Finn undrer sig: Tager butikkerne overpris for dagligvarer?

Buldrende inflation, energikrise i Europa og krig i "verdens kornkammer" Ukraine har sendt priserne på dagligvarer i de danske supermarkeder i vejret.

Helt almindelige varer som smør og mælk er steget mellem 20-40 procent i pris siden sidste år, og det har fået Finn Christensen fra Hvidovre til at undre sig over, om forretningerne egentlig tager overpris.

Derfor har han skrevet til Spørg Os på TV 2 Lorry og bedt os om at undersøge det - og det har vi gjort.

Fordyrede dagligvarer

For under et år siden var spørgsmålet om overpris i butikkerne næppe på danskernes læber.

Tværtimod gik debatten på, om det var forsvarligt, når butikkerne solgte en flæskesteg til under fem kroner halvkiloet.

I dag er virkeligheden dog en anden, og går man en tur i supermarkedet, vil den gennemsnitlige dansker skulle af med væsentligt flere penge ved kassen end for et år siden.

Nedenfor kan du se, hvor meget en række almindelige dagligvarer er steget siden september sidste år - artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Priserne på dagligvarer er altså blevet sat voldsomt op, men for at finde ud af om butikkerne tager overpris, skal vi se på prisstigningerne i et bredere perspektiv.

Større kriser - højere priser

For at finde årsagen til de generelle prisstigninger på dagligvarerne skal vi kun nogle få år tilbage.

Det fortæller Martin Kristian Brauer, som er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.

- Prisstigningerne på energi- og råvarer startede allerede under coronakrisen, hvor forsyningskæderne blev brudt. Udbuddet kunne ikke følge med efterspørgslen, og det har presset råvarepriserne op – og dermed producenternes produktionsomkostninger.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)

Og det er ikke atypisk, at priserne stiger under kriser, forklarer Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

- I forsyningskriser har man generelt en mulighed for at sætte prisen højere. Under corona så vi for eksempel, at priserne på sprit og mundbind steg voldsomt, da de blev meget efterspurgte, forklarer han og fortsætter:

- Det er ikke kun forbrugerne men også de små og store virksomheder, som skal købe til dyrere priser. Det er altså både i handlen og forsyningskæderne, der er problemer med prisstigninger.

Lad os derfor dykke ned i forsyningskæden, og undersøge hvordan prisstigningerne rammer de forskellige led, og om der er nogen, som udnytter situationen og sætter priserne unødvendigt op.

Dyrt fra jord til bord

- Flere af mine kollegaer er hårdt ramt af prisstigningerne, og de har oplevet en firdobling af deres produktionsomkostninger. 

Sådan fortæller Rick van Heesch, der er mælkeproducent og driver en gård tæt på Skive i Jylland.

For at kunne sende mælk til dagligvarebutikkerne har Rick van Heesch og hans kolleger brug for en masse strøm, brændstof og råvarer, og det gør ekstra ondt på pengepungen i år.

- Foderet til kørerne er steget helt vildt, og brændstoffet til at få det hele transporteret er også. Jeg bruger cirka 33.000 kWh om måneden til produktion, da hele produktionen kræver energi, fortæller han.

Rick van Heesch fortæller dog, at de stigende priser på mælk ikke sender flere penge i landmændenes lommer.

- Prisstigningerne på mælk i butikkerne er med til at holde vores budgetter i balance. De dækker vores stigende udgifter, men vi tjener ikke på det. Prisstigningerne rammer jo alle, og man skubber altid regningen videre i forsyningskæden.

Klik videre i grafikken herunder for at blive klog på prisstigningerne fra jord til bord. Artiklen fortsætter under grafikken.

For at Ricks mælk kan ende i butikkerne, skal den behandles af fødevareproducenterne længere oppe i forsyningskæden, og her nikker Arla genkendende til hans historie.

- Prisstigningerne rammer råvarepriser, produktion, transport og så videre, både hos vores landmænd ude på gårdene og i resten af Arlas forsyningskæde. Det bliver ganske enkelt dyrere for os at producere mælk, ost og smør, når alle andre priser stiger, forklarer Carina Østergaard, der er PR Manager i Arla.

Fra fødevareproducenterne skal mælken så videre i forsyningskæden og ud i dagligvarebutikkerne, hvor kunderne i sidste ende står med regningen.

Detailkoncernen Salling Group, der blandt andet driver dagligvarebutikkerne Netto og Føtex, afviser over for TV 2 Lorry, at der fra deres side er skruet unødvendigt op for priserne og peger også på de stigende produktionsomkostninger.

- Baggrunden for inflationen er voldsomme stigninger i energipriserne, som alene i vores butikker betyder en ekstraregning på omkring 100 mio. kr. om måneden sammenlignet med sidste år. Hertil kommer de prisstigninger, som leverandørerne har gennemført, fortæller Jacob Krogsgaard Nielsen, Press Manager i Salling Group, og fortsætter:

- Så snart der bliver rum til at sænke priserne, vil vi naturligvis gøre det. 

Fair pris eller overpris?

Alle led i forsyningskæden fortæller altså om stigende omkostninger, som i sidste ende rammer forbrugerne, der skal betale en højere pris i dagligvarebutikkerne.

Og set i lyset af det, er priserne i butikkerne så sat fair?

I august 2022 igangsatte Erhvervsministeriet et omfattende pristjek, hvor man vil undersøge de stigende priser for at se, om nogen udnytter situationen og tager overpris.

Og det er en god idé, mener Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk:

- Det er svært at definere, hvad der er den “fair” pris, nu når prisen stiger på alt for alle led i forsyningskæden, lige fra landmanden til forbrugerne. Jeg synes derfor, at pristjekket er en fair og god øvelse, forklarer han og fortsætter:

- Vi ser en risiko for, at nogle udnytter omstændighederne og skruer priserne unødvendigt meget op, men vi kan ikke dokumentere det. Derfor er det godt med Erhvervsministeriets, der har beføjelser til at indhente flere oplysninger hos virksomhederne.

Pristjekket har dog mødt kritik, blandt andet fra Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark, som siger, at Erhvervsminister Simon Kollerup ikke har ”skyggen af bevis for”, at erhvervslivet udnytter situationen.

- Der er intet i tallene, der understøtter hans holdning. Tværtimod viser tallene, at producentpriserne er steget mere end forbrugerpriserne, forklarer Martin Kyed.

Det omfattende pristjek er ikke gennemført endnu, men i et skriftligt svar til TV 2 Lorry fortæller Erhvervsministeriet, at man regner med at fortsætte med arbejdet indtil udgangen af 2022 med mulighed for at fortsætte, hvis der viser sig et behov for det. 

I svaret uddyber ministeriet, at en væsentligt del af pristjekket også at holde øje med, om forbrugerpriserne falder igen, og da pristjekket fortsat er i gang, er det endnu for tidligt at drage nogen konklusioner.

Kold vinter kan give dyr jul

Vi kommer næppe til at kunne købe en flæskesteg til under fem kroner halvkiloet igen til december, men der er måske godt nyt på vej i forhold til dagligvarepriserne, fortæller Martin Kristian Brauer fra Landbrug & Fødevarer:

- Som udgangspunkt er min forventning, at dagligvarepriserne vil toppe omkring årsskiftet, og så vil det ligge et stabilt niveau. Den gode nyhed er nemlig, at prisen på korn og andre landbrugsvarer er faldet lidt og nu er stabilt.

Energikrisen i Europa gør dog, at vi ikke kan vide os helt sikre på, om priserne falder.

- Det hele afhænger af, hvordan energikrisen i Europa udspiller sig i efteråret. Basale spørgsmål som, hvor koldt det bliver, og om det bliver det en hård vinter, gør sig virkelig gældende, forklarer han og fortsætter:

- Fødevareindustrien og landbruget har er kæmpe forbrug af energi, og det kan spolere udviklingen i priserne, afhængigt af energikrisens udfald.

Der er altså ikke nogen i forsyningskæden, som indikerer, at man udnytter situationen og tager overpris for dagligvarerne.

Dog må vi vente på Erhvervsministeriets pristjek for at drage en endelig konklusion.

Og dermed konkluderes svaret på denne Spørg Os - vi takker Finn Christensen for spørgsmålet.