For 10 år siden kæmpede borgmestre mod betalingsringen – sådan forholder de sig til roadpricing i dag
Nyt forsøg med roadpricing puster liv i gammel snak om udskældt betalingsring – omegnsborgmestre tøver med at klappe i hænderne.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Om to måneder starter det første storstilede forsøg med roadpricing i Danmark, når omkring 2.300 biler ved hjælp af en app, GPS og vejkameraer skal betale fiktive penge for at køre på vejene særligt omkring København og Aarhus.
TV 2 Kosmopol fortalte om forsøget allerede i starten af 2022, hvor de første røster fra Christiansborgs gange var en mildest talt blandet omgang.
Uenigheden var stor – og ikke uden grund.
Det skyldtes i høj grad det kollektive traume om den skrottede betalingsring, som var på alles læber i 2011 og 2012. Dengang var forslaget om en ring om København, som det kostede penge at køre ind i, stillet som et forslag af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre.
Men selvom daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt som bekendt var socialdemokrat, var det særligt det socialdemokratiske bagland i kommunerne omkring København, som rettede den største kritik af projektet.
Omegnsborgmestre gik i fælles front
15 omegnsborgmestre gik sammen og følte sig tilsidesat af regeringen i snakken om betalingsringen.
De krævede enten projektet lagt i graven, eller at den som minimum blev udskudt, til der var investeret et milliardbeløb på en forbedring af den offentlige trafik, som flere ville skulle benytte.
Rigtig mange borgere kæmper med støjbelastningen, men det vigtige er, at vi ikke begår fortidens fejl.
Samtidig var frygten, at trængselsproblemerne blev flyttet fra hovedstaden til forstæderne.
Én af de kritiske borgmestre var Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), som dengang udtalte, at projektet burde opgives – en profeti, som kort efter gik i opfyldelse.
I 2023 mødes idéen om roadpricing da heller ikke kun positivt, selvom borgmesteren kan se masser af problemer, som skal løses.
- Først og fremmest anerkender jeg, at vi har problemer med trængsel, støj og andre gener.
- Rigtig mange borgere kæmper med støjbelastningen, men det vigtige er, at vi ikke begår fortidens fejl. Fejlen dengang var, at man fik en meget tydelig kant på en ring, hvor nogen var ’inde’, mens andre var ’ude’. Og en kommune som Herlev endte med at være ’ude’, siger Thomas Gyldal Petersen til TV 2 Kosmopol.
Tre punkter er særligt vigtige, hvis roadpricing skal blive en succes
Han kender ikke til detaljerne omkring det konkrete forsøg med roadpricing, som nu skal gennemføres, men forholder sig generelt til emnet om begrænsning af trængsel gennem betalingsring eller roadpricing.
Hvis det er et provenu, som ikke bruges til at hjælpe trængslen i hovedstaden, men i stedet en pose penge, som kan bruges i hele landet, så bliver det et ’nej tak’ fra Herlev
Og hvis det skal blive en succes, skal tre grundkriterier sikres, mener Herlevborgmesteren:
- For det første skal man have løst problematikkerne omkring at være ’indenfor’ eller ’udenfor’ betalingsveje. Det må ikke have negative konsekvenser for borgerne i omegnskommunerne at trængslen skal lettes i København.
- For det andet skal den kollektive trafik opgraderes massivt. Det skal staten hjælpe med, og det er vigtigt, hvis det skal lykkes at nedbringe trængslen.
- Og for det tredje skal de penge, som betales for at køre på vejene i hovedstadsområdet, gå til borgerne i området. Hvis det er et provenu, som ikke bruges til at hjælpe trængslen i hovedstaden, men i stedet en pose penge, som kan bruges i hele landet, så bliver det et ’nej tak’ fra Herlev, siger borgmesteren.
”Roadpricing kan ikke stå alene”
I Gladsaxe er hans borgmesterkollega Trine Græse (S) enig i Herlevborgmesterens overvejelser.
- Det skal ikke være i Gladsaxe, man skal sætte sin bil for at sætte sig i tog eller bus og køre videre ind mod København. Det har vi ikke plads til, og hvis det bliver konsekvensen, er jeg imod, siger borgmesteren, som også peger på, at roadpricing ikke er en løsning, som kan stå alene.
- Der er brug for at se på hele det kollektive område uden for København også og skabe fælles løsninger. Det er blandt andet det, vi gør med Hovedstadens Letbane: vi skal have noget offentlig transport, som kan flytte vores borgere fra biler og til den kollektive trafik, siger Trine Græse.
Trine Græse pointerer dog også, at kritikken i 2011 og 2012, som Gladsaxe også var en del af – dog med Karin Søjberg Holst (S) som borgmester – var rettet mod det konkrete forslag om en ring omkring København, som i høj grad tilgodeså københavnerne, men efterlod problemerne i forstæderne ifølge hende.
- Det kan jo godt være, at det havde været anderledes, hvis det havde været udformet på en anden måde. Så det er ikke kun et spørgsmål om for eller imod roadpricing eller betalingsring – dengang var det bare et forslag, som ville skabe flere problemer end løsninger, lyder det.
”En betalingsring er fuldstændig no go”
Henrik Rasmussen (K) er borgmester i Vallensbæk, og også han husker balladen omkring betalingsringen for godt 10 år siden.
En betalingsring er fuldstændig no go.
I dag tænker han det samme, som han gjorde dengang.
- En betalingsring er fuldstændig no go. Der skaber man et København og så noget, som er for alle andre end København. Og det var også min holdning dengang, siger han til TV 2 Kosmopol.
Henrik Rasmussen ser dog med interesse frem til følge forsøget, der altså snart udspiller sig på hovedstadens veje for flere tusinde biler.
- Jeg har intet imod, at man laver et forsøg – men jeg er ret nysgerrig på, hvad man forestiller sig, at pengene skal bruges til, siger han.
Forsøg starter i maj
Det er DTU og Sund & Bælt, der har hovedansvaret for ”Forsøg med vejafgift for personbiler”, som teknisk virker ved, at hver person får udbetalt omkring 2000 kroner, som personen bliver trukket af, hvis han eller hun kører i de dyre områder.
Det er planen, at de første biler skal trille ud på de danske veje og tæller primært forsøgsbilister i København og Aarhus. I løbet af maj måned vil alle 2.300 forsøgsbilister efter planen være i gang.
Katrine Hauge Vej-Hansen, projektchef ved Sund & Bælt, har for få dage siden fortalt til TV 2, at Sund & Bælt har udviklet en app, der skal bruges, når forsøget skal i gang.
Deltagerne skal ikke gøre andet end at starte appen, når de sætter sig ind i deres bil. Appen vil så spore kørslen og registrere, om man kører i de udvalgte zoner.
- Vi har haft en ambition om, at det skal være en simpel løsning, som skal være let for forsøgspersonerne at bruge. Reelt set behøver man ikke at gøre andet end at lade appen køre i baggrunden, og at den er tilsluttet Bluetooth, siger Katrine Hauge Vej-Hansen til TV 2.
Små, hvide kameraer ved vejen, som Sund & Bælt har installeret til at håndhæve miljøzoner, tager billeder af køretøjers nummerplader. I forsøget bliver de brugt til at tjekke, om forsøgspersonerne har registreret deres tur.
Har de ikke det, vil forsøgspersonerne få en "fiktiv bøde".
Der er afsat 20 millioner kroner til projektet, som vil løbe frem til 2025 og som bakkes op af transportminister Thomas Danielsen (V).
