Spørg Os: Hvorfor bruger politiet ikke bodycams?

Burde danske politibetjente gå med bodycams, ligesom de gør i mange andre lande? Vi undersøger her, om de små kropskameraer styrker eller svækker tilliden mellem befolkningen og ordensmagten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Ville det skabe tryghed hvis politiet filmede, når de var i tjeneste?
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Svaret Kort

  • I 10 år har trafikselskabet Movias kontrollører med succes brugt bodycams

  • I 2021 lavede politiet et forsøg hvor nogle udvalgte politikredse bar bodycams.

  • Der er delte meninger, om det er en god ide, at politiet bærer kameraer

Ville du føle dig mere tryg, hvis politiet gik med kropsbårne kameraer?

Det spørgsmål er blevet aktuelt efter et par spektakulære sager, hvor private har filmet  og delt politiets tilsyneladende hårde behandling af borgere på gaden eller i deres opgang.

De såkaldte bodycams bliver båret af politibetjente i lande som Storbritannien og USA. Når betjentene er i tjeneste kan de sætte et kamera til at filme, der overvåger både politi og borger.

Niclas fra København SV mener, at vi burde gøre det samme herhjemme. Derfor har han har skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:

- Hvorfor går danske politibetjente ikke med bodycams, når de er i tjeneste? I andre lande som England og USA ser man politi gå med bodycams. Det gør billetkontrollørerne fra Movia også, når de er på arbejde. 

Det ville styrke retssikkerheden for borgerne, for eksempel i eventuelle klagesager, samtidig med at politiet kunne bruge optagelserne til bevisførelse, argumenterer Niclas. 

Vi forsøger at finde svaret her!

Ugens Vinderspørgsmål

  • 1886 personer stemte, da Niclas spørgsmål var til afstemning

  • 1013 eller 54 % pegede på, at det var hans spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Du kan selv stemme på denne uges spørgsmål her i artiklen

Forsøg med bodycams: Hvad lærte vi?

Tilbage i 2021 lavede politiet et forsøg i fem politikredse, hvor udvalgte politibetjente spændte et kamera på uniformen og tændte det, når de kom i en situation, der ville være relevant at filme.

Forsøget varede i et halvt år. Her fra hovedstadsområdet deltog betjente fra Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi.

Rigspolitiet har siden evalueret forsøget og delt erfaringerne i en rapport. Her viser det sig, at forsøgets egentlige formål var at teste, hvordan kameraerne virkede  og påvirkede betjentenes dagligdag: Hvordan var det at bære og bruge selve kameraet, og hvad krævede det efterfølgende at håndtere opbevaring og sletning af det filmede materiale.

Det fyldte mindre at vurdere, om det er en god ide for vores politi at bruge bodycams.

Det flugter godt med, at der heller ikke er kommet en beslutning ud af de erfaringer, som Rigspolitiet og de fem politikredse har indsamlet i løbet af forsøget.

TV 2 Kosmopol ville gerne have spurgt Rigspolitiet, om, hvordan det kan være, at vi - modsat andre lande - ikke bruger bodycams. Rigspolitiet ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til et folketingsspørgsmål fra Folketingets Retsudvalg, hvor man også kan finde Rigspolitiets rapport.

Rigspolitiets rapport sender blandede signaler

I rapporten kan man læse, at betjentene har haft blandede erfaringer med kropskameraerne.

Nogle politibetjente har oplevet, at kameraet er konfliktoptrappende, særligt i nattelivet, men langt de fleste betjente har oplevet kameraet som konfliktnedtrappende. Både borgeren og betjentene bliver mere bevidste om deres egen sprogbrug og adfærd.

Det taler godt ind i ønsket om, at politiets optagelser fra bodycams skal holde øje med både borger og betjent og få begge parter til at tænke over deres fremfærd og reaktioner.

Der har ikke været noget økonomi knyttet til projektet, og derfor har mange af politikredsene lånt kameraerne af politikredse, der ikke har deltaget i forsøget. Mange af kameraerne har været det lille GoPro 9, der markedsføres til fritidsaktiviteter.

Sådan fungerer teknologien i bodycams

Betjentene har i de fleste tilfælde selv valgt, hvornår de ville filme en situation, og i rapporten anbefaler politiet, at kameraerne i en mulig fremtid skulle optage i loops af to minutter.

Det vil sige, at kameraet overspiller optagelserne hvert andet minut. Det betyder, at hvis betjenten aktiverer kameraet, kan man få de to foregående minutter med på optagelsen.

Når man på den måde kan få mere af forhistorien med, kan det skabe et mere retvisende billede af en situation, uden at kameraet skal filme flere timer i streg.

(Artiklen fortsætter under boksen.) 

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.


Movia har filmet i 10 år

Det er præcis den teknik med konstant at optage og overspille, som kontrollørerne hos trafikselskabet Movia bruger.

Movia driver al den kollektive bustrafik i Region Hovedstaden og Region Sjælland samt ni lokalbanetog.

Kontrollørerne har i cirka ti år spændt bodycams på, når de er taget ud på  billetkontrol. Modsat hos politiet, hvis kameraer holdt øje med både borger og betjent, er Movia udelukkende optaget af at beskytte kontrolløren mod ophidsede borgere uden billet.

- Hovedsageligt er det fordi optagelserne styrker efterforskningsarbejdet af strafbare forhold, men det er også i håb om, at det giver en kriminalpræventiv effekt og sænker antallet af nærved-hændelser og overfald på billetkontrollører, oplyser Movias driftschef, Lars Thiesson.

(Artiklen fortsætter under billedet.) 

Movia-kontrollørens kamera er spændt fast på uniformen og ikke til at overse.
Foto: Kamille Agerley / TV 2 Kosmopol

Kameraet, som Movia bruger, er lavet til at sidde på en uniform. Det filmer i princippet hele tiden, når kontrolløren er på vagt, men bliver først aktiveret, hvis kontrolløren vurderer, at konfliktniveauet eskalerer.

- Kameraet overspiller optagelserne hvert 30. sekund, og når kontrolløren aktiverer kameraet, standser overspilningen, og der gemmes en optagelse, der starter 30 sekunder før, kontrolløren aktiverede kameraet. Det giver nemlig politiet mulighed for også at se det, der gik forud for den eventuelle strafbare handling, fortæller Lars Thiesson.

Det er denne slags kamera, der er lavet til formålet, som politiet efterspørger i forsøgsrapporten, hvis politikerne skulle beslutte at indføre bodycams i politiet.

Er det overhovedet en god ide?

Hvis man spørger Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, er det både fordele og ulemper, hvis politiet vælger at bruge bodycams i fremtiden.

Det gælder både for politiet og for borgeren.

- Det kan være godt at dokumentere, hvad der er foregået. Politiet har nogle magtbeføjelser, og der opstår nogle gange spørgsmål, om de bruger dem for meget, siger Sten Schaumburg-Müller til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Hvis en borger påstår, at han har fået en masse på hatten, men politiet siger, at det ikke passer, så er det jo fint med dokumentation, siger han.

Sten Schaumburg-Müller advarer dog mod at sætte en ny slags overvågning af befolkningen i gang uden at overveje det nøje:

- Hver gang man iværksætter sådan noget, skal man tænke sig om. Hvor meget overvågning skal vi have? Er det godt, at vi er overvågede hele tiden? Så alt kan gemmes og bruges mod os senere?, spørger professoren.

Sten Schaumburg-Müller er dog tryg nok ved politiets evne til at håndtere optagelser fra bodycams, fordi de er vant til at håndtere oplysninger, der ikke skal videre.

Løsningen ligger et andet sted

Hvis man spørger lektor på sociologisk institut på Lunds Universitet, David Sausdal, mener han også, at vi i Danmark langt hen af vejen har et politi, der opfører sig ordentligt.

Ifølge ham er bodycams ikke en god løsning til at holde øje med det fåtal af betjente, der ikke opfører sig. som de skal.

- Eksisterende forsøg med bodycams har ikke vist, at det er løsningen over dem alle. Jeg så heller, at man fik endnu mere fokus internt i politiet på at uddanne og rekruttere dygtige og ordentlige medarbejdere - og på at få bedre styr på dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

David Sausdal mener som vores spørger, at det er nødvendigt at holde øje med politiet, og at det sker hver eneste dag.

- Vi gør det allerede via flere instanser, for eksempel forskning, medier, ombudsmand, DUP (Den Uafhængige Politiklagemyndighed, red.) og så videre, siger David Sausdal.

- Dog så jeg gerne, at politiet selv udviste en større villighed til at ville forbedre sig selv, når politiet støder på problemer. Her har man i for lang tid blot afvist kritik og nægtet, at man var andet end gode og dygtige. Heldigvis fornemmer jeg nye vinde. For eksempel har politiforbundet lige været ude og promovere behovet for en mere mangfoldig politistyrke.

Fremtiden for bodycams

Sociologen mener, at ulemperne vil overstiger mulige fordele, hvis politiet skal begynde at gå med bodycams

- Hvor er behovet? I Danmark har vi et velfungerende samfund og et velfungerende politi. Der er i grunden meget få sager, hvor der er brug for at kunne tilgå afklarende videomateriale. På den baggrund bør man stille sig selv det spørgsmål, om det er pengene værd - også når man ved, at politiet i forvejen fattes penge, siger David Sausdal.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Mange kender følelsen af at blive nervøs, når man bliver stoppet af politiet, uanset om der er grund til det eller ej. Derfor er det vigtigt at overveje, om bodycams gør tilliden mellem befolkning og politi større eller mindre.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Selvom de fleste betjente i Rigspolitiets rapport fortæller, at konfliktniveauet generelt blev lavere i møder, der blev filmet, var det omvendt i nattelivet, hvor kameraerne forstærkede aggressionerne. 

Sociologen er overbevist om, at de negative effekter vil tage over, hvis bodycams bliver standardudstyr på betjentenes uniformer.

- At tro, at et kamera på kroppen er tillidsskabende, da det for eksempel kan afklare visse sager, er i min verden en stor misforståelse. De fleste kan tænke sig til, at et møde med en betjent, der filmer dig, ikke umiddelbart er en god start for et tillidsvækkende møde, siger David Sausdal.

Vigtigt at værne om tilliden

Han frygter, at politikerne indfører kropskameraer på baggrund af nogle uheldige enkeltsager, uden at der egentlig findes et behov. Samtidig er han bekymret for, at der er risiko for at bodycams vil være med til at ødelægge den tillid, som danskerne generelt har til politiet.

- Der er risiko for, at vi piller ved selve hjertet af dansk politi, nemlig dansk politis gode relation med danske borgere, som gør, at de fleste situationer løses i god ro og orden, siger David Sausdal.

Ærgerlig stilhed fra politiet

Vi vender tilbage med svaret til Niclas, der stillede spørgsmålet. 

Han er enig med David Sausdal i, at vi har et godt politi i Danmark, men han mener fortsat, at det ville være til gavn, både for politi og borgere, hvis politiet brugte bodycams.

- Det er interessant at høre argumenterne fra eksperterne. Der har været nogle sager, der har gjort, at nogen mister tilliden til politiet, og vi bevæger os mod, at vi gerne vil have mere gennemsigtighed. Jeg ærgrer mig over, at man ikke, kan få et svar fra politiet selv, siger Niclas. 

Tak til Niclas for spørgsmålet!

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder:

Link kopieret!

Seneste nyt

Finansministeren indkalder til pressemøde

Finansloven for 2025 præsenteres fredag klokken 10.00 i Finansministeriet, lyder det i en pressemeddelelse.

Foruden finansministeren vil også økonomiminister Stephanie Lose (V), uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) samt repræsentanter fra Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre deltage.

Link kopieret!

Vejdirektoratet advarer om sne- og isglatte veje

(Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fredag er der igen risiko for sne- og sludbyger og temperaturer under frysepunktet, og derfor advarer Vejdirektoratet om isglatte veje.

- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, skriver direktoratet tidligt fredag morgen på X.

Link kopieret!

TV 2 erfarer: Populært fradrag genindføres

Arkivfoto.
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

I det kommende års finanslov vil håndværkerfradraget blive genindført.

Det erfarer TV 2, som forventer, at regeringen vil præsentere finanslovsaftalen sammen med SF og Det Radikale Venstre senere i dag.

Ifølge TV 2s oplysninger træder det nye håndværkerfradrag i kraft fra 1. januar.

Knap 550.000 danskere benyttede fradraget i 2021, hvor det blev skrottet af den daværende regering.

Udover at genindføre håndværkerfradraget vil partierne bag den kommende finanslov også forhøje servicefradraget med 100 millioner kroner årligt, kan TV 2 erfare.

Fradraget kan blandt andet bruges på havearbejde og rengøring i hjemmet.

Link kopieret!

Det vinterlige vejr fortsætter

Foto: TV 2 Kosmopol

Natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet.

Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre, lyder opfordringen.

Torsdag har vejr- og vejforholdene været værst på Sydsjælland, men Vejdirektoratet advarer om, at også vejene i TV 2 Kosmopols område kan være glatte, selvom de umiddelbart ser fine ud.

Link kopieret!

Historisk butik lukker i København

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Politikere vil sælge arena, der skulle have været nyt samlingspunkt

Foto: TV 2 Kosmopol

Der var mange planer for arenaen Royal Stage i Hillerød, som åbnede i 2020.

Men dårlig økonomi får nu Venstre til at foreslå, at fonden bag Royal Stage sætter hele eller dele af sports- og kulturkomplekset til salg. Det skriver sn.dk.

- Måske er det bedre bare at trække stikket nu, siger medlem af byrådet, Morten Bille (V), til sn.dk, efter flere andre scenarier har været oppe at vende.

Hillerød Kommune ejer ikke Royal Stage, men bidrager med et årligt tilskud på mere end 25 millioner kroner til driften.

Link kopieret!

Burgerkæde åbner endnu en restaurant

Foto: Sidsel Babenco - TV 2 Lorry

Onsdag den 27. november klokken 10 slår den svenske burgerkæde Max dørene op til kædens tredje restaurant i København.

Den nye Max skal ligge i bunden af beboelsesejendommen Kaktustårnene på Dybbølsbro. Det skriver Ekstrabladet.

Max åbnede sin første danske restaurant på Gammeltorv i København i 2013.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google