En del af eleverne løber rundt om en "motorbane", der er markeret med kegler. De er racerkørerne.
De øvrige står i planke rundt ved de orange kegler. Når racerkøreren har løbet en runde, skifter pladsen med en mekaniker, som nu bliver racerkører.
Der er høj puls, da TV 2 Kosmopol besøger 9.B fra Herlev Byskole.
Det er midt i skoletiden, men det ligner leg. Klassen er i gang med motorsportstræning, som er en del af de tre timers ekstra idræt, eleverne har fået om ugen.
Øvelsen er udarbejdet af Dansk Automobilsports Union til projektet Fit First, som i øjeblikket er i gang på omkring 90 skoler i hele landet. Målet med projektet er at skabe højere trivsel gennem bevægelse.
- Man er mere frisk i timerne og har mere energi generelt, siger Kirstine Haubro Petersen, som er en af eleverne i 9.B.
Hendes klassekammerat Marcus Bjørn Madsen er enig.
- Lige da vi fik det at vide, var der nogen, der var sådan: Det gider vi ikke. Men da vi kom i gang, og vi havde været nede at lave øvelserne om morgenen, så var alle glade og friske, da de kom op. Nu griner vi meget sammen, siger han.
- Det kan godt være, vi lige lugter lidt mere...Men nu lugter vi sammen.
Værktøj mod mistrivsel
De deltagende skoler har tre ekstra idrætstimer hver uge, hvor de laver særlige øvelser, der er udarbejdet af 20 forskellige sportsgrenes forbund.
- Der er jo tydeligvis en tendens til, at børn mistrives. Vi vil gerne være med til at give et svar på, hvor man kan tage fat, siger Charlotte Sander Aggestrup, som er projektleder for Fit First i en stilling ved Institut for biomekanik på SDU. Hendes stilling er delvis finansieret af Danmark Idrætsforbund.
Fit First blev skabt i kølvandet på skolereformen fra 2014, hvor der stod, at børn skulle have en aktiv hverdag med bevægelse.
Men hvilken bevægelse? Hvilken hverdag? Og hvordan kan det øge børns trivsel? Det er nogle af de spørgsmål Charlotte Sander Aggestrup håber, projektet vil levere svar på.
- Målet er at skabe sundere børn, der lærer at blive bedre og trives bedre. Vi vil gerne være en lille del af løsningen på at få gjort noget ved mistrivslen. Kurven skal knække og begynde at gå opad i stedet for, siger Charlotte Sander Aggestrup.
Seks timer skærmtid
Når man taler mistrivsel, bliver stillesiddende livsstil og skærme ofte udpeget som de helt store syndere. Også eleverne i 9.B bruger meget tid foran skærmen.
Hvad er din daglige skærmtid?
- Det ved jeg faktisk ikke. Måske seks timer, siger Marcus Bjørn Madsen.
Kirstine Haubro Petersen er i samme leje:
- Sådan omkring fem timer, siger hun.
Marcus Bjørn Madsen og Kirstine Haubro Petersen kan godt genkende, at for meget tid bag skærmen virker sløvende og går ud over motivationen.
Hvordan kan man mærke det på sin krop?
- Når man har ligget tre timer på sofaen med TikTok, så gider man jo ikke noget, siger Kirstine Haubro Petersen
- Jamen, jeg bliver bare sløv, siger Marcus Bjørn Madsen.
Gavnlige stoffer
Fit First giver eleverne mere bevægelse, som kan virke som en slags modgift til de lange skærmtider.
- Vi vil danne grundlaget for, at børnene kommer i bedre form. De bliver vant til at være i bevægelse. Så tror jeg også, at alle de der gode, gavnlige stoffer, der er oppe i hovedet og gør, at man får det bedre, vil virke på dem. Det vil gøre dem bedre til at håndtere hverdagen og rumme deres kammerater, siger hun.
Alle skal være med
Dansk Håndbold har blandt andet bidraget med øvelsen "Fangeleg med bold", hvor eleverne skal fange hinanden og samtidig øver sig i ikke at gå mere end tre skridt med bolden. Altså ligesom i rigtig håndbold.
I Fit First-øvelser er alle de tekniske og taktiske elementer pillet ud af spillet. Målet er, at alle kan lave øvelserne sammen.
- Vi har fokus på, at det er sjovt, og det er inkluderende. Vi skal kunne rumme dem, uanset om de er super gode til den Fit First-idrætsgren, de nu er i gang med, eller aldrig har prøvet det før, siger Charlotte Sander Aggestrup.
Sammenhold
Danmarks Basketball Forbund har blandt andet bidraget med øvelsen "Drible Knockout", hvor deltagerne skal forsøge at stjæle hinandens bold.
Eleverne oplever, at der opstår nye relationer i Fit First timerne.
- I de fleste af de her øvelser kommer man jo fra forskellige hold, og så snakker man måske med dem, man ikke så tit snakker med, siger Kirstine Haubro Petersen.
- Det giver noget mere for sammenhold i klassen, tror jeg, siger Marcus Bjørn Madsen.
Sjovt at være rundtosset
Øvelserne må gerne give en fornemmelse for sporten, men målet er primært at få pulsen op. Over 75 procent af maxpuls hele timen igennem.
I mindst 10 procent af tiden skal intensiteten ligge på 90 procent.
- Det er fordi vi ved, at sundhedskurverne stiger ret markant, når pulsen kommer op, især for dem, der ikke dyrker så meget idræt. De her små spil med en masse stop, gør bare, at musklerne bliver aktiveret på en anden måde, siger Charlotte Sander Aggestrup.
- Man bliver lidt rundtosset, når man får pulsen. Det er hele tiden meget sjovere, siger Kirstine Haubro Petersen.
Mere energi
De lærere, der er en del af Fit First, har været på kursus i Danmarks Idrætsforbund. 9.B's klasselærer, Bjørn Møller, kunne hurtigt mærke på børnene, at de bevæger sig mere.
- De har mere energi. Og så ret hurtigt var der to af dem, der ikke dyrker motion, der meldte sig ind i et fitnesscenter. Så det har en positiv effekt. De griner også meget, og det er jo det bedste, når børn og unge griner, siger Bjørn Møller.
Badminton: Godt formål
Alle de forskellige forbunds øvelser er samlet i en Fit First -manual. Badminton Danmark deltager blandt andet med øvelsen "Samle Bolde", hvor eleverne bliver inddelt i par, som konkurrerer med andre par om at samle nogle bolde, der er placeret på gulvet.
- Kan vi være med til at bidrage til, at der er flere børn, som bliver fysisk aktive og får en god oplevelse med idræt i skolerne, så er det jo et fantastisk formål at bidrage til, siger Lars Uhre fra Badminton Danmark.
Indsamler data
Projektperioden varer 10 eller 20 uger.
Udover at få børnenes puls op bliver Fit First også brugt til at indsamle data om, hvilken virkning den ekstra motion har på skolebørnene, og hvilke øvelser, der passer bedst til forskellige klassetrin.
- Vi samler en masse ind fra første til niende klasse for at se de forskellige behov. Hvordan skal vi rette øvelserne ind, alt efter forskellige aldersgrupper? Vi er nødt til at have ret meget viden, for at kunne lave noget, der passer helt perfekt, siger Charlotte Sander Aggestrup.
Flere store fonde, blandet Ole Kirks Fond og Novo Nordisk Fonden støtter projektet.
Danmarks Idrætsforbunds udviklingschef, Karin Ingemann, sidder i regeringens trivselskommission, som skal komme med bud på, hvordan trivslen blandt unge kan blive bedre.
- Hvis vi skal have børn og unge til at trives mere og blive bedre i skolerne, så er det også vigtigt, at de har noget rigtig god idrætsundervisning. Idrætten står for rigtig gode fællesskaber, siger hun.
Ifølge Marcus Bjørn Madsen og Kirstine Haubro Petersen har projektet givet trivslen i deres klasse et lille nyk opad.
- Det kan godt være, vi lige lugter lidt mere...Men nu lugter vi sammen, siger Marcus Bjørn Madsen.
- Ja nu sveder vi sammen. Det giver fællesskab, at have noget at være sammen om, siger Kirstine Haubro Petersen.
