Her vil de afskaffe serveringen af rødt kød i dagtilbud og skoler

Først røg skolemælken - nu står det røde kød for skud. 

Står det til flere partier i Københavns Kommune, så skal det nemlig være slut med serveringen af rødt kød - altså okse-, kalve- og lammekød - i dagtilbud og skoler i kommunen. 

Dermed er der lagt op til, at kommunens børn skal spise mindre kød og flere bælgfrugter og fisk - præcis som det står skrevet i Fødevarestyrelsens kostråd.

Nederst i artiklen kan du læse, hvad de enkelte partier mener om indstillingen.

Men ifølge Enhedslistens Knud Holt Nielsen, så er der tale om symbolpolitik, da børnene i institutionerne og skolerne i forvejen spiser lidt kød. 

- Forvaltningens egne tal viser, at de enkelte institutioner for længst er gået forrest, og nu har politikerne lagt sig i slipstrømmen, siger han til TV 2 Kosmopol.

Børn spiser under et kilo kød om året

Forslaget om at afskaffe det røde kød fra menuen i skolerne fremgår af en indstilling fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.

I indstillingen oplyser kommunen, at i alt 41.000 børn i dag spiser skolemad gennem kommunens madordninger.

I 2022 købte kommunen 38.000 kilo okse-, kalve- og lammekød. Det vil altså sige, at hvert barn i dag spiser knap 927 gram kød om året gennem kommunens madordninger.

Netop derfor har Knud Holt Nielsen (EL) en stor tiltro til, at forældrebestyrelserne selv kan regulere mængden af kød i børnenes måltider.

- Der er en snært af symbolpolitik her. Det er lidt pudseløjerligt, at vi skal tage stilling til det, når institutionerne for længst selv er gået derhen. De kan sagtens selv styre det lokalt, siger han.

Den holdning tilslutter Dansk Folkepartis medlem af borgerrepræsentationen, Finn Rudaizky, sig. Ifølge ham er det ''helt agurk'' at stoppe serveringen af rødt kød i Københavns skoler og institutioner. 

- Det er ren symbolpolitik, der går ud over københavnerne. Det er desværre endnu et eksempel på, at selvgode politikere i klimaets navn moraliserer og vil gøre sig til dommer over, hvordan andre skal leve deres liv, skriver han til TV 2 Kosmopol.

Enig trods ''snært af symbolpolitik''

På trods af, at Knud Holt Nielsen mener, at der er tale om symbolpolitik, så afslører han dog, at Enhedslisten også er blandt de partier, som stemmer indstillingen igennem.

- Vi går ind for CO2-reduktion, så vi kommer ikke til at gå imod indstillingen, men det havde klædt os politikere at anerkende forældrene og institutionerne, som allerede er gået forrest, siger han og tilføjer:

- Jeg tror slet ikke, børnene kommer til at mærke, at der ikke er rødt kød på menuen længere.  

En lavt hængende frugt, mener professor

I indstillingen skriver forvaltningen, hvor meget CO2 kommunen kan spare ved at afskaffe det røde kød fra skolemaden:

''I 2022 blev der gennem indkøbssystemet købt cirka 38 tons okse-, kalve- og lammekød, hvilket resulterede i en årlig CO2-udledning på omkring 1.400 tons. Til sammenligning ville indkøb af 38 tons bælgfrugter have resulteret i en årlig CO2-udledning på 57 tons.''

Kommunen havde i 2021 en samlet CO2-emission på 947.064 ton, men kan ifølge forvaltningen spare op mod 1.400 ton CO2 om året ved at fjerne rødt kød fra skolemaden. 

Og det er ifølge Niels Heine Kristensen, der er professor i bæredygtige fødevaresystemer ved Roskilde Universitet, en lavt hængende frugt, som Københavns Kommune griber ud efter.

- Vi ved, at der er en stor klimabelastning fra rødt kød, så det er en effektiv måde at reducere CO2-udledningen fra kommunen, forklarer han til TV 2 Kosmopol.

Han understreger dog, at det er en kompleks disciplin at udregne CO2-besparelsen nøjagtigt.

- Der er en lang række faktorer i spil, når man skal regne ud, hvor meget CO2-udledning et stykke kød har. Det kommer an på, hvilket dyr det kommer fra, og hvilket liv det har haft. Der er mange ting. Men der er generelt en stor CO2-udledning fra rødt kød, siger han.

I Milano efterligner de København

Niels Heine Kristensen er i øjeblikket involveret i et større europæisk forskningsprojekt, som ser på, hvordan 11 europæiske byer kan udvikle bæredygtigt madsystemer, og netop inde for dette område er Københavns Kommune førende, fortæller han.

- Københavns Kommune har førertrøjen på, når det kommer til det her. Andre storbyer i Europa kigger mod København for at se, hvordan de kan gøre deres madsystemer mere bæredygtige, siger han.

Eksempelvis peger han på, at Københavns Kommune har sendt anbefalinger ud til alle deres køkkener til, hvordan man sammensætter de mest bæredygtige og ernæringsrige menuer.

- I Milano er de i fuld gang med at kopiere København. Dernede tænker de, at hvis man kan lykkedes med de her ting i en stor by som København, så kan det også lade sig gøre i andre store byer, fortæller professoren.

Flertal vil fjerne rødt kød

Det er partierne i Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune, der onsdag den 11. oktober skal tage stilling til, om der fortsat skal være rødt kød på menuen i institutionerne.

Men flere partier har allerede nu taget stilling til forslaget, heriblandt Socialistisk Folkeparti. 

Her mener Rasmus Steenberger, at det er en oplagt mulighed for kommunen at reducere CO2-udledning.

- Det her handler om klimaet. Men det handler også om at give de unge nogle gode madvaner. Den fremtidige generation skal kunne leve på et langt lavere klimatryk, end vi gør i dag, siger han til TV 2 Kosmopol.

Hvorfor skal kommunen og ikke forældrene bestemme, hvad børnene må spise?

- Det er en kommunes opgave at servere måltider i det omfang, som vi ønsker at gøre det. Hvis man virkelig gerne vil have, at sit barn spiser rødt kød, så må barnet have det med i madpakken i stedet, svarer Rasmus Steenberger og tilføjer:

-Vi sætter nogle mål og rammer, som vi nu skærper en smule, og så er det op til køkkenerne, hvad der skal serveres.

Herunder kan du orientere dig i de forskellige holdninger til indstillingen blandt partier i Børne- og Ungdomsudvalget ved at klikke på billederne: