Stine undrer sig: Hvordan kan det være, man skal sige nej tak til reklamer?

Postkassen er fyldt. Igen.

Og det er ikke breve fra dine bedsteforældre, men bundtvis af tilbudsaviser og reklamer, der fylder, hvis ikke du har det famøse orange eller blå 'Nej tak-skilt' klistret på postkassen.

Men hvorfor skal man egentlig aktivt fravælge reklamer herhjemme og ikke tilvælge dem i form af en 'Ja-tak-ordning'?

Det har Stine Pihl fra Albertslund undret sig over, og derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.

Direkte i skraldecontaineren

Når hun hjælper sin søn med at gå med gratisaviser, smider de cirka hver fjerde tryksag ud, fordi postkasserne allerede er fyldt. 

- Det er underligt, at man kommer hver uge, og så ryger papiret bare direkte i skraldespanden, siger hun og fortsætter:

- Det vil være meget bedre, hvis man indfører en 'Ja-tak-ordning'. Så mindsker man også belastningen af klimaet, siger Stine Pihl til TV 2 Kosmopol.

Vi prøver at finde svaret her!

1..2..3. Nej!

Der har været flere forsøg fra både politikere og organisationer op igennem 2010'erne på at få indført en 'Ja tak-ordning' i Danmark. 

Seneste forsøg var i juni 2020, hvor et bredt flertal af Folketingets partier blev enige om at Erhvervsministeriet skulle undersøge muligheden for sådan en ordning.

I november 2023 kom ministeriet med sin endelige vurdering af, om en national 'Ja-tak-ordning' omsider skulle implementeres i Danmark. 

Svaret fra ministeriet blev et rungende nej.

Ministeriet baserede blandt andet sin vurdering på, at der allerede var sket et stort fald i mængden af trykte reklamer.

I svaret til Folketingets Europaudvalg peger ministeriet på tre centrale grunde til, at det vil være en dårlig idé at gøre reklamer til et aktivt tilvalg herhjemme:

1. Minimal klimagevinst

Klimaeffekterne af en Ja-tak-ordning' vil på længere sigt være minimale, fordi digitaliseringen af annoncemarkedet automatisk vil begrænse de trykte reklamer over tid.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

2. EU kan stejle

Der er en reel risiko for, at ordningen ikke vil blive godkendt i EU på grund af direktivet om urimelig handelspraksis.

Årsagen er, at størrelsen af miljøgevinsterne ved en 'Ja-tak-ordning' kan være for små til at opveje ulemperne for virksomheder som trykkerier og distributører, der vil blive berørt, når meget færre efterspørger de trykte reklamer.

Hvis markedet for tilbudsaviser bliver for småt, kan det betyde, at ingen vil påtage sig opgaven med at dele dem ud, og så vil store dele af reklamerne og ugeaviserne ikke kunne komme ud til de borgere, der faktisk gerne vil have dem.

3. Vil skade demokratiet

De gratis, lokale ugeaviser bliver leveret til samtlige borgere i et område sammen med de trykte reklamer. 

En 'Ja-tak-ordning' vil betyde, at prisen per avis bliver højere, og i yderste konsekvens vil ugeaviserne ikke kunne overleve.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Aktindsigt: Ok med EU

Tilbage i 2022 - inden afvisningen af 'Ja-tak-ordningen' - fik en række organisationer aktindsigt i EU Kommissionens vurdering af, om direktivet om urimelig handelspraksis ville forhindre sådan en ordning herhjemme.

Dengang vurderede Kommissionen, at en dansk 'Ja-tak-ordning' med stor sandsynlighed var lovlig, og at der altså ikke var nogen juridiske hindringer for, at Danmark kunne gå i gang med at implementere ordningen.

Skuffet over regeringen

I flere år har SF's miljøordfører Carl Valentin - der er valgt i Københavns Storkreds - kæmpet for en 'Ja-tak-ordning' i Folketinget, og han er frustreret over, at den nuværende regering tilbage i november 2023 endegyldigt sagde nej til et aktivt tilvalg af reklamer og ugeaviser.

- Det virker, som om regeringen skubber EU foran sig. Den virker ikke til at have en interesse for at arbejde for noget, der gavner klimaet, siger han og fortsætter:

- Det er så langt ude, at man skal bruge så store ressourcer på noget, der hænger de fleste danskere langt ud af halsen, siger Carl Valentin til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ordning findes i Holland - og klimagevinsten er betydelig

Erfaringerne fra Nederlandene er ellers gode. 

Her har flere hollandske byer indført en 'Ja tak-ordning'.

Syv kommuner har indtil videre taget skridtet, og de tæller blandt andet landets to største metropoler, Amsterdam og Rotterdam.

Siden 2018 har de haft en 'JA/JA' ordning, som det hedder i Holland, og resultaterne har været bemærkelsesværdige.

Et studie fra Amsterdam Universitet fra maj 2023 viser, at alene i de syv kommuner har ordningen sparet udledningen af 14.481 ton CO2. Det svarer til CO2-udledningen fra 4.325 biler. 

Den reducerede distribution har også sparet kommunerne for 214.268 gigajoules - eller hvad der svarer til det årlige energiforbrug fra 24.900 husholdninger - fordi renovationen ikke skal hente og brænde så mange reklamer af.

Forbruget fortsætter

Det interessante er, at dykket i de omdelte reklamer ikke har kostet detailhandlen en rød reje, for indkøbsmønstrene blandt borgerne har ikke ændret sig. 

- Dette studie implicerer, at det er muligt at opnå miljømæssige sejre uden økonomiske omkostninger, skriver forskeren bag opgørelsen, Jonne Guyt. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Butikskæderne går forrest

Herhjemme har flere butikskæder selv lavet forsøg med kun at have de trykte tilbudsaviser stående i butikken og ellers lægge dem ud i en digital version på nettet.

Lidl var den første til at tage springet. Efter et seks ugers langt forsøg i 2021 valgte detailkæden at stoppe distributionen af den trykte tilbudsavis i København - og det var bare begyndelsen:

- Som dagligvarekæde ser Lidl det som en del af vores ansvar at kigge ind i, hvor man kan minimere sit klimamæssige aftryk, og derfor ønsker Lidl på sigt at udfase tilbudsavisen i hele Danmark, oplyser Lidl i en pressemeddelelse. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Sparer over 200.000 aviser

I februar 2022 udfasede Lidl den trykte avis til flere end 162.000 husstande i København, og året efter stoppede uddelingen af over 46.000 tilbudsaviser efter et lige så positivt forsøg i Odense. 

TV 2 Kosmopol har flere gange været i kontakt med Lidl for at få kædens refleksioner over, hvad det har betydet for både den, kunderne og klimaet, at de omdelte reklamer er faset ud. Indtil videre uden held.

Hvor meget betyder reklamer i det store klimaregnskab?

Hvis vi hæver blikket til det store billede, udleder danske trykreklamer cirka 300.000 ton CO2 om året, viser en undersøgelse fra Mindful Food Solutions, som Coop fik lavet i 2022.

Men hvad vil klimapåvirkningen være, hvis alle de fysiske reklamer overgik til at være digitale?

TV 2 Kosmopol har rådført sig med Jannick Schmidt, der er professor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.

- De trykte reklamer har en meget stor reklameeffekt, så hvis man skulle opnå en ligeså stor reklameeffekt - altså omvende lige så mange forbrugere til at købe dit produkt via en elektronisk reklame - så skulle du vise den elektroniske reklame meget mere, og dermed bruge mere energi.

Så man kan ikke sige entydigt, at det vil gøre klimaet en tjeneste, hvis vi dropper de fysiske tilbudsaviser og reklamer?

- Ikke 100% entydigt. Men sandsynligvis vil det være en god idé for miljøet. Vi har ikke nok håndfast data endnu, siger Jannick Schmidt  til TV 2 Kosmopol.

Lad os komme i gang!

Direktøren fra Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby, forstår ikke, at vi ikke bare sætter i gang herhjemme, når vi kender til de gode resultater fra Nederlandene.

- Jeg synes, det er meget skuffende, at regeringen ikke griber bolden og sørger for at få vores affaldsmængder reduceret med mange tusind ton ren CO2, som de har gjort i Holland. Det er en meget lavthængende frugt, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Et af regeringens argumenter er, at det vil forringe det lokale demokrati, fordi det kan tage livet af ugeaviserne. Kan du godt forstå den argumentation?

- Man kunne også omvendt sige, at hvis der ikke er lige så mange gratis tryksager, så vil man formentlig få lidt flere reklameindtægter i lokalaviserne, og dermed kan de sagtens overleve, argumenterer Lars Midtiby.

Regeringen: Ingen kommentarer

TV 2 Kosmopol har forsøgt at få regeringen til at forholde sig til kritikken, men den har ikke ønsket at stille op til interview. 

I stedet henviser regeringen til det svar, som Erhvervsministeriet gav til partierne bag klimaaftalen i Folketingets Europaudvalg. 

Og så er vi tilbage til start og ministeriets tre centrale argumenter mod en 'Ja tak-ordning', som vi listede op i begyndelsen af undersøgelsen her:

1. De trykte reklamer vil forsvinde af sig selv.
2. Der er risiko for urimelige handelshindringer.
3. Det kan true det lokale demokrati.

Som ellers er lige præcis de argumenter, regeringen får kritik for her i artiklen, og som vores spørger, Stine Pihl, ønskede sig svar på. 

Undrer sig stadig

Stine Pihl kan godt forstå noget af regeringens argumentation for en fortsat nej tak-ordning, men hun undrer sig over, at man ikke går all in, når Holland har opnået så gode klimaresultater. 

- Jeg synes, det er vildt, at produktionen af trykte reklamer falder med så mange procent om året. Men jeg synes også, det er opsigtsvækkende, at man ikke vil kigge ind i argumentet for at beskytte virksomhederne mod urimelige handelsvilkår, når Holland har så gode resultater, siger hun.

Tak til Stine Pihl for spørgsmålet!

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så stil dit spørgsmål i boksen nedenunder: