Konservative vil have atomkraft – der findes oplagt placering i København
Sikkerhedsstandarderne for atomkraftværker i dag betyder, at man sagtens kan bygge tæt på byer, lyder det fra selskabet Kärnfull.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau
De Konservative er klar til at indføre atomkraft i Danmark.
Det siger politisk leder Mona Juul i et interview med Jyllands-Posten torsdag.
Der skal være tale om dansk produceret atomkraft, og årsagen er, at det går for langsomt med at få bygget den vedvarende energi i Danmark, hvor eksempelvis det historisk store udbud på havvindmøller i Nordsøen i sidste uge måtte udskydes, fordi ingen ville byde på det.
- Jeg forstår godt, at det kan være svært. Vi er jo blevet tudet ørerne fulde med, hvor farlig kernekraften er. Men teknologien har udviklet sig. Og vi bliver nødt til at sætte noget andet i stedet for fossile brændsler. Hvis vind og sol er nok, bring it on, super duper. Men at vi bare holder en bestemt teknologi ude, det har jeg meget svært ved at se fidusen i, siger hun til mediet.
Det afføder dog det helt store spørgsmål om, hvor i Danmark kernekraftværkerne skal ligge? Eller sagt på en anden måde: Hvem skal have kernekraftværkerne som nabo?
Mona Juul kan ikke svare på det i interviewet, men hun henviser til, at man skal have eksperter til at se på, hvor det ville være fornuftigt.
Hun fortæller dog, at hun ikke forestiller sig, at det bliver nødvendigt at bygge kraftværker "lige op ad huse".
Andre har dog et bud på, hvor atomkraftværkerne kan ligge.
Lokale atomkraftværker til virksomheder
Det gælder blandt andre Kärnfull Energi, som er et energiselskab, der leverer strøm til danskere, der udelukkende kommer fra svenske atomkraftværker.
De har også et selskab i Sverige, som arbejder med at bygge netop atomkraftværker, og her er de ikke bange for at placere dem tæt på beboelse.
Selskabet bygger deres atomkraftværker med finansiering fra virksomheder, som kraftværkerne så efterfølgende leverer strøm til.
De to atomkraftværker, som Kärnfull er ved at bygge i Sverige, skal blandt andet kobles op på lokale datacentre.
Datacentre har nemlig brug for strøm alle døgnets timer, og afbrydelser må ikke finde sted, som når solen ikke skinner på solceller, eller når vinden ikke blæser på en vindmølle.
- Det er det, vi har set i USA, hvor Google, Amazon, Meta og Microsoft alle har været ude og lave aftaler med selskaber, der udvikler atomkraft og sige: "Når vores nye datacentre er færdige, så vil vi gerne have et atomkraftværk til at stå ved siden af", siger kommunikationschef hos Kärnfull Energi, Johan Christian Sollid.
Dermed ikke sagt, at datacentret sluger al den strøm, der bliver produceret på atomkraftværket. Det bliver nemlig også koblet på elnettet og "stabiliserer" nettet i området, fortæller han.
Kan bygges midt i København
Debatten om atomkraft handler ofte om, at man ikke vil være nabo til et atomkraftværk. Men ifølge Johan Sollid skal man se det som en gevinst.
- Det er også et spørgsmål om at kunne levere til et nærområde. Kig på de eksisterende kraftvarmeværker, for eksempel Studstrupværket, Avedøreværket og værket i København (Amagerværket, red.). De skal jo udfase de her kul- og biomasseanlæg.
- Der kan man bruge de eksisterende elledninger, transformatorstationer og fjernvarmerør, og det minimerer jo omkostningerne til atomkraftværket betydeligt, fordi man ikke skal til at anlægge det igen.
Men jeg går ikke ud fra, at I vil bygge et atomkraftværk midt i København?
- Altså det er ikke en umulighed, kan man sige. Vi vil for eksempel gerne kigge på Studstrupværket i Aarhus, der er vildt gode forudsætninger for det. Det vil der potentielt også være ved Avedøreværket syd for København, siger Johan Christian Sollid.
Sikkerhedsstandarderne, som moderne reaktorer lever op til, gør nemlig, at man kan bygge dem tæt på beboelse, lyder det.
Delte meninger på Borgen
Da EU-ledere mødtes i Bruxelles i marts for at tale om udbredelse af atomkraft, tog TV 2 en temperaturmåling på holdningen til atomkraft hos de danske politikere.
Dengang sagde forsyningsordfører hos Socialdemokratiet, Lea Wermelin, at Danmark i stedet skal fortsætte med at satse på vind og sol.
- Det er sådan set sund fornuft, at vi satser på det, vi er bedst til. Vi skal fortsætte ud af det spor, hvor vi gør det, der er både billigst og hurtigst, så vi kan reducere CO₂ i dag i stedet for i morgen i forhold til den galoperende klimakrise, vi står midt i, lød det.
Omvendt var der stor opbakning hos Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.
- Jeg synes, det er dybt uansvarligt, at man ikke gør meget mere for at få kernekraft ind i både den danske og europæiske energiforsyning. Det kan sikre, at vi får et grønt, sikkert og billigt alternativ til fossile brændsler, sagde han dengang til TV 2.
Hos Radikale Venstre mente Samira Nawa ikke, at vi kommer uden om atomkraft. Dog påpegede hun, at det ikke giver mening at satse på atomkraft i Danmark netop nu, fordi tidshorisonten er for lang, når hele infrastrukturen først skal bygges.
Forsyningsordfører hos Liberal Alliance, Steffen Frølund, mente ikke, at det handlede om "enten-eller", men at atomkraft sagtens kan spille en rolle i det danske energisystem.
Klimarådet kom i maj 2023 med deres vurdering af, om atomkraft kan være relevant for Danmark i forhold til elforsyningssikkerheden. Og konklusionen var, at atomkraft hverken er en nødvendig eller økonomisk attraktiv løsning på nuværende tidspunkt, da elforsyningssikkerheden kan sikres via klimavenlige tiltag uden brug af atomkraft.
