Derfor koster det næsten 1000 kroner for et pas: Staten scorer kassen på dig

Vi betaler mere end for et nyt pas, end andre europæere gør - selvom kvaliteten er den samme. Så hvad går de ekstra penge egentlig til? Det undersøger vi her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Er du voksen, holder dit pas i 10 år. Derefter skal du købe et nyt - til en af Europas højeste priser.
Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Svaret Kort

  • Vi betaler fire gange så meget for et pas, som spanierne gør

  • Kun en tredjedel af passets pris går til at dække omkostningerne til det

  • Politikerne ønsker, at det millionstore overskud fra pasudstedelsen skal finansiere andre opgaver under Justitsministeriet

Det rødbedefarvet pas er eftertragtet. 

Men gysserne skal op ad lommen, når man skal erhverve sig et.

893 kroner skal du som minimum af med, når du skal have fornyet dit pas. Og hvis du glemmer dit gamle pas, skal du af med det dobbelte. 

Det blev besluttet i den opdaterede paslov fra 2021, hvor passet blev næsten 300 kroner dyrere på grund af en såkaldt inflationsudligning. Den gik ud på at opdatere prisen med de generelle prisstigninger, der havde været i samfundet siden den tidligere paslov.

Og! Hvis du ikke har et passende pasfoto med, koster det mellem 125 og 150 kroner ekstra at få en maskine til at tage et billede på borgerservice. Så er vi altså oppe over 1000 kroner. 

Meget billigere i Spanien

Men hvorfor koster et dansk pas så meget, når eksempelvis et spansk pas kun koster 30 euro, altså cirka 223 kroner?

Det undrer Jeppe Dehli fra Nordvestkvarteret i København, og derfor har han skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os. 

- Jeg synes, der er en kæmpe forskel i prisen på passet i Spanien og så herhjemme. Danmark stikker jo helt af i forhold til Spanien. Det er meget billigere der, og det undrer mig, siger Jeppe Dehli til TV 2 Kosmopol. 

Vi forsøger at finde svaret her! 

Ugens Vinderspørgsmål

  • 65% af stemmerne gik til Jeppe Dehlis spørgsmål, da det var til afstemning

  • Du kan selv stemme på denne uges spørgsmål her i artiklen

  • Så er du med til at bestemme, hvad vi skal kaste os over næste gang

Staten suger det meste

Når du får udstedt et pas, er det reelt set kun en tredjedel af passets pris, der går til omkostninger ved at producere det. Altså 300 kroner. 

Resten ryger ned i den store statskasse, vi kalder Finansministeriet. 

Det danske pas bliver nemlig pålagt et såkaldt fiskalt gebyr, der betyder, at passet med vilje har en pris, der skaber et overskud til statskassen. 

Idéen med fiskale gebyrer er, at brugerne af bestemte tjenester eller produkter bidrager til omkostninger, der på en eller anden måde relaterer sig til det købte. I tilfældet pas kan rejsende for eksempel være med til at betale for paskontrol.

Gebyret er formelt ikke en skat, fordi skatter opkræves og omfordeles uden et specifikt formål. Men det virker på samme måde for dig, der skal have et nyt pas, når staten lægger en ekstra 'skat' på dine allerede beskattede penge gennem det 'fiskale gebyr'.

Gebyret til statskassen står i øvrigt hverken på borger.dk under 'Hvad koster et pas' eller på nogen kvittering, modsat de 25 procent moms, vi betaler i ekstra 'skat' til staten, hver gang vi køber ind eller går på restaurant.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Fiskalt gebyr forklaret

Vi har bedt sprogmodellen Chat-GPT forklare begrebet 'fiskalt gebyr' for en 25-årig:

  • Et 'fiskalt gebyr' refererer til de ekstra omkostninger, som regeringen pålægger for visse varer, tjenester eller aktiviteter med det formål at indsamle indtægter til statskassen.

  • Disse gebyrer er ofte integreret i prisen på produkter eller tjenester, og de kan have specifikke formål. For eksempel kan et fiskalt gebyr på brændstof gå til finansiering af infrastruktur som veje og broer.

  • Det er forskelligt fra en skat, fordi gebyret er knyttet til en specifik købs- eller brugsaktivitet, og pengene derfra går ofte til relaterede offentlige udgifter.

  • I modsætning til en almindelig skat, som kan bruges til en bred vifte af statslige udgifter, er fiskale gebyrer mere målrettede og designet til at dække omkostningerne ved bestemte offentlige tjenester eller at regulere bestemte aktiviteter eller industrier.

  • Det er en måde for regeringen at sikre, at brugerne af bestemte tjenester eller produkter betaler en fair andel af omkostningerne ved deres vedligeholdelse eller regulering.

Kilde: Formuleret af Chat-GPT 4 gennem vores prompts og tjekket af TV 2 Kosmopol

Du kan til sammenligning se Finansministeriets definition her

Sat op med små 100 millioner kroner om året

Det er ikke kun det rødbedefarvede pas, staten tjener penge på. 

Køreprøver, nummerplader og klager er tre af mange ydelser, der er pålagt fiskale gebyrer, og indtægten fra dem er betydelig. 

Alene det nye pasgebyr fra 2021 hæver overskuddet til statskassen med 74 millioner kroner - hvert år - sammenlignet med den gamle pris.

Laus Nørlund er tidligere kabinetschef i Europa-Kommissionen for det indre marked og stiller op som kandidat til Europaparlamentet for Moderaterne. 

Han undrer sig lige så meget som vores spørger, Jeppe Dehli, over, at vi i Danmark skal have et af de højeste gebyrer for et pas i Europa.

-Jeg synes, det er smadderærgerligt, at man i Danmark politisk har besluttet sig for, at det skal være så meget dyrere at få et pas, sammenlignet med de andre lande i EU, vi normalt sammenligner os med, siger Laurs Nørlund (M)

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Se listen over gebyrer, hvor staten bevidst skaffer overskud

Oversigt over nogle af de mest indtjenende fiskale gebyrer:

  • Rykkergebyr for betaling ved Gældsstyrelsen

  • Gebyr for skyldnere, der gør indsigelse vedr. manglende gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure eller underretning

  • Gebyr for klage til ejendomsvurderingsloven

  • Gebyr for udlevering af nummerplader

  • Gebyr for køreprøver

Hele listen over de fiskale gebyrer:

  1. Registreringsafgift for skibe

  2. Gebyr for klage til Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen

  3. Gebyr for klage til ejendomsvurderingsloven

  4. Rykkergebyr for indberetning af lister over momspligtigt salg til udlandet

  5. Gebyr for forkortet afregningsperiode af moms

  6. Rykkergebyr for betaling i opkrævningsfasen

  7. Rykkergebyr for betaling ved Gældsstyrelsen

  8. Gebyr for Gældsstyrelsens iværksættelse af lønindeholdelse

  9. Gebyr for Gældsstyrelsens tilsigelse til udlægsforretning

  10. Gebyr for skyldnere, der gør indsigelse vedrørende manglende gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure eller underretning

  11. Vurderingsgebyr efter EVL §11, til bo- og gaveafgift

  12. Vurderingsgebyr efter EVL §27, til ejendomsværdibeskatning

  13. Vurderingsgebyr efter EVL §14 - ej længere fritaget

  14. Vurderingsgebyr efter EVL §84, landbrugs- og skovejendomme

  15. Gebyr for udstedelse af godkendelsesbeviser i henhold til TIR-konventionen

  16. Gebyr for udlevering af nummerplader

  17. Gebyr for udlevering af nummerplader til motorcykler

  18. Gebyr for udlevering af 3. nummerplade

  19. Gebyr for retten til ønskenummerplader

  20. Gebyr for historiske nummerplader

  21. Gebyr for historiske nummerplader til motorcykler

  22. Gebyr for benyttelse af prøveskilte

  23. Gebyr for benyttelse af prøveskilte til motorcykler

  24. Gebyr for prøvemærker til bil og motorcykler

  25. Gebyr for registrering af ny ejer eller bruger af køretøj

  26. Gebyr for udstedelse af registreringsattest eller supplerende attest

  27. Gebyr for personlig betjening ved indregistrering af køretøj

  28. Gebyr for personlig betjening ved omregistrering af køretøj

  29. Gebyr for personlig betjening ved afmelding af køretøj

  30. Gebyr for tilladelse til kørsel med udenlandsk køretøj

  31. Gebyr for anmodning om eksportgodtgørelse

  32. Ansøgning eller fornyelse af pas

  33. Gebyr i forbindelse med køreprøver

  34. Gebyr for udstedelse af våbentilladelse

  35. Gebyr for udstedelse af takografkort

  36. Gebyr i forbindelse med autorisation af vagtvirksomhed

  37. En række mindre gebyrer på politiets område, herunder gebyrer for autorisation af dørmænd, inkassovirksomhed, og handel med brugte genstande, nød- og sømandsvisa samt alkolåse

  38. Gebyrer for notarialforretninger

  39. Jagtegnsafgift

  40. Takst for skærpet tilsyn af sociale tilbud

  41. Gebyr for overskridelse af lånetiden hos Det Kongelige Bibliotek

  42. Regningsgebyr i forbindelse med erstatningssager hos Det Kongelige Bibliotek

  43. Gebyr ved tilmelding til Danskprøve A1 og A2

  44. Gebyr for tilmelding til indvandringsprøven for religiøse forkyndere

Kilde: Finansministeriet

Alt i alt regner staten med at få næsten tre milliarder kroner i statskassen i 2024 på bøder, konfiskationer og gebyrer - som ikke kan skilles ad - fra borgere og virksomheder. Ud af de tre milliarder udgør pasgebyret næsten 364 millioner kroner. 

Selvom det strider mod den oprindelige tanke med det offentliges gebyrer.

Det fortæller Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

- Som udgangspunkt må et gebyr ikke overstige udgiften ved ydelsen. Udstedelsen af et pas burde egentlig bare være omkostningerne for papiret på passet og for de biometriske data, men det kommer jo ikke i nærheden af de 893 kroner at producere et pas, siger Frederik Waage til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Historisk sag spøger

For at forstå, hvordan det alligevel er blevet normalt, at staten - lidt som et firma - må lægge en gedigen fortjeneste på en vare eller ydelse, som staten har monopol på, skal vi tilbage til 1993.

Dengang afsagde Højesteret dom i den såkaldte 'gebyrsag'.

Her havde to borgere krævet Justitsministeriet dømt til at anerkende, at gebyrerne for pas, nummerplader og kørekort var opkrævet uden lovhjemmel.

Justitsministeriet havde nemlig medregnet omkostninger til grænsekontrol, færdselsovervågning og trafikkontrol i gebyret for passet, hvilket i borgernes øjne gjorde den til en skat, da overskuddet fra pasgebyret gik til at dække udgifter til andre samfundsopgaver.

- Sagen handler om, at når vi skal opkræve en afgift fra folk, så skal det stå direkte i loven. Og hvis ikke der er udtrykkelig lovhjemmel, så kan du godt opkræve et gebyr for at køre over en bro for eksempel, men det må ikke koste mere end omkostningerne, og det gjorde passet altså, siger Frederik Waage. 

Altså måtte pasgebyret være i strid med grundlovens paragraf 43, der foreskriver, at "ingen skat kan pålægges eller forandres uden ved lov". 

Men flertallet af dommerne i Højesteret afgjorde, at de ekstra betalinger for passet var et udtryk for en 'noget for noget-betaling', og at der derfor ikke var tale om en skat i grundlovens forstand. 

Så længe de ekstra udgifter havde "en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken gebyret er betaling", var det ok. 

Det betyder, at overskuddet fra pasgebyret godt kan bruges til samfundsopgaver, der - ifølge Højesteret - er relateret til det rødbedefarvede pas som for eksempel paskontrol. 

Og derfor har Justitsministeriet den dag i dag hjemmel til at opkræve de 893 kroner for et pas, selvom to tredjedele af gebyret er fortjeneste.

Det var jo en af de mest vidtgående domme overhovedet i dansk retshistorie.

— Frederik Waage, Professor, SDU

- Det er med åbne øjne, man er gået ind i det fra politikernes side, siger forfatningsretsprofessor Frederik Waage og fortsætter:

- Men det kontroversielle ved dommen er, at paskontrol - altså løn til politibetjente - indgår  i gebyret. Og det er helt vildt vidtgående. 

- Hvis det ikke havde været i orden at generere overskud fra gebyrerne, var staten kommet i en situation, hvor den lige pludselig skulle give milliarder tilbage til borgerne, fordi de dermed havde betalt for meget for deres pas. Så det var en meget pragmatisk dom for staten, siger Frederik Waage.

Europas næstdyreste pas

I flere europæiske lande, som Danmark sammenligner sig med, kommer prisen for et pas ikke i nærheden af 893 kroner. Undtagelsen er Italien, hvor et pas koster 872 kroner.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Vores langt mere sammenlignelige nabolande, Sverige og Norge, tager begge under 500 kroner for et pas.

(Red. Fra 1. maj hævede svenskerne deres priser til 500 svenske kroner, hvilket svarer til 324 danske kroner. Desuden skal de fornye deres pas hvert 5. år.)

Moderaternes kandidat til Europaparlamentet kan ikke se logikken i, at vores pas skal koste os næsten det dobbelte end deres, fordi staten skal tjene penge på os.

- Det er jo i virkeligheden en ekstra skat på at rejse, som i særdeleshed går udover dem, der har færrest penge. Særligt for unge er prisen for passet en betydeligt udgift. Vi er et rigt land, og vi burde støtte vores unge mennesker i at opleve og lære noget om andre lande, siger Laurs Nørlund (M).

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Prisen for et pas i 2024

  • 0-11 år: 150 kr.

  • 12-17 år: 181 kr.

  • 18 år - folkepension: 893 kr.

  • Folkepensionister: 381 kr.

    Hvis du ikke kan aflevere dit tidligere pas bliver grundprisen fordoblet

  • 0-11 år: 300 kr.

  • 12-17 år: 362 kr.

  • 18 år - folkepension: 1.786 kr.

  • Folkepensioner: 762 kr.

Prisen er inklusiv det obligatoriske fingeraftryk til 31. kroner.

Kilde: borger.dk

Schweiz er det eneste land i Europa, hvor et pas er dyrere end herhjemme, men kun anelse, da prisen er 1.000 kr.

I Monaco kan du erhverve et pas inklusiv statsborgerskab for den nette sum af 7,6 millioner kroner, men så skal du også investere pengene i en ejendom i fyrstendømmet.

I Spanien kan du nøjes med at slippe 30 euro eller cirka 223 kroner, og det er ikke fordi, kravene til pas er anderledes der.

Alle nye pas i EU er i dag biometriske pas, som indeholder en mikrochip med dine personlige informationer som for eksempel fingeraftryk og et foto, der skal leve op til bestemte krav.

Det er så heller ikke billigt.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Kameraikonet er et tegn på et biometrisk pas. Alle pas i EU er et biometrisk pas, som indeholder en mikrochip med din personlige information såvel som dit billede.
Foto: Laura Lucia Rebollar Bach

Påfaldende ens billedpriser

Fordi alle pas skal have et foto, der lever op til særlige krav for at blive godkendt, vælger mange at få taget et pasfoto hos en fotograf eller stille sig foran foto-maskinen i kommunens borgerservice.

Det koster borgeren mellem 125 og 150 kroner oven i gebyret for selve passet. 

Berlingske afdækkede i 2016, hvordan der var indgået kartelignende aftaler mellem Scan-Tech, som stadig leverer billedløsningerne til flere af landets kommuner i dag, og fotoforhandlernes fagforening DAFO om at strømline prisen på markedet, så der i flere kommuner - ifølge Berlingske - kom prisstigninger på mellem 50 og 100 procent på få år. Uden at det indtil videre har fået nogen konsekvenser. 

Priserne er stadig ikke sat ned, og de er stadig meget ens. Et tjek hos København, Lyngby-Taarbæk og Albertslund kommuner viser, at det koster mellem 130 og 140 kroner at få taget et pasfoto i borgerservice.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser til TV 2 Kosmopol, at den i sin tid lagde sagen til side, fordi det blev for 'ressourcetung' en opgave at løfte i forhold til andre sager, som styrelsen prioriterede højere.

Men det betyder ikke, at sagen er lukket helt. Hvis der kommer nyt i sagen, kan vi tage den op igen, understreger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overfor os.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

En dom fra 1993 gjorde det lovligt at lade paskøberne finansiere paskontroller som her i Københavns Lufthavn.
Foto: Bjarke Ørsted / Ritzau Scanpix

Er der en 'naturlig tilknytning'?

TV 2 Kosmopol har bedt Justitsministeriet gøre rede for, hvad det forhøjede overskud på de 74 millioner kroner om året fra pasgebyret bliver brugt til, og hvorfor staten egentlig skal tjene penge på borgernes i forvejen beskattede penge?

Ministeriet oplyser i en mail, at gebyrforhøjelsen i 2021 fra 628 kroner til 893 kroner er gået til at finansiere blandt andet 20 nye nærpolitistationer, flere beredskabspatruljer og en udvidelse af politistyrken frem til 2024.

Derudover er det bestemt i Finansloven, at hvis overskuddet fra pasgebyret, resten af bøderne og konfiskationerne overstiger de 2.8 milliarder kroner, som Finansministeriet har budgetteret med i år, går merindtægten til Offerfonden. En fond til støtte for ofre for forbrydelser.

TV 2 Kosmopol ville gerne spørge justitsminister Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds for Socialdemokratiet, om hvordan nærpolitistationer, beredskabspatruljer og ekstra politifolk - eller i sidste ende ofre - har "en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken gebyret er betaling" - som Højresteret formulerede det tilbage i 1993.

I det her tilfælde: Hvordan hænger modtagerne sammen med gebyret for lige netop pas?

Justitsministeren har afslået at stille op til interview. 

Æv for et højt overskud

Jeppe Dehli, der stillede spørgsmålet, synes, det er træls, at vores i forvejen beskattede penge skal gå til at give staten et overskud.

- Vi har jo betalt én gang, og så kommer der lige noget mere oveni. Øv, udbryder han.

Han er nu ikke synderligt overrasket.

- Jeg havde lidt forventet, at pengene gik til noget andet end omkostninger, fordi et pas umuligt kan koste så meget. Men det er overraskende, at overskuddet er så højt, siger Jeppe Dehli.

Tak til Jeppe for spørgsmålet!

Undrer du dig også over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.

Link kopieret!

Seneste nyt

Finansministeren indkalder til pressemøde

Finansloven for 2025 præsenteres fredag klokken 10.00 i Finansministeriet, lyder det i en pressemeddelelse.

Foruden finansministeren vil også økonomiminister Stephanie Lose (V), uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) samt repræsentanter fra Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre deltage.

Link kopieret!

Vejdirektoratet advarer om sne- og isglatte veje

(Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fredag er der igen risiko for sne- og sludbyger og temperaturer under frysepunktet, og derfor advarer Vejdirektoratet om isglatte veje.

- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, skriver direktoratet tidligt fredag morgen på X.

Link kopieret!

TV 2 erfarer: Populært fradrag genindføres

Arkivfoto.
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

I det kommende års finanslov vil håndværkerfradraget blive genindført.

Det erfarer TV 2, som forventer, at regeringen vil præsentere finanslovsaftalen sammen med SF og Det Radikale Venstre senere i dag.

Ifølge TV 2s oplysninger træder det nye håndværkerfradrag i kraft fra 1. januar.

Knap 550.000 danskere benyttede fradraget i 2021, hvor det blev skrottet af den daværende regering.

Udover at genindføre håndværkerfradraget vil partierne bag den kommende finanslov også forhøje servicefradraget med 100 millioner kroner årligt, kan TV 2 erfare.

Fradraget kan blandt andet bruges på havearbejde og rengøring i hjemmet.

Link kopieret!

Det vinterlige vejr fortsætter

Foto: TV 2 Kosmopol

Natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet.

Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre, lyder opfordringen.

Torsdag har vejr- og vejforholdene været værst på Sydsjælland, men Vejdirektoratet advarer om, at også vejene i TV 2 Kosmopols område kan være glatte, selvom de umiddelbart ser fine ud.

Link kopieret!

Historisk butik lukker i København

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Politikere vil sælge arena, der skulle have været nyt samlingspunkt

Foto: TV 2 Kosmopol

Der var mange planer for arenaen Royal Stage i Hillerød, som åbnede i 2020.

Men dårlig økonomi får nu Venstre til at foreslå, at fonden bag Royal Stage sætter hele eller dele af sports- og kulturkomplekset til salg. Det skriver sn.dk.

- Måske er det bedre bare at trække stikket nu, siger medlem af byrådet, Morten Bille (V), til sn.dk, efter flere andre scenarier har været oppe at vende.

Hillerød Kommune ejer ikke Royal Stage, men bidrager med et årligt tilskud på mere end 25 millioner kroner til driften.

Link kopieret!

Burgerkæde åbner endnu en restaurant

Foto: Sidsel Babenco - TV 2 Lorry

Onsdag den 27. november klokken 10 slår den svenske burgerkæde Max dørene op til kædens tredje restaurant i København.

Den nye Max skal ligge i bunden af beboelsesejendommen Kaktustårnene på Dybbølsbro. Det skriver Ekstrabladet.

Max åbnede sin første danske restaurant på Gammeltorv i København i 2013.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google