Spørg Os: Hvorfor skal et månedskort koste over 500 kroner, når jeg kun bruger metro?
I storbyer som Berlin, Paris og Madrid koster det ikke nær så meget at køre frit i metroen på et månedskort, som det gør i vores egen hovedstad.
Foto: Privatfoto
Svaret Kort
Trafikselskaberne har ikke lov til at lave kort til kun ét transportmiddel
Takst-systemet holder kommuner og regioner i en økonomisk klemme
Formand erkender behov for billigere månedskort til unge
Frederiksberg metrostation summer af unge, der har fået fri fra studiet. Alle dem, vi møder, siger, at prisen er helt afgørende for, hvordan de oplever metroen.
- Jeg synes, det er alt for dyrt, at en ung som mig skal bruge 500 kroner om måneden på et ungdomskort. Det er en stor del af min SU, siger Valdemar Toft til TV 2 Kosmopol.
Det samme mener Bernt Frost, der synes det er dyrt at bruge 24 kroner for at skulle et eller to stop i metroen.
Også Anna Tang mener, at der kunne gøres noget.
- Der kunne godt være lidt mere rabat til de studerende, synes jeg, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
De høje priser i metroen har undret den studerende Jonas Sørensen fra Østerbro så meget, at han har skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:
”Hvorfor er det i København ikke muligt at købe et månedskort eller lignende til metro, som man kan i så mange andre europæiske storbyer?”
Det undersøger vi her!
Ugens Vinderspørgsmål
1.944 personer stemte, das Jonas Sørensens spørgsmål var til afstemning
39% af dem pegede på, at det var hans spørgsmål, vi skulle undersøge
Du kan selv stemme på ugens spørgsmål her i artiklen
Billigere at pendle i andre storbyer
I hovedstadsområdet koster det billigste månedskort 510 kroner. Med det man man køre frit i to zoner og med alle slags offentlig transport inden for dem. Der er ingen rabat på kort til bare to zoner til unge eller studerende.
Til sammenligning kan en studerende, som vores spørger Jonas Sørensen, tage metroen i Madrid for bare 149 kroner om måneden. Studerer du ikke, koster kortet 407 kroner.
I Paris kan studerende køre i hele metroområdet for 373 kroner.
I Tyskland kan alle købe et kort, der giver fri transport i U -Bahn og alle regionaltog i hele landet for bare 350 kroner om måneden.
Én rejse - én billet
Metroselskabet har ikke ønsket at stille op til et interview med TV 2 Kosmopol, men oplyser, at man ikke kan lave et månedskort, der kun gælder i metroen.
Lovgivningen kræver, at trafikselskaberne fastsætter taksterne i fællesskab.
Det betyder, at selskaberne DSB, Metroselskabet og Movia skal arbejde sammen og lave fælles pendlerkort.
Ifølge formanden for Movias bestyrelse, Kirsten Jensen, er målet med det danske fællesystem at gøre det lettere at pendle.
- Vores samarbejde er ud fra en forståelse af, at man måske både skal bruge metro og bus. Måske tager man bussen hen til en metrostation. Jeg vil gerne have det sådan, at når man har stemplet ind, så gælder indtjekningen til hele rejsen, siger Kristen Jensen.
Hun anerkender dog, at prisen for at rejse kollektivt er blevet høj.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Hvor meget er priserne steget?
Tal fra Trafikstyrelsen viser, at priserne er steget med 42 procent siden 2008.
Alene siden 2017 er prisen på det billigste månedskort, et to-zonerskort, steget fra 375 til 510 kroner. Det er en stigning på 36 procent.
Bestyrelsesformanden for Movia er enig med pendlerne i, at det er vigtigt, at den kollektive trafik ikke bliver for dyr.
- Prisen er netop steget med ti procent, og den er høj. Jeg er selv bekymret for, hvor længe vi kan gå af den vej, uden at det får en betydning for, hvor mange der tager den kollektive trafik, siger Kirsten Jensen.
(Her kan du se historien på video. Artiklen fortsætter under boksen)
Teknikken bag priserne i bus, metro og tog
Taksterne i den kollektive trafik bliver fastsat på en lidt kompliceret måde.
Først lægger staten et loft over, hvor meget prisen må stige.
Derefter fastsætter trafikselskaberne prisen i samarbejde med kommunerne og regionerne.
Taksterne skal sikre, at regnestykket går op, så indtægter fra og udgifter til den kollektive trafik samlet set passer. Omkring halvdelen af indtægterne kommer fra passagerne, resten er tilskud fra staten, regionerne og kommunerne.
Hvis taksterne lægges under det tilladte loft, så der kommer færre penge ind fra passagerne, skal kommunerne og regionerne selv finde resten af pengene.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Det vil det gå ud over kommunekassen, som jo blandt andet også skal sikre skoler og ældrepleje.
Ud over at være formand i Movia, er Kirsten Jensen også socialdemokratisk borgmester i Hillerød.
- Hvis ikke trafikselskaberne sætter prisen efter det loft, som staten vælger, skal vi sende regningen for transportarbejdet videre til kommunerne og regionerne. Det er den klemme, vi står i, forklarer Kirsten Jensen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Foto: Roni Jafar / TV 2 Kosmopol
Behov for billigere ungdomskort
Formanden for trafikselskabet Movia erkender, at der er brug for et nyt og billigere ungdomskort.
- De unge er meget prisfølsomme og vi ved, at unge mennesker ser meget på deres budget. Vi vil gerne have dem over i den offentlige transport, så de ikke bliver fristet til at købe en masse nye, små biler, som står og fylder op rundt omkring ved uddannelserne. Vi vil hellere have dem med i den kollektive trafik, siger Kirsten Jensen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Prisen skal ned!
En af de ting, der gør, at den kollektive trafik bliver dyrere, er, at vi som samfund gerne vil sikre, at der er en god kollektiv dækning i hele Danmark. Også i udkantsområder, hvor der er færre passagerer.
De ruter og afgange, som altid er propfyldte og giver overskud, er med til at betale for, at andre kan rejse med tog og bus hele landet rundt på mange forskellige tider af døgnet.
Sidste år nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der inden udgangen af 2024 skal komme med et bud på, hvordan vi bedst kan indrette den kollektive trafik - herunder også taksterne - i fremtiden.
Formanden for Movia håber, at ekspertgruppen foreslår, at prisen skal ned.
- Jeg er faktisk bekymret for den ti procents stigning, der netop er kommet. Derfor skal vi også arbejde med at få sat prisen ned, siger Kirsten Jensen
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Passagererne, vi møder i Metroen er - ikke overraskende - enige.
En af dem er Maja Einfeldt:
- Jeg synes helt klart, at priserne skal ned. Vi vil alle sammen gerne være bæredygtige. Det er meget mere bæredygtigt at bruge den kollektive trafik end at køre i bil. Jeg kan ikke se ulemper ved at sætte prisen ned, siger hun.
Tak til Jonas Sørensen for spørgsmålet!
Undrer du dig også over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.
