TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

SF-kronprins trækker sig fra politik - har fået et nyt job

Han er blevet spået poster i toppen af dansk politik, men noget har ændret sig for Jacob Mark. Han er ikke den samme, og han vil ikke mere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

33-årige Jacob Mark har i manges øjne været et oplagt bud på en arvtager til formandsposten i SF. "Kronprins", er han blevet kaldt, som en naturlig følge af sin popularitet og mangeårige arbejde i partiet.

Men nu er det slut, fortæller han til TV 2. For Jacob Mark har truffet beslutningen, at han inden årets udgang forlader dansk politik.

- Jeg forlader politik 1. december efter 15 år som folkevalgt. Jeg var 18 år, da jeg blev valgt til Køge Byråd, og det vil sige, at jeg hele mit voksenliv har været politiker og folkevalgt, siger Jacob Mark til TV 2.

Noget ændrede sig

I 2015 blev Jacob Mark valgt ind i Folketinget for SF med 2948 personlige stemmer – et antal, han senere skulle vise at kunne mangedoble som partiets absolut største stemmesluger.

Jeg lavede utrolig meget, som var fuldstændig idiotisk

— Jacob Mark, SF

Det har været "spændende", det har været "meningsfuldt" og "helt vildt", fortæller Jacob Mark om sin tid i politik, men noget har ændret sig.

- Det, der fylder allermest for mig lige nu, er, at jeg lige er blevet far. Jeg har levet et voksenliv, hvor jeg har haft rigtig meget fart på, og på et tidspunkt så meget fart, at jeg faktisk blev syg af det, siger han.

Han har bestredet et væld af ordførerposter og blev i 2016 valgt til partiets gruppeformand, men i 2021 blev han syg.

I bogen 'Fartblind' fra 2022 fortæller han, at han sad i folketingssalen og blev blændet af lyset. Alting stod skiftevis skarpt og uskarpt, og da han rejste sig fra sin stol, konstaterede han, at han havde mistet synet.

Blå bog: Jacob Mark

Jacob Rene Mark, født 16. okrober 1991 i Køge. 

Meldte sig som 14-årig ind i SF Ungdom. 

Har en bachelor i journalistik, politik og administration fra Roskilde Universitet fra 2013 til 2017. 

Folketingsmedlem for SF i Sjællands Storkreds fra 2015.

Gruppeformand fra 2016.

Børne- og undervisningsordfører fra 2019. 

FGU-ordfører fra 2022. 

Gift med Christina K. Hansen – socialdemokratisk borgmester i Holbæk. Parret har sønnen Theodor på et år. 

Jacob Mark var ramt af en voldsom stresssygdom, som dømte ham ude i et år. Da han raskmeldte sig, indså han, at hans prioriterer ikke var de samme som før.

- Da jeg kom tilbage, kiggede jeg på det og tænkte, at jeg var meget forandret. Jeg fik lyst til at have en bondegård og have en familie og at have fri sammen med mine drenge. Jeg har ikke lyst til at arbejde hele tiden, siger han.

TV 2 Kosmopol mødte Jacob Mark i forbindelse med udgivelsen af 'Fartblind'. Her fortalte om angst, sammenbrud og den stress, der bogstaveligt talt var ved at koste ham synet. Se eller gense indslaget nedenfor. 

Den 31-årige SF´er Jacob Mark er aktuel med en hudløs ærlig bog om angst, sammenbrud og den stress, der bogstaveligt talt var ved at koste ham synet.

Farvel til ministerpost og formandspost

Egentlig ville toppolitikeren i sine unge år gerne være journalist. Snørklede veje ville det dog anderledes, og når Jacob Mark nu træffer beslutningen, er det også i erkendelse af, at hele hans voksne arbejdsliv har været som politiker.

- Når folk siger, at “de der politikere skulle tage at få sig et arbejde”, kan jeg sige, at jeg har arbejdet som biografoperatør i Køge Bio, og jeg har solgt wienerbrød i Hammershus Bageri i Herfølge. Og egentlig har jeg aldrig tænkt, at jeg skulle være politiker, siger han.

Han har nu fået en nyt arbejde i en privat virksomhed, men han vil endnu ikke løfte sløret for, hvad det er.

- Jeg vil gerne lige ud og give de sidste politiske lussinger til dem, der fortjener det, fortæller han.

Du er et af SF’s store håb. Du kunne have været minister, og du bliver nævnt som et bud på en fremtidig formand. Er det ikke meget at sige farvel til?

- Det er det. Det er også det, der gør det ret svært, og noget der gør, at jeg har tænkt meget over det.

Der venter ikke en møgsag

Når en højprofileret politiker forlader dansk politik, melder der sig spørgsmål. Ét kunne være, om den pludselige afsked nu også er helt så frivillig, som den pågældende politiker selv mener, at den er.

Men der venter ingen møgsager forude, forsikrer Jacob Mark.

- Om et år vil jeg nok fortælle mere om, at det var sværere at komme tilbage fra den der stresssygemelding, end jeg troede, at det ville være. Når man kommer tilbage fra en stresssygemelding, er man et comeback kid. Vi elsker i Danmark de der formater med, at “jeg var syg, og nu er jeg rask”, siger han.

Sådan er virkeligheden bare ikke, fortæller han.

Selvom han i to år har været tilbage, er han på en måde aldrig helt kommet tilbage. Han har det i dag godt, men han ønsker ikke at komme tilbage til det liv, han havde inden sin sygemelding.

Med egne ord bar hans arbejdsliv dengang præg af "idiotiske" beslutninger, som han kun kan fakturere sig selv for.

- Jeg lavede utrolig meget, som var fuldstændig idiotisk, før jeg blev syg. Jeg sad på News morgen, middag og aften. Klokken 06 om morgen og 22 om aftenen. Jeg sagde ja til alle formater, siger han.

Smækker ikke med døren

Ved folketingsvalget i 2022 fik Jacob Mark det femtehøjeste antal stemmer blandt samtlige politikere.

31.235 vælgere satte deres kryds ud for SF'eren, men de må nu sige farvel til deres foretrukne kandidat før tid.

Svigter du ikke dem ved at stoppe midt i en valgperiode?

- Det har også fyldt for mig, om det var bedre og mere rent at blive til næste valg. Men jeg tror godt, at folk kan forstå mit valg. Folk ved godt, at jeg er blevet far, og mange følger med i vores gård og familieliv på godt og ondt – mest godt heldigvis, siger han:

- Jeg har det selv sådan, at jeg har lavet politik hele mit voksenliv. Jeg har mistet 20 procent af mit syn permanent af at lave politik, fordi jeg blev syg. Jeg har fået en masse god politik igennem, så nu tænker jeg, at det er okay, at jeg lader andre tage over lidt.

Når politikere før ham har takket af, er det til tider sket med en hudløst ærlig afskedssalut til tingenes tilstand på Christiansborg. Men Jacob Mark ønsker ikke at smække med døren, fortæller han.

Men når det så er sagt...

- Det har været fristende at give et svirp, siger han.

Han indrømmer, at hans kone, den socialdemokratiske borgmester i Holbæk, Christina K. Hansen, har advaret ham imod at "nævne det for meget"; børneområdet, som Jacob Mark mener bliver groft underprioriteret.

- Mest kan jeg godt blive lidt frustreret over, hvorfor man ikke tager det mere seriøst, at vores mindste væsner er dem, der har de dårligste vilkår i vores velfærdssamfund. Dét fatter jeg ikke. Men det er, hvad det er, siger han.

Han kommer til at savne fællesskabet i SF og at lave politik, som bliver til virkelighed og gør en forskel, fortæller han. Han kommer ikke til at savne offentligheden, og én ting siger han glædeligt farvel til:

- Folk siger, at jeg kommer til at savne, at telefonen ringer, og jeg kan sige, at dét kommer jeg ikke til at savne, siger han.

Er det her et endegyldigt farvel til dansk politik?

- Jeg lukker ikke nogen døre. Jeg lukker døren for nu, men med tiden ved man aldrig, hvad der kommer til at ske. Men det er det rigtige at gøre lige nu for mig og for min familie, siger han.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2.dk
Partifæller i åben strid om stressmelding
SF vil bruge milliarder – forældre skal kunne blive hjemme med syge børn i dagevis
- Jeg er blevet slået ned, siger SF-politiker

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Borgmester mindes særligt moment i forbindelse med Abildstrøms teaterflise

Jytte Abildstrøm borgmester på Frederiksberg, Michael Vindfeldt (S), i forbindelse med at Jytte Abildstrøm blev hædret med en teaterflise i sommeren 2024
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Michael Vindfelt, der er borgmester på Frederiksberg, var til stede i sommers, da Jytte Abildstrøm modtog hæder og en flise på Frederiksberg Allé.

Den dag mindes han i et Facebook-opslag.

- Det var tydeligt for alle i september, at Jytte nu var godt oppe i alderen - men stadig knivskarp. Og kæk! Hun kaldte mig således på scenen, overrakte mig sin egen bog og forlangte i den forbindelse til gengæld et løfte om, at Frederiksberg Have skulle omlægges til økologisk by-landbrug! I hendes levetid! Jeg svarede, at haven jo er statens, men at jeg lover, at vi skal have meget mere biodiversitet på Frederiksberg, skriver borgmesteren blandt andet.

- Jytte – dit lys brændte stærkt, så længe vi havde dig på denne jord. God flyvetur, flyvende farmor og ære være Jytte Abildstrøms minde og alle varme tanker til de efterladte.

Jytte Abildstrøm er gået bort i en alder af 90 år.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

FCN henter dansker i USA

Superligaklubben FC Nordsjælland henter den tidligere Silkeborg-spiller Tobias Salquist i MLS-klubben Chicago Fire.

Det oplyser FCN på sin hjemmeside torsdag aften.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

En person fundet død på skib i København

En person er fundet død på et skib ved Oceankaj i Nordhavn i København.

Det skriver Københavns Politi på X.

- Vi er til stede på et skib ved Oceankaj, idet der er fundet en død person på skibet. Der er ingen indikationer på, at der er sket et kriminelt forhold. De pårørende er ikke underrettet, skriver politiet uden at nævne flere detaljer.

Tidligere torsdag lød det fra politiet, at man var gået om bord på et skib for at "undersøge et forhold".

Både betjente og teknikere har været til stede.

På billeder kan man se, at skibet hedder "Alma". På det står der Limassol - en by i den sydlige del af Cypern.

Af skibsovervågningstjenesten MarineTraffics side fremgår det, at "Alma", som er et fragtskib, lagde fra kaj i den litauiske by Klaipeda den 31. december og ankom til København torsdag eftermiddag kort efter klokken 16.30.

Rutedata fra tjenesten viser, at skibet var sejlet nord for Landskrona i Sverige, før det vendte om og sejlede ind mod København.

Det er ifølge MarineTraffic 97,6 meter langt og 15,73 meter bredt.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Let stigning i antallet af fyrværkeriskader

210 personer blev behandlet for fyrværkeriskader i forbindelse med nytåret. Det er en let stigning sammenlignet med tidligere år.

Det viser en indsamling fra alle landets akutafdelinger lavet af Ulykkes Analyse Gruppen fra ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH). Opgørelsen gælder dagene 31. december 2024 og 1. januar 2025.

Af de 210 skader bliver 42 betegnet som "alvorlige". Året forinden var det 34 af skaderne, der var "alvorlige".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kombination af sne og vind kan ramme morgentrafik fredag

Fredag morgen kan man muligvis stå op til en blanding af snebyger og vind i store dele af landet.

Det siger Martin Lindberg, som er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det kommer til Jylland ud på natten eller sidst på natten, og så breder det sig ret hurtigt mod sydøst, siger han.

Dermed forventer han, at både Fyn og Sjælland vil blive ramt af sne i løbet af fredag morgen.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google