Der er mangel på pladser på krisecentre for LGBT+-miljøet.
Det viser tal fra det ene af landets to krisecentre målrettet LGBT+-personer, Tårnbyhus, som TV 2 Kosmopol er i besiddelse af.
Krisecenteret, der er beliggende i Kastrup, har siden sin åbning den 11. juli 2022 haft 25 beboere, men ifølge krisecenteret kunne det tal teoretisk set have været tre gange så højt.
I løbet af det år, der er gået, har krisecenteret nemlig fået 70 henvendelser fra LGBT+-personer, som har ønsket at få hjælp efter at have været udsat for blandt andet vold og fysiske såvel om psykiske overgreb.
- Vi afviser desværre jævnligt personer, der gerne vil bo på vores krisecenter, fordi vi ikke har plads. Det er selvfølgelig en ærgerlig situation, men det understreger kun omfanget af problemet for mig, siger Susanne Willaume Fabricius, der er centerchef ved Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter.
Krisecenteret er sat i verden for at give beboerne et trygt rum, hvor der er mulighed for at være sig selv, samtidigt med at beboerne har muligheden for at udforske sin kønsidentitet.
En politisk prioritering
På centeret møder LGBT+-personerne også andre ligesindede, som de kan spejle sig i. Det betyder meget for personerne, da de ifølge centerchefen oplever ikke at skulle forklare, hvorfor de ser ud og agerer, som de gør.
Og det er en væsentlig forskel i forhold til, når LGBT+-personer henvender sig til det traditionelle kvinde- og mandekrisecenter.
- Der er ingen tvivl om, at det felt, vi arbejder på, er meget komplekst. Beboerne har typisk mange forskellige former for traumer, og så er mange af dem konstant i risiko for at blive udsat for vold grundet deres kønsidentitet.
- Det er nogle rigtig hårde liv, som mange af dem lever, og derfor bør vi også gøre mere for dem som samfund, siger Susanne Willaume Fabricius.
Hun efterlyser blandt andet mere fagpersonale, der har den forståelse og indsigt, der skal til for at hjælpe en udsat gruppe, som LGBT+’ere er.
Dertil kommer, at der er brug for flere behandlingstilbud til LGBT+-personer, som Tårnbyhus er et eksempel på.
- Det er en politisk prioritering og opgave, da politikerne i sidste ende har ansvaret for, at vi har den mængde af kvalificeret personale og tilbud, som der er behov for. Som jeg ser det, er der i hvert fald stadig en masse plads til forbedring, siger centerchefen.
Socialordførere: Uacceptabelt
Den politiske opgave er Socialdemokratiet da også klar til at se på, fortæller partiets socialordfører, Camilla Fabricius.
- Vi skal have de pladser på krisecentrene, som alle borgere har brug for. Derfor synes vi ikke, at det er ret og rimeligt, at LGBT+-personer ikke kan få den hjælp, de har brug for. Det er uacceptabelt, at tallet (henvendelsestallet i forhold til antallet af faktiske beboere, red.) er så højt, og vi har en opgave, som vi skal have løst, siger Camilla Fabricius.
Det er ikke kun Socialdemokratiet, der anser tallene som værende uacceptable. Den holdning deles nemlig af Danmarksdemokraterne.
- Vi er i Danmarksdemokraterne optaget af, at man skal kunne få en plads på et krisecenter uanset køn. Vi står som samfund med den udfordring, at vi helt generelt har mangel på pladser på krisecentrene, og derfor ser vi også allerede på, hvordan vi kan sikre flere pladser til krisecentrene over hele linjen, siger Marlene Harpsøe, socialordfører, Danmarksdemokraterne.
Regeringen har fokus på flere pladser
På samme linje er Dansk Folkepartis socialordfører, Mette Thiesen.
- Jeg er meget imod, at man går ind og udvælger en specifik målgruppe, for vi har et problem med mangel på pladser på krisecentrene over hele spektret. Det vil som oftest også være meget forskelligt, hvilke problematikker den enkelte går med, og derfor er det vigtigt, at alle, der blev udsat for vold, har de samme rettigheder, siger hun.
Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius fortæller, at regeringen har fokus på manglen på pladser på alle landets krisecentre og dermed også krisecentre specifikt målrettet LGBT+-personer.
Foruden Tårnbyhus tager også krisecenteret RED+ sig af LGBT+-personer, der oplever en livskrise.
