Stine undrer sig: Hvordan kan det være, man skal sige nej tak til reklamer?

Tilbudsaviserne fylder i postkassen, de koster på CO2, og de ryger oftest direkte i skraldecontaineren uden at blive læst. Så hvorfor har vi ikke en 'Ja tak til reklamer-ordning', ligesom de har i Holland?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Et genkendeligt syn en gang om ugen i hver anden postkasse herhjemme, når tilbudsaviserne er landet.
Foto: Lærke Valentin/TV 2 Kosmopol

Svaret Kort

  • Så sent som i 2020 bad et flertal af Folketingets partier Erhvervsministeriet undersøge muligheden for en 'Ja tak'-ordning herhjemme.

  • Ministeriet konkluderede i 2023, at klimagevinsten ville være minimal, at EU kunne stejle og at det kunne skade demokratiet.

  • Modsat har EU-medlemmet Nederlandene siden 2018 haft en 'Ja tak'-ordning i dele af Holland og rapporterer om en betydelig klimagevinst.

Postkassen er fyldt. Igen.

Og det er ikke breve fra dine bedsteforældre, men bundtvis af tilbudsaviser og reklamer, der fylder, hvis ikke du har det famøse orange eller blå 'Nej tak-skilt' klistret på postkassen.

Men hvorfor skal man egentlig aktivt fravælge reklamer herhjemme og ikke tilvælge dem i form af en 'Ja-tak-ordning'?

Det har Stine Pihl fra Albertslund undret sig over, og derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.

Direkte i skraldecontaineren

Når hun hjælper sin søn med at gå med gratisaviser, smider de cirka hver fjerde tryksag ud, fordi postkasserne allerede er fyldt. 

- Det er underligt, at man kommer hver uge, og så ryger papiret bare direkte i skraldespanden, siger hun og fortsætter:

- Det vil være meget bedre, hvis man indfører en 'Ja-tak-ordning'. Så mindsker man også belastningen af klimaet, siger Stine Pihl til TV 2 Kosmopol.

Vi prøver at finde svaret her!

Ugens Vindersvar

  • 1.558 personer stemte i den uge, Stine Pihls spørgsmål var til afstemning

  • 44% pegede på, at det var hendes spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Du kan selv stemme på denne uges spørgsmål længere nede i artiklen og være med til at bestemme, hvad vi skal kaste os over næste gang

1..2..3. Nej!

Der har været flere forsøg fra både politikere og organisationer op igennem 2010'erne på at få indført en 'Ja tak-ordning' i Danmark. 

Seneste forsøg var i juni 2020, hvor et bredt flertal af Folketingets partier blev enige om at Erhvervsministeriet skulle undersøge muligheden for sådan en ordning.

I november 2023 kom ministeriet med sin endelige vurdering af, om en national 'Ja-tak-ordning' omsider skulle implementeres i Danmark. 

Svaret fra ministeriet blev et rungende nej.

Ministeriet baserede blandt andet sin vurdering på, at der allerede var sket et stort fald i mængden af trykte reklamer.

Det er så langt ude, man skal bruge så store ressourcer på noget, der hænger de fleste danskere langt ud af halsen.

— Carl Valentin (SF)

I svaret til Folketingets Europaudvalg peger ministeriet på tre centrale grunde til, at det vil være en dårlig idé at gøre reklamer til et aktivt tilvalg herhjemme:

1. Minimal klimagevinst

Klimaeffekterne af en Ja-tak-ordning' vil på længere sigt være minimale, fordi digitaliseringen af annoncemarkedet automatisk vil begrænse de trykte reklamer over tid.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Mængden af trykte reklamer er styrtdykket

  • FK Distribution omdeler hovedparten af vores reklamer og ugeaviser og administrerer 'Nej-tak-ordningen'.

  • En opgørelse fra organisationen viser, at mængden af trykte reklamer er faldet gradvist siden 2010.

  • Dengang delte FK Distribution tre milliarder reklamer ud.

  • 11 år senere, i 2021, var antallet mere end halveret til 1,2 milliarder reklamer.

  • Faldet er sket med et gennemsnit på otte procent om året.

2. EU kan stejle

Der er en reel risiko for, at ordningen ikke vil blive godkendt i EU på grund af direktivet om urimelig handelspraksis.

Årsagen er, at størrelsen af miljøgevinsterne ved en 'Ja-tak-ordning' kan være for små til at opveje ulemperne for virksomheder som trykkerier og distributører, der vil blive berørt, når meget færre efterspørger de trykte reklamer.

Hvis markedet for tilbudsaviser bliver for småt, kan det betyde, at ingen vil påtage sig opgaven med at dele dem ud, og så vil store dele af reklamerne og ugeaviserne ikke kunne komme ud til de borgere, der faktisk gerne vil have dem.

3. Vil skade demokratiet

De gratis, lokale ugeaviser bliver leveret til samtlige borgere i et område sammen med de trykte reklamer. 

En 'Ja-tak-ordning' vil betyde, at prisen per avis bliver højere, og i yderste konsekvens vil ugeaviserne ikke kunne overleve.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Her er den gratis ugeavis FrederiksbergLIV landet i postkassen sammen med reklamer for blandt andet dagligvarer og elektronik.
Foto: Lærke Valentin/TV 2 Kosmopol

Aktindsigt: Ok med EU

Tilbage i 2022 - inden afvisningen af 'Ja-tak-ordningen' - fik en række organisationer aktindsigt i EU Kommissionens vurdering af, om direktivet om urimelig handelspraksis ville forhindre sådan en ordning herhjemme.

Dengang vurderede Kommissionen, at en dansk 'Ja-tak-ordning' med stor sandsynlighed var lovlig, og at der altså ikke var nogen juridiske hindringer for, at Danmark kunne gå i gang med at implementere ordningen.

Skuffet over regeringen

I flere år har SF's miljøordfører Carl Valentin - der er valgt i Københavns Storkreds - kæmpet for en 'Ja-tak-ordning' i Folketinget, og han er frustreret over, at den nuværende regering tilbage i november 2023 endegyldigt sagde nej til et aktivt tilvalg af reklamer og ugeaviser.

- Det virker, som om regeringen skubber EU foran sig. Den virker ikke til at have en interesse for at arbejde for noget, der gavner klimaet, siger han og fortsætter:

- Det er så langt ude, at man skal bruge så store ressourcer på noget, der hænger de fleste danskere langt ud af halsen, siger Carl Valentin til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

I 2018 fik de første hollandske kommuner en JA/JA ordning. Skiltene i midten med de to grønne JA'er giver fri adgang for alle slags reklamer i postkassen.
Foto: Grafik: Mia Cassens/TV 2 Kosmopol

Ordning findes i Holland - og klimagevinsten er betydelig

Erfaringerne fra Nederlandene er ellers gode. 

Her har flere hollandske byer indført en 'Ja tak-ordning'.

Syv kommuner har indtil videre taget skridtet, og de tæller blandt andet landets to største metropoler, Amsterdam og Rotterdam.

Siden 2018 har de haft en 'JA/JA' ordning, som det hedder i Holland, og resultaterne har været bemærkelsesværdige.

Et studie fra Amsterdam Universitet fra maj 2023 viser, at alene i de syv kommuner har ordningen sparet udledningen af 14.481 ton CO2. Det svarer til CO2-udledningen fra 4.325 biler. 

Den reducerede distribution har også sparet kommunerne for 214.268 gigajoules - eller hvad der svarer til det årlige energiforbrug fra 24.900 husholdninger - fordi renovationen ikke skal hente og brænde så mange reklamer af.

Det er muligt at opnå miljømæssige sejre uden økonomiske omkostninger

— Jonne Guyt, Forsker, Amsterdam Universitet

Forbruget fortsætter

Det interessante er, at dykket i de omdelte reklamer ikke har kostet detailhandlen en rød reje, for indkøbsmønstrene blandt borgerne har ikke ændret sig. 

- Dette studie implicerer, at det er muligt at opnå miljømæssige sejre uden økonomiske omkostninger, skriver forskeren bag opgørelsen, Jonne Guyt. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Butikskæderne går forrest

Herhjemme har flere butikskæder selv lavet forsøg med kun at have de trykte tilbudsaviser stående i butikken og ellers lægge dem ud i en digital version på nettet.

Lidl var den første til at tage springet. Efter et seks ugers langt forsøg i 2021 valgte detailkæden at stoppe distributionen af den trykte tilbudsavis i København - og det var bare begyndelsen:

- Som dagligvarekæde ser Lidl det som en del af vores ansvar at kigge ind i, hvor man kan minimere sit klimamæssige aftryk, og derfor ønsker Lidl på sigt at udfase tilbudsavisen i hele Danmark, oplyser Lidl i en pressemeddelelse. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Dagligvarekæden Lidl har lavet sine egne forsøg med kun at have de trykte tilbudsaviser i butikkerne.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Sparer over 200.000 aviser

I februar 2022 udfasede Lidl den trykte avis til flere end 162.000 husstande i København, og året efter stoppede uddelingen af over 46.000 tilbudsaviser efter et lige så positivt forsøg i Odense. 

TV 2 Kosmopol har flere gange været i kontakt med Lidl for at få kædens refleksioner over, hvad det har betydet for både den, kunderne og klimaet, at de omdelte reklamer er faset ud. Indtil videre uden held.

Hvor meget betyder reklamer i det store klimaregnskab?

Hvis vi hæver blikket til det store billede, udleder danske trykreklamer cirka 300.000 ton CO2 om året, viser en undersøgelse fra Mindful Food Solutions, som Coop fik lavet i 2022.

Men hvad vil klimapåvirkningen være, hvis alle de fysiske reklamer overgik til at være digitale?

TV 2 Kosmopol har rådført sig med Jannick Schmidt, der er professor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.

De trykte reklamer har en meget stor reklameeffekt

— Jannick Schmidt, Professor, Aalborg Universitet

- De trykte reklamer har en meget stor reklameeffekt, så hvis man skulle opnå en ligeså stor reklameeffekt - altså omvende lige så mange forbrugere til at købe dit produkt via en elektronisk reklame - så skulle du vise den elektroniske reklame meget mere, og dermed bruge mere energi.

Så man kan ikke sige entydigt, at det vil gøre klimaet en tjeneste, hvis vi dropper de fysiske tilbudsaviser og reklamer?

- Ikke 100% entydigt. Men sandsynligvis vil det være en god idé for miljøet. Vi har ikke nok håndfast data endnu, siger Jannick Schmidt  til TV 2 Kosmopol.

Så meget koster en digital tilbudsafvis på CO2

Eksempel:

  • Du downloader en tilbudsavis på 20 megabyte

  • Du bruger en halv time på at læse den

  • CO2 udledning på en mobil: 0.7 gram CO2

  • CO2 udledning på en tablet: 1.17 gram CO2

  • CO2 udledning på en laptop: 2.15 gram CO2

Kilde: Leif Katsuo Oxenløwe, Professor på DTU ved Institut for Elektroteknologi og Fotonik. 

Lad os komme i gang!

Direktøren fra Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby, forstår ikke, at vi ikke bare sætter i gang herhjemme, når vi kender til de gode resultater fra Nederlandene.

- Jeg synes, det er meget skuffende, at regeringen ikke griber bolden og sørger for at få vores affaldsmængder reduceret med mange tusind ton ren CO2, som de har gjort i Holland. Det er en meget lavthængende frugt, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Flere hollandske kommuner sparer både energi og CO2 udledning på renovationen takket være 'Ja tak-ordningen'.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et af regeringens argumenter er, at det vil forringe det lokale demokrati, fordi det kan tage livet af ugeaviserne. Kan du godt forstå den argumentation?

Man kunne også omvendt sige, at hvis der ikke er lige så mange gratis tryksager, så vil man formentlig få lidt flere reklameindtægter i lokalaviserne, og dermed kan de sagtens overleve, argumenterer Lars Midtiby.

Regeringen: Ingen kommentarer

TV 2 Kosmopol har forsøgt at få regeringen til at forholde sig til kritikken, men den har ikke ønsket at stille op til interview. 

I stedet henviser regeringen til det svar, som Erhvervsministeriet gav til partierne bag klimaaftalen i Folketingets Europaudvalg

Og så er vi tilbage til start og ministeriets tre centrale argumenter mod en 'Ja tak-ordning', som vi listede op i begyndelsen af undersøgelsen her:

1. De trykte reklamer vil forsvinde af sig selv.
2. Der er risiko for urimelige handelshindringer.
3. Det kan true det lokale demokrati.

Som ellers er lige præcis de argumenter, regeringen får kritik for her i artiklen, og som vores spørger, Stine Pihl, ønskede sig svar på. 

Undrer sig stadig

Stine Pihl kan godt forstå noget af regeringens argumentation for en fortsat nej tak-ordning, men hun undrer sig over, at man ikke går all in, når Holland har opnået så gode klimaresultater. 

- Jeg synes, det er vildt, at produktionen af trykte reklamer falder med så mange procent om året. Men jeg synes også, det er opsigtsvækkende, at man ikke vil kigge ind i argumentet for at beskytte virksomhederne mod urimelige handelsvilkår, når Holland har så gode resultater, siger hun.

Tak til Stine Pihl for spørgsmålet!

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så stil dit spørgsmål i boksen nedenunder:

Link kopieret!

Mere fra Spørg Os

Seneste nyt

FCK erobrer førstepladsen efter sejr over Lyngby

Mange synes, at det er dyrt at rejse med offentlig transport i hovedstaden, men der er heldigvis et par ting, der kan gøre rejsen billigere.

FC København erobrede søndag førstepladsen i Superligaen med en kneben 2-1-sejr over Lyngby i Parken.

Med sejren satte FCK samtidig en stopper for en serie af tre uafgjorte ligakampe i træk op til søndagens opgør.

FCK topper nu rækken med 30 point efter 16 kampe. Det er tre point mere end AGF, Randers og FC Midtjylland, der er de nærmeste forfølgere. FCM har spillet en kamp færre og tager mandag imod Silkeborg.

For Lyngby betyder nederlaget til FCK, at klubben fortsat befinder sig i den tunge ende af tabellen på en 11. plads.

Link kopieret!

Fly fra København til Oslo måtte vende om

Mange synes, at det er dyrt at rejse med offentlig transport i hovedstaden, men der er heldigvis et par ting, der kan gøre rejsen billigere.

Et Norwegian-fly, der lettede søndag fra Københavns Lufthavn i Kastrup med kurs mod Oslo måtte vende om på grund af dårligt vejr.

Det skriver det svenske medie Expressen.

Flyet blev omdirigeret ved Gøteborg i Sverige og måtte vende om.

Endnu et Norwegian-fly, som var lettet fra Oslo med kurs mod Trondheim, måtte søndag vende om på grund af vejret.

Link kopieret!

Særlige fliser skal løse konflikt mellem cyklister og buspassagerer

Mange synes, at det er dyrt at rejse med offentlig transport i hovedstaden, men der er heldigvis et par ting, der kan gøre rejsen billigere.

Frederiksberg Kommune lancerer nu en kampagne, der skal sætte fokus på sikkerheden cyklister og buspassagerer imellem.

I hovedstadsenklaven oplever man nemlig alt for ofte, at cyklister og buspassagerer kommer i tvivl om, hvem der skal holde tilbage for hvem under af- og påstigning ved busstoppesteder, hvor en cykelsti adskiller fortov og bussens holdested.

Her er reglerne simple: Stiger man af på en helle, er det buspassagererne, som skal holde tilbage for cyklister. Omvendt er det cyklisterne, der skal holde tilbage, hvis passagererne stiger af direkte på en cykelsti.

I en pressemeddelelse skriver kommunen, at man nu har anlagt yderligere tre busheller – altså fliser til af- og påstigning – langs rute 2A på Godthåbsvej, hvorfor man i samme ombæring lancerer oplysningskampagnen i samarbejde med trafikselskabet Movia.

- Vi er superglade for de nye heller på Frederiksberg, som kommer til at sikre øget tryghed for vores passagerer. Men uanset om man er ny i trafikken eller en garvet trafikant, er det altid godt at få genopfrisket reglerne, udtaler Stine Sander, Movias direktør for kunder og kommunikation.

Oplysningskampagnen er synlig de kommende tre uger frem.

Link kopieret!

Brøndby smider tomålsføring mod Sønderjyske og dumper ud af top-6

Mange synes, at det er dyrt at rejse med offentlig transport i hovedstaden, men der er heldigvis et par ting, der kan gøre rejsen billigere.

Brøndby havde kurs mod en sejr i Sønderjyske, men må rejse slukøret hjem efter 2-2.

Således førte Brøndby med 2-0 i anden halvleg, men mistede helt grebet i kampens sidste del.

Mads Agger blev den store helt for Sønderjyske, da han i det 84. minut driblede sig på skudhold og udlignede med en skarp afslutning.

Målet sender foreløbigt Brøndby ud af top-6 efter 16 runder - seks runder før top og bund deles over i to.

Brøndby er blot nummer syv med 24 point, mens Sønderjyske ligger nummer ti med 13 point.

Link kopieret!

Mor og datter reddet fri af mudder

Mange synes, at det er dyrt at rejse med offentlig transport i hovedstaden, men der er heldigvis et par ting, der kan gøre rejsen billigere.

En søndagstur i naturen i nærheden af Kongelundsfortet på den sydligste del af Amager udviklede sig dramatisk søndag eftermiddag.

Her måtte politi og beredskab rykke hastigt ud til anmeldelser om, at personer var blevet fanget i dyb mudder.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab til B.T.

- En mor og hendes datter sad fast i mudder til knæene. Vi fik så hjulpet dem op, og det var rimelig hurtigt overstået, siger Hans Jørgen Larsen, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til B.T.

- Hvis man bliver suget ned, kan det være svært at komme op. Og hvis man har sin lille datter med, kan man godt i panik, siger han videre.

Hverken mor eller datter kom noget til, om end deres tøj må formodes af at været blevet pløret.

Link kopieret!

Nyt studie afslører, hvor tunene i Øresund kommer fra

Mange synes, at det er dyrt at rejse med offentlig transport i hovedstaden, men der er heldigvis et par ting, der kan gøre rejsen billigere.

De seneste år har tun i høj grad gjort et comeback i de danske farvande, og særligt Øresund har oplevet en bemærkelsesværdig tilstrømning af de store fisk i sensommeren og frem til oktober.

Nu kortlægger et nyt studie fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, tunens rejse til de danske farvande.

Det skriver Videnskab.dk.

Studiet viser, at mindst 9 ud af 10 tun i danske farvande kommer hertil fra Middelhavet. Det har forskerne blandt andet fundet frem til ved at tage DNA-prøver og ved at følge GPS-sendere sat på de store fisk.

Ifølge DTU-professoren Einar Eg Nielsen kan studiet hjælpe med at kontrollere og bevare bestanden af tun i Danmark.

- I og med at vi nu har demonstreret, at næsten alle tun i Danmark kommer fra Middelhavet – og ikke alle mulige andre steder – så ved vi, hvilke lande vi skal samarbejde og forhandle med om at kontrollere bestanden, siger han til Videnskab.dk.

Link kopieret!

Færgeoverfart risikerer at lukke: Ingen vil have jobbet som skipper

Mange synes, at det er dyrt at rejse med offentlig transport i hovedstaden, men der er heldigvis et par ting, der kan gøre rejsen billigere.

Færgeruten over indløbet til Roskilde Fjord mellem Kulhuse i Hornsherred og Sølager i Halsnæs risikerer at have sejlet sin sidste tur.

Færgen Columbus, der nok er nedslidt og næsten 80 år gammel - men dog har kommunal finansiering til at fortsætte de kommende år, kan nemlig ikke tiltrække en ny skipper.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Den nuværende skipper på færgen stoppede ved udgangen af oktober måned, hvorfor Frederikssund Kommune, der ejer færgen, har sendt driften i udbud i håb om, at en ny skipper ville melde sig på banen og overtage sejladsen.

Med ved ansøgningsfristen den 28. oktober havde ingen søgt jobbet, skriver Sjællandske Nyheder. Dermed er der ingen til at sejle færgen, når overfarten efter planen skal genoptages til foråret.

Udvalget for Plan og Teknik i Frederikssund Kommune skal derfor på et kommende udvalgsmøde beslutte, om færgeruten helt skal nedlægges, eller om kommunen skal forsøge at overtage sejladsen som en kommunal opgave.

Link kopieret!

Jes Dorph takker for donationer til kommende retssag

Mange synes, at det er dyrt at rejse med offentlig transport i hovedstaden, men der er heldigvis et par ting, der kan gøre rejsen billigere.

Den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen takker på sin Facebookside alle, der har støttet hans crowdfunding til en kommende retssag.

- Sagens kerne er naturligvis den advokatundersøgelse, der i 2020 kostede mig karrieren. Jeg har lagt sag an mod advokat Yvonne Frederiksen, som jeg mener handlede groft ansvarspådragende og derfor nåede frem til en forkert og uretfærdig konklusion, skriver Jes Dorph.

Tidligere i denne uge kom det frem, at han havde udsendt en mail til venner, kolleger, eks-kolleger, bekendte og familiemedlemmer, hvor han bad om økonomisk hjælp til sagen. Og det har umiddelbart båret frugt, ifølge journalisten selv.

Jes Dorph mistede tilbage i 2020 sit job som studievært efter en intern undersøgelse om seksuelt krænkende adfærd på TV 2.

Retssagen begynder i januar 2025.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google