Claudia undrer sig: Hvorfor er unges privatøkonomi ikke et fag på skoleskemaet?

Hvad er dannelse?

Dansk, matematik og kristendomskundskab er nogle af de fag, som alle folkeskoleelever skal have på skoleskemaet.

Sammen med resten af folkeskolens fag skal de danne og gøre de nye generationer til gode samfundsborgere.

Det har fået Claudia Clausen fra København Nordvest til at undre sig over, hvorfor privatøkonomi så ikke er en del af pensum.

- Jeg tror ikke, at det er alle børn og unge, der har mulighed for at tale med deres forældre om økonomi, så det ville være oplagt at lære det i skolen, siger Claudia Clausen.

Hun har derfor skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os, for at få svar på, hvordan det kan være, at begreber som lån, renter, og budgetlægning ikke er på skemaet.

- Hvorfor er privatøkonomi ikke et fag på skoleskemaet?, spørger Claudia Clausen.

Det undersøger vi her!

Økonomi kan ikke vælges fra

Diskussionen er ikke ny.

I oktober sidste år stillede en række TV-værter og influencere et borgerforslag om, at der både i folkeskolen og på alle ungdomsuddannelser, skulle oprettes et fag i privatøkonomi.

Det gjorde de, fordi økonomi ikke kan vælges fra i et liv, og det at have styr på sine penge er vigtigt i forhold til, hvilket liv, man får, argumenterede de.

Forslaget nåede op på 16.000 underskrifter ud af de 50.000 nødvendige for at Folketinget skal behandle forslaget.

Tallene sort på hvidt

Det er veldokumentret, at unge godt kan bruge mere oplysning om privatøkonomi. For mange kæmper med økonomien.

Ifølge en analyse af Finans Danmark fra marts 2024 har hver femte unge mellem 18-35 år har en presset økonomi, og det gør 7 ud af 10 i gruppen utilfredse med deres liv.

Brancheorganisationen oplever, at økonomi er svært stof for mange unge, og at det er vanskeligt senere at ændre på dårlige økonomiske vaner. I undersøgelsen vurderer omkring halvdelen af de unge, at læring om privatøkonomi ville have gjort deres studietid nemmere.

På den positive side viser rapporten, at flere unge investerer. Samtidig føler en stor del sig usikre på, hvordan man gør. 

Er nyt fag løsningen?

Men er et fag i folkeskolen løsningen, der kan skabe gode økonomiske vaner og fjerne usikkerheder?

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det er politikerne på Christiansborg, der skal tage beslutningen om nye fag i folkeskolen.

Minister: Kommer ikke til at ske

Og hvis man spørger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), er det ikke vejen frem.

- Der er ofte nogen, der foreslår nye fag til skoleskemaet. For eksempel privatøkonomi. Hvis vi skulle fylde et nyt fag på skoleskemaet hver gang, ville det blive nogle meget lange skoledage. Og lærerne ville konstant skulle undervise i nye fag. Den vej synes jeg ikke, vi skal gå. Tværtimod. For folkeskolen kan ikke løse alle samfundsproblemer, oplyser Mattias Tesfaye til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ministeren peger på, at folkeskolerne har fået mere  frihed til at strukturere undervisningen - og dermed selv bestemme, om de vil prioritere emner som privatøkonomi.

- Vi vil langt hellere skrue ned for styringen af folkeskolen til fordel for mere lokal frihed. Derfor indgik regeringen i foråret en stor aftale. Med den giver vi blandt andet mere frihed til, at lærerne selv kan bestemme, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, oplyser Mattias Tesfaye (S)

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Erfaren forsker bakker minister op

Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef på VIA University College og ekspert i folkeskolen.

Han er er enig med ministeren i, at folkeskolen ikke kan ruste vores børn og unge til alle aspekter af deres liv.

- Hvis man hver gang skulle sætte noget, der er en udfordring i samfundet på skoleskemaet, ville skoleskemaet eksplodere, siger Andreas Rasch-Christensen til TV 2 Kosmopol.

- Hvis vi ikke skal lande der, så kan man kigge på de fag, der allerede er der og har været der i mange år og se, om privatøkonomi kan håndteres i de fag, vi har i forvejen. Det kunne for eksempel være samfundsfag og matematik i udskolingen, siger Andreas Rasch-Christensen

Folkeskoleelevernes skema rummer i forvejen mange fag, og i løbet af de seneste år er emner som normkritik, bæredygtighed og gode toiletvaner blevet foreslået som fag på skoleskemaet.

Og selvom emnerne kan være vigtige for børns og unges dannelse, betyder det ikke nødvendigvis, at de - på linje med penge - skal oprettes som fag.

- Det er folkeskolens rolle at arbejde med forståelse af privatøkonomi, men ikke med et helt nyoprettet fag. Det skal integreres i de eksisterende fag, mener Andreas Rasch-Christensen.

Hvad gør vi for at komme videre?

En hurtig genvej til den integration findes måske i de muligheder, eleverne allerede har, for at få undervisning i de økonomiske begreber, som de fleste støder på i deres liv.

Flere private organisationer tilbyder skolerne forløb, som de kan få gratis. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det mest udbredte koncept er brancheorganisationen Finans Danmarks Pengeuge, som omkring 700 skoler deltog i her i foråret. Pengeugen er et tilbud til alle 7.-9. klasser, hvor eleverne blandt andet lærer om budgetlægning, lån og investering.

Pengeugen foregår hvert år i uge 11 og har eksisteret siden 2014.

- Det er i en tidlig alder, at de får dårlige økonomiske vaner, så det besluttede vi os for at prøve at bremse, siger Stine Luise Goll, der er public affairs- og kommunikationsdirektør i Finans Danmark til TV 2 Kosmopol.

Relevante situationer

Organisationen Ungdomsbyen tilbyder også kurser til 8.-10. klasser, i samarbejde med Tryg, hvor eleverne spiller et brætspil, der tager dem gennem typiske økonomiske beslutninger, man skal tage i sit liv. Kurset hedder Fat om Finanserne. 

Martin Wittrup er erhvervskoordinator i Ungdomsbyen og har det overordnede ansvar for kurset. Han fortæller, at der de seneste år har været omkring 1.100 elever gennem kurset hvert år.

- Det er virkelighedsnært, og det er dilemmaer fra elevernes egen verden. For eksempel hvis man spilder cola i sin computer, hvilke forsikringer skal man så have?, forklarer Martin Wittrup. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Leg forståelsen ind

Revision- og konsulentvirksomheden PwC har i samarbejde med Skoleglæde.nu lavet undervisningsmateriale til folkeskoleelever i 8.klasse, der skal styrke unges forståelse for privatøkonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab.

Projektet, der hedder Ung Privatøkonomi, har indtil videre været i 12 af landets kommuner, og omkring 400 elever er hvert år en del af projektet.

Søren Alexander er partner i PwC, og i efteråret var han selv med ude på skolerne i Gentofte kommune for at sparke 8. klassernes forløb i gang.

- De unge får lov til at være aktive og at lege forståelsen ind. Det kræver, at man præsenterer det på den rigtige måde, siger Søren Alexander til TV 2 Kosmopol. 

Selv børn handler på nettet

Der findes også tilbud til de yngre børn. Peng' Pong er et projekt, som Danske Skoleelever og Danske Bank er sammen om. 

Tilbuddet består af undervisningsmateriale i hverdagsøkonomi for elever i 4.-6. klasse. Det handler blandt andet om opsparing og om, hvordan man handler sikkert på internettet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det giver ok god mening

Claudia Clausen, der stillede spørgsmålet, er efter undersøgelsen med på, at privatøkonomi måske ikke behøver at være et helt fag - selvom emnet er vigtigt. 

- Når både ministeren og forskeren siger, at privatøkonomi ikke behøver at proppes ind som fag, men godt kan indgå i matematik og samfundsfag, vil det være en god måde at få det på skoleskemaet, siger hun.

Claudia Clausen fortæller, at hun er stødt på mange memes, der undrer sig over, at vi lærer børn og unge om Pytagoras formel (for retviklede trekanter, red.) og om 2. grads ligninger, men ikke om, hvordan man betaler sine sine regninger.

- Så det ville være en gode kombi at få økonomisk hverdagsliv ind i de eksisterende fag. Svaret her siger også bare noget om, at hvis det offentlige ikke prioriterer undervisningen i privatøkonomi, så gør det private det, og så må skolerne selv tage stilling til, om de vil bruge det, konstaterer hun.

Tak til Claudia Clausen for spørgsmålet! 

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så stil dit spørgsmål i boksen nedenunder: