Mange billige boliger bliver udskudt eller aflyst

Almene boliger skal sikre blandede byer, hvor det ikke kun er de rigeste, der har råd til at bo.

Men tårnhøje materialepriser, mangel på arbejdskraft og høje renter har i mange tilfælde bremset byggeriet af almene boliger i år. Faktisk er fire ud af ti planlagte projekter blevet enten udskudt eller aflyst i 2023.

Det viser tal, som interesseorganisationen Bygherreforeningen har trukket for TV 2.

- Det er blevet dyrere at bo i de store byer, og der er rigtig mange, der gerne vil flytte til, så der er et stort behov. De almene boliger har svært ved at følge med, og når byggeriet så nu nærmest går i stå, så kommer de bygninger til at mangle, siger Jesper Malm, der er områdechef i Bygherreforeningen.

Rige og fattige, unge og gamle

Byggeriet af almene boliger har ellers været højt på den politiske dagsorden de seneste år, hvor det har været et erklæret mål med blandede byer, hvor både rige og fattige havde råd og mulighed for at bo.

Det særlige ved almene boliger er, at der ikke er nogen, der skal tjene penge på dem. Ens husleje går derfor groft sagt til at vedligeholde og drifte ejendommen samt at betale af på boligforeningens lån.

I mange tilfælde er huslejen derfor lavere – i nogle tilfælde endda markant lavere – end ved privat udlejning, hvilket gør boligerne mere attraktive for folk, der ellers har svært ved at begå sig på lejemarkedet.

Man skal dog være opmærksom på, at alle kan skrive sig på ventelisten til en almen bolig, og så vil rig og fattig, ung og gammel i udgangspunktet have samme mulighed og vilkår.

I praksis råder kommunerne dog over en række af de almene boliger, som de kan henvise eksempelvis udsatte borgere til.

Historisk høje priser

For at holde huslejen nede er der et loft over, hvor dyrt alment boligbyggeri må være. Det kaldes typisk ramme- eller maksimumsbeløbet, og det giver udfordringer i øjeblikket.

Dels er lønningerne til medarbejderne i byggeriet nemlig steget de seneste år, og dels er mange materialer blevet mere end 20 procent dyrere de seneste to år.

Dermed bliver det dyrere at lave et byggeri, fordi beton, stål og lignende koster mere nu, end det gjorde tidligere.

- Vi kan godt være lidt bekymrede for situationen, fordi vi ser de her høje materialepriser. Vi havde håbet, at priserne havde vendt, så vi kunne få gennemført noget af det byggeri, vi er i gang med, men det er bare ikke tilfældet. Materialepriserne er historisk høje, siger Solveig Råberg Tingey, der er viceadministrerende direktør i BL, som er en interesseorganisation for de almene boligorganisationer og cirka en million mennesker, der bor i almene boliger.

Samtidig er renten blevet mangedoblet det seneste år, hvilket betyder, at huslejen skal sættes op, når eller hvis et alment boligbyggeri bliver indflytningsklart.

I Ørestaden i København er man netop nu ved at bygge almene boliger til 72 børnefamilier. Men på ti måneder er renten steget fra 0,5 procent til 4 procent, og det medfører en ekstraregning på 6 millioner kroner for alene de 72 boliger, fortæller Annesophie Hansen, direktør i Københavns største boligselskab, Fsb.

- Vi har en reel bekymring for, at det bliver svært at lykkes med et byggeri som det her. Det er svært at få enderne til at nå sammen. Det skal lykkes, men vi kan mærke, at vi er presset, siger Annesophie Hansen.

Råber vagt i gevær

Fænomenet ses dog ikke kun i København, og faktisk er problemet langt hen ad vejen det samme i større byer langt uden for Danmarks grænser, fortæller direktøren for Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen.

Trods det erklærede mål om blandede byer er det kun omkring 5 procent af det totale byggeri de seneste år, der har været alment, fortæller direktøren, og det gør det svært at blande mennesker på tværs af sociale og økonomiske skel.

- Det står elendigt til med den her balance. Når vi skal blande byerne, kræver det, at der både er almene boliger og private udlejninger. Men de seneste år er der kommet en skævhed, fordi der er blevet bygget rigtig mange private udlejningsboliger, mens det kniber med ejerboliger og i særdeleshed de almene boliger, siger Curt Liliegreen.

Han peger på, at større finansielle spillere som kapitalfonde og store pensionskasser har fået øjnene op for boligudlejning som en god investering, og det har givet andre boligformer trænge kår.

I København kan man komme problemet til livs, mener direktøren, hvis man prioriterer almene boliger i nye og kommende bydele, men så længe kan man ikke vente, mener Pia Nielsen. Hun er viceadministrerende direktør ved Boligkontoret Danmark, der udlejer almene boliger over hele landet.

- Det, der ikke bliver bygget nu, kommer vi til at mangle om tre år. Det, der bliver bygget nu, er blevet besluttet for to til tre år siden eller endnu længere tilbage, for der er en forsinkelse fra planlægning til indflytning. Det er derfor, at vi råber vagt i gevær nu, siger hun.