Hvor går vi hen, hvis vi bliver bombet?
Hvor går vi egentlig hen i Hovedstadsområdet, hvis der udbryder krig herhjemme? Det spørgsmål har flere undret sig over. Derfor har vi været nede i en ellers aflukket underjordisk bunker for at finde svaret.
I tiden efter 2. verdenskrig blev flere tusind bunkere i Danmark bygget med det formål, at man til hver en tid skulle kunne komme i dækning i tilfælde af krig.
De fleste har dog stået uberørt hen i en menneskealder, og man kan ikke lige komme ned i dem.
Men krigen i Ukraine raser stadig, og sammen med alle vores nabolande er vi begyndt at opruste, hvis krigens dystre kno kommer og banker på døren.
Det har fået mange af jer til at undre sig over, hvor vi egentlig skal gå hen, hvis hovedstadsområdet bliver angrebet?
En af dem er Majbrit Madsen fra Østerbro. Derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.
- Findes der offentlige beskyttelsesrum i hovedstadsområdet, som vi kan bruge? Jeg har hørt, at de eksterne rum enten er lukket eller bliver lejet ud til alt muligt, så hvor går vi hen i tilfælde af krig?, spørger hun.
Vi forsøger at finde svaret her!
Ugens Vinderspørgsmål
51% af stemmerne gik til Majbrit Madsens spørgsmål, da det var til afstemning.
Du kan selv lægge en stemme på denne uges udvalgte spørgsmål længere nede i artiklen
Så er du med til at bestemme, hvad vi skal kaste os over næste gang
Over 900 bevarede bunkere i hovedstaden
I forsøget på at finde svaret er vi på besøg i en bunker på Veksøvej i Brønshøj. Martin Christoffersen står og børster noget jord af ved indgangen til den gamle bunker og begynder at skrue løs på betondøren, som er forseglet.
Han arbejder ved Hovedstadens Beredskab og er en af de personer, der ved mest om beskyttelsesrum i hovedstadsområdet. Han er ansvarlig for opsyn af over 900 bevarede bunkere, der ligger spredt rundt i otte af hovedstadens kommuner.
Han viser os ned i beskyttelsesrummet i bunkeren, der ikke er større end 33 kvadratmeter.
- Der er bænke, vanddunke, og så er der to spande, som man kan sætte ind bag et lille forhæng og lave et herre- og dametoilet, fortæller Martin Christoffersen.
Det er meningen, at 50 mennesker skal kunne krumme sig sammen på de 33 kvadratmeter, og som skal deles om de to toiletter inde i rummet.
- Så der har måske ikke duftet så godt, hvis man har været her i længere tid i hvert fald, men det er ligesom muligheden, der er, siger Martin Christoffersen.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
De fleste bunkere er lukket af
Nogle af de bevarede bunkere bliver brugt til udlejningskulturelle formål, som for eksempel øvelokaler, men langt de fleste er ikke til at komme ned i.
Det fortæller Lene Sandberg, der er lektor på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
- Hvis man går hen til de her beskyttelsesrum, så vil man højst sandsynligt opleve, at der er en lås for, som gør, at man ikke kan komme ned. Og det ville være lidt ærgerligt at stå der og ikke kunne søge dækning, forklarer hun.
Og det er faktisk slet ikke meningen, at bunkerne skal være klar til pludselig krig. Forsvarsministeriet vurderer nemlig ikke, at der er en direkte militær trussel mod Danmark, og derfor behøves de offentlige bunkere slet ikke at være i sådan en stand, at man kan løbe ned i dem.
Som udgangspunkt skal folk besøge et sikringsrum eller beskyttelsesrum.
Det er først, hvis Danmark kommer i det, som hedder ’forhøjet beredskab’, at alle beredskaber skal gøre de offentlige beskyttelsesrum klar til brug.
- Og så er en af udfordringerne også, at man højst sandsynligt ikke har det udstyr, der skal bruges til at drive de her beskyttelsesrum. Det forsvandt nok i forbindelse med, at man nedlagde alt det krigsmæssige udstyr, man havde efter 1990 'erne, fortæller Lene Sandberg.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Så hvad skal man gøre, hvis der udbryder krig?
Så trods de gæstfrie faciliteter fra 1950 'erne er bunkeren i Brønshøj ikke egnet til at løbe ned i, hvis lokummet brænder, fordi fjenden pludselig angriber.
Så hvad skal man egentlig gøre, hvis der udbryder krig herhjemme?
- Det er et godt spørgsmål. Spørgeren skal ikke gå til et af beskyttelsesrummene, som de er i dag. Så må spørgeren, øh, gå indendørs, siger en tvivlende Lene Sandberg.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Måske har du selv et sikringsrum?
Martin Christoffersen har et andet bud på, hvad man skal gøre, hvis det værst tænkelige skulle ske.
- Som udgangspunkt skal folk besøge et sikringsrum eller beskyttelsesrum. Det har man typisk i kælderen under sin bygning, eller også skal man søge ind i andre rum, som er ekstra sikrede og kan tåle lidt mere. Det er der, man skal søge hen, fortæller han og fortsætter:
- Bunkere som den i Brønshøj er det, der hedder en offentlig dækningsgrav, og de er bygget til, hvis man for eksempel er på vej til arbejde, og alarmen lyder, at man så kan søge herned, slutter han.
Sikringsrummene findes overalt i hovedstadsområdet. Det kan være kældre, cykelparkeringer eller opholdsrum.
Det var nemlig et lovkrav i 1950'erne, at nye bygninger dengang skulle have sådan et, men det lovkrav blev lempet i 1990 'erne, fordi truslen om krig altså var formindsket.
(Kom med ned i en af de aflåste bunkere her :)
Tak til Majbrit Madsen for spørgsmålet!
Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder:
