Stor forskel: Derfor er elpriserne lavere i Norge end i Danmark
Udviklingen i elpriser i Europa hænger både sammen med andelen af vedvarende energi og elnettets evne til at transportere el rundt i Europa.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nok er elpriserne i disse uger væsentligt lavere, end de var i sensommeren sidste år, men der er stadig stor forskel på, hvad det koster at tænde elkedlen og tørretumbleren i de skandinaviske lande.
Priserne er således fortsat en del højere i Danmark, end de er i både Norge og Sverige.
Det har fået Niels Christensen fra Espergærde til at undre sig, og derfor har han spurgt TV 2 Kosmopols Spørg Os-redaktion, hvorfor priserne er lavere i eksempelvis Norge.
TV 2 Kosmopol har taget spørgsmålet med videre til Marie Münster, der er professor i energisystemanalyse ved DTU.
Hun forklarer, at det er det sidste værk - eksempelvis et vandværk, gasværk, vindkraftværk eller atomkraftværk - der bliver sat i gang i en given time, der bestemmer prisen på strømmen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Spørg Os
Denne artikel er blevet til på baggrund af TV 2 Kosmopols brugerinddragende fællesskab Spørg Os.
Her kan alle skrive ind med deres spørgsmål eller undren fra hverdagen som borger i hovedstadsområdet.
Følg med i afstemningen og stil dit eget spørgsmål ved at klikke ind på Spørg Os-siden her.
Nogle gange kan vi i Danmark nøjes med at sætte gang i vindkraftværkerne, og så er prisen lav. Men nogle gange har vi brug for at sætte gang i eksempelvis et gasværk, og her har priserne som bekendt været højere i en længere periode.
- Der, hvor vi har de højeste priser, er der, hvor vi eksempelvis bliver nødt til at bruge gas til at levere. Og der, hvor vi har de billigste priser, er der, hvor vi kan klare os med vedvarende energi og i nogen omfang også atomkraft, siger Marie Münster.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvor kommer strømmen i min stikkontakt fra?
Danmark er forbundet med Norge, Sverige, Tyskland og Holland via store elkabler og ledninger. Derfor består vores strøm af en blanding af den strøm, vi selv producerer og blandt andet også af norsk vandkraft, svensk a-kraft og tysk kulkraft. Elprisen fastsættes hver time ved at krydse udbud med efterspørgsel, når blandt andet danske, norske, tyske, svenske elproducenter og elleverandører melder produktion og forbrug ind til elbørsen Nord Pool Spot.
Kilde: Green Power Denmark
I Norge er der omvendt oftere kun brug for de billige vandkraftværker, og så sætter de prisen.
Danmark er i elmarked-samarbejde med blandt andet Norge, og hvis strømmen kunne vandre frit mellem de billige vandværker i Nordnorge og Danmark, ville priserne være ens.
Men som det er nu, er der ikke tilstrækkeligt med plads i kablerne.
- Når der er forskel på priserne, så er det fordi, at der er nogle flaskehalse, der gør, at man ikke kan få strøm fra det billige til det dyre område, siger Marie Münster til TV 2 Kosmopol.
Derudover er Tyskland også en del af samme elmarked. Det er et stort marked med en god såkaldt transmissionsforbindelse - altså plads i kablerne - og det betyder, at Tyskland i høj grad også er med til at bestemme priserne i Danmark.
Herunder følger en Q&A med professor i energisystemanalyse ved DTU, Marie Münster, som svarer på spørgsmål til elpriserne:
Hvornår og hvordan bliver strømmen billigere?
- Danmark er nogle af dem, der er allerbedst forbundet til vores naboer, men vi er jo ikke en kobberplade. Der er planer om en udvidelse af transmissionskapaciteten, og det må man også forvente, der kommer. For når vi siger, at vi regner med at elektrificere rigtig meget - og at vi måske oven i købet kommer i gang med at lave noget power-to-x, så kan vi godt få et elforbrug, der er fire gange så stort som i dag. Så får vi nok brug for ekstra eltransmission for at få det hele til at fungere, siger Marie Münster, professor i energisystemanalyse ved DTU.
- For det første diskuterer nordmændene, om de skal sælge deres billige el til deres naboer, eller om de ikke bare skal beholde den selv. Så nordmændene har i nogen grad en diskurs, der er lidt småprotektionistisk for tiden. De taler jævnligt om, at de måske skulle stoppe med at eksportere til omverdenen. Lige for tiden tror jeg ikke, det er super populært at bygge store transmissionsforbindelser fra Norge til de omkringliggende lande.
- Der er også hele tiden analyser af data i transmissionssystemoperatørerne. Energinet laver jævnligt analyser af, hvor det kan betale sig at udvide. Og der kommer en 10-årsplan fra EU, hvor den europæiske organisation af transmissionssystemoperatører laver planer for, hvor meget der nu skal udvides. Der er hele tiden udvidelsesplaner, men der er også hele tiden befolkninger, der siger, at de ikke gider at have en transmissionsledning hen over hovedet, siger Marie Münster, professor i energisystemanalyse ved DTU.
- Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvornår vi har udsigt til at få normale gaspriser igen. Vi kan jo også se på elpriserne, at de ikke er lige så høje, som de var, da gaspriserne var rigtig høje.
- Men det er sket noget spændende i forbindelse med den her triste krise. Vi er begyndt at blive meget opmærksomme på, at vi selv kan flytte noget af vores forbrug. At man eksempelvis kan køre tørretumbleren om natten. Det er super godt, hvis folk og virksomheder og andre begynder at reagere - altså siger, at man venter, når prisen er rigtig høj. Folk bliver forhåbentlig ved med at være opmærksomme på det her og tager den læring med sig. Det vil betyde mere stabile priser, lavere elpriser og mere integration at vedvarende energi. Det er noget af det, der kan komme ud som en positiv sideeffekt af denne triste situation, vi er i, siger siger Marie Münster, professor i energisystemanalyse ved DTU.
Reform af EU's elmarked skal sikre forbrugere mod høje regninger
Kommer der i fremtiden en ny energikrise, skal EU have løsninger klar, så borgere og virksomheder ikke rammes af tårnhøje elregninger.
Det var budskabet fra EU-Kommissionen, da denne i midten af marts fremlagde sit forslag til en reform af EU's elmarked i kølvandet på de voldsomme prishop på elmarkedet.
Konkret foreslår kommissionen, at alle forbrugere skal kunne vælge en kontrakt, hvor elprisen ligger fast i en periode.
Derfor har en omfattende reform været på tale i kommissionen, hvor der skulle findes en helt ny måde at fastsætte elpriserne.
Det har flere lande, herunder Danmark, været imod.
Frygten er, at en sådan reform ville svække den grønne omstilling, fordi den ville gøre det mindre attraktivt at investere i grøn energi.
Kommissionen har øjensynligt lyttet til modstanden. Den foreslår nu i stedet nogle mindre gennemgribende ændringer.
Ambitionen om at sikre forbrugere mod høje elregninger lever dog fortsat.
EU-Kommissionen foreslår derfor, at landene i tilfælde af en ny energikrise vil kunne indkræve såkaldte overnormale profitter fra elproducenter for derefter at kunne give pengene til de forbrugere, der har svært ved at betale deres regninger.
Den mulighed blev givet i efteråret. Det var dog kun midlertidigt, og kommissionen foreslår altså nu at gøre det til en permanent del af strukturen på elmarkedet.
Kommissionen understreger, at det ikke bliver op til medlemslandene selv at vurdere, hvornår der er tale om en krise. Der vil være faste kriterier, som situationen skal leve op til.
Ud over at sikre forbrugere bedre skal den foreslåede reform gøre det mere attraktivt at investere i vedvarende energi. Samtidig skal de europæiske virksomheders konkurrencekraft styrkes.
Det skal blandt andet ske ved at sikre, at mindre virksomheder på samme måde som de store kan indgå langsigtede kontrakter for deres elforbrug.
/ritzau/
EU’s elmarked
For at harmonisere og liberalisere EU's indre energimarked er der siden 1996 vedtaget foranstaltninger vedrørende markedsadgang, gennemsigtighed og regulering, forbrugerbeskyttelse, støtte til sammenkobling og passende forsyningsniveauer.
Disse foranstaltninger har til formål at skabe et mere konkurrencedygtigt, kundeorienteret, fleksibelt og ikke-diskriminerende elektricitetsmarked i EU med markedsbaserede forsyningspriser.
Derved styrkes og udvides de individuelle kunders rettigheder og energifællesskaber, energifattigdom bekæmpes, roller og ansvarsområder for markedsdeltagere og tilsynsmyndigheder afklares, og forsyningssikkerheden for elektricitet, gas og olie samt udbygningen af de transeuropæiske net til transport af elektricitet og gas tackles.
Siden Ruslands invasion af Ukraine og den deraf følgende energikrise har strukturen på EU's energimarked gennemgået gennemgribende strukturelle ændringer.
Kilde: EU
