19-årige Camilla Gärtner Dahlgaard har altid haft nemt ved at gå i skole.
Tilbage i folkeskolen behøvede hun kun høre efter i det første kvarter, da hun fandt ud af, at resten af timen oftest var gentagelser. Og hun behøvede kun at høre informationerne én gang for at forstå dem.
Da hun startede på Vibenshus Gymnasium i København gik det da også fint det første år.
12-tallerne væltede ind, når det var tid til årskarakterer.
Men i 2.g ændrede det sig.
Camilla Gärtner Dahlgaard måtte følge grundigt med i hele timen og følte sig hurtigt træt.
- Jeg havde intet overskud. Når jeg kom hjem fra skole, ville jeg bare lægge mig direkte ind for at sove. Så spiste jeg aftensmad og gik i seng igen, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Alle indtrykkene i klasselokalet drænede hende for energi. Det blev begyndelsen på et flere måneder langt forløb, der endte med, at hun i 3.g blev diagnosticeret med autisme og ADHD.
Diagnoserne gjorde det muligt for hende at få den rette hjælp, og efter sin sidste eksamen i idéhistorie på onsdag bliver hun student med et snit, hun forventer lander på 11,4.
Stillerum
Meget tyder på, at Camilla Gärtner Dahlgaard langt fra bliver den eneste student med diagnoser.
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser en markant stigning i antallet af unge, der får en diagnose.
Inden for de seneste ti år er antallet af børn og unge under 18 år, som får en diagnose, steget med 39 procent.
Det svarer til flere end 73.000 mennesker.
På Vibenshus Gymnasium kan eleverne få Speciel Pædagogisk Støtte (SPS), hvis de har en diagnose. Her får de en mentor til rådighed og adgang til et lokale med eget skrivebord, hvor de kan få ro, hvis der er for mange forstyrrelser i klasselokalet.
- Det har vi rigtig gode erfaringer med, siger Rasmus Christian Dietz, uddannelsesdirektør på Vibenshus Gymnasium, til TV 2 Kosmopol.
SPS-ordningen har betydet, at Camilla Gärtner Dahlgaard har kunnet få hjælp til at strukturere sin skolegang og få ro på de mange sanseindtryk, der forstyrrer hende.
- Det hjalp virkelig meget, siger hun.
Sammen med sin mentor har hun set på, hvordan hun i eksamensperioden bedst fordeler arbejdsbyrden ved at fastlægge, hvilke dage hun skal læse op til hvilke fag, og hvilke dage hun skal holde pause.
Det har givet hende den struktur, som hendes diagnoser tidligere har spændt ben for.
Men den største hjælp har været det lokale, hun får stillet til rådighed, når larmen i klasselokalet bliver for meget. Der har hun indrettet en skrivebordsplads sammen med 10-15 andre elever med samme behov.
- Der er en generel konsensus om, at der ikke er andre end dem, der er SPS-elever, som må være inde i lokalet. Og der er en universel regel om, at vi kommer herop for at få ro, så alle er selvfølgelig stille, siger hun.
Fremtidsplaner
Når Camilla Gärtner Dahlgaard onsdag får studenterhuen sat på hovedet, vil hun tage sig et sabbatår, fortæller hun.
- Jeg har lige brug for en pause, siger hun.
Selvom hun er glad for at gå i skole, har slutspurten med eksamenslæsning tæret på kræfterne.
- Det er et pres, at der er nogle eksaminer, man skal op i, og at man skal klare sig godt. Men jeg føler ikke, at der er så meget karakterræs. Vi gør det alle sammen så godt, vi kan, og vi jubler lige så snart, der er nogen, der er færdige. Ligegyldigt hvad, siger hun:
- At klare sig igennem gymnasiet er en præstation i sig selv.
Efter sit sabbatår vil hun læse videre. Men hun er ikke helt sikker på til hvad. Hendes høje snit giver hende mange muligheder, men der er ikke et bestemt studie, hun har haft i tankerne.
- Jeg har en idé om måske at blive folkeskolelærer, men jeg kunne også godt tænke mig at læse jura. Jeg ved det ikke helt endnu, siger Camilla Gärtner Dahlgaard.
